LH: Man skal lade alle unge fuldføre den uddannelse, der giver dem lykke

Af Jonas Thisted
Formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

I Altinget 11. oktober er der bragt et længere interview med undervisningsministeren Ellen Trane Nørby (V), som sætter fokus på de erhvervsfaglige uddannelser. Her ønsker hun, at man taler de erhvervsfaglige uddannelser op, samtidig med at man sikrer, at der vælges uddannelser med jobmuligheder.

Aftaler på om praktikpladser er uambitiøse
Ellen Trane Nørby siger, “Den er jo banebrydende, fordi den knæsætter et helt nyt princip. Vi går ind og siger, at der skal være en solidarisk ansvarstagen i forhold til at skabe det antal uddannelsespladser, der matcher, hvor mange faglærte vi får behov for. For vi kan jo ikke både råbe på faglært arbejdskraft og så ikke også påtage os et uddannelsesansvar,” hvilket det er svært at være uenig i. Vi mener dog ikke, at aftalen er banebrydende - tværtimod!

Trepartsaftalen er en uambitiøs hensigtserklæring, som vi ikke tror får et stort nok løft af antal af uddannelsesaftaler. Man har en målsætning om, at 30 procent af en ungdomsårgang skal tage en erhvervsuddannelse, og oven i det så mangler flere tusinde praktikpladser i dag. Derfor ser vi ikke, at denne aftale er banebrydende, for der er ikke forpligtelse nok. Selvom man laver en bøde for de praktikpladser, man ikke opretter - men den bøde er ikke ambitiøs nok! Det er en bøde, der reelt er mindre end, hvad det koster at have en elev. Derfor er vi bange for, at virksomhederne reelt kan spekulere i, om det kan betale sig ikke at tage en elev.

Det er klart, at vi ønsker flere praktikpladser, men det kræver også en aftale med ambitioner! Der skal klart flere sanktionsmuligheder på bordet, og man skal skrue endnu mere på de knapper, man har til rådighed. Herunder er der især AUB-bidraget. Vi ønsker, at de virksomheder, der tager de elever, de skal, ikke skal betale AUB-bidrag. Det gør derfor, at de virksomheder, der ikke tager de elever, de skal, skal betale endnu mere end det, man har lagt op til. Det, mener vi, kan rykke noget, og det er også et reelt ansvar.

Ikke nok bare at tale uddannelserne op
Det er ikke nok bare at sætte fokus på erhvervsuddannelserne i medierne. For at ændre synet på uddannelserne kræver det, at vi ændrer en hel kultur. Ikke kun blandt den menige dansker, men også blandt politikerne! Det seneste tilfælde af uddannelsessnobberi fandt sted på Christiansborg, hvor der på bekostning af gymnasieaftalen blev indført ændringer i erhvervsuddannelser. På den måde signalerer man klart, hvilken uddannelse man prioriterer højest! Det kan for os ikke være sandt, at man laver ændringer af én uddannelsesretning på baggrund af en anden - og det vil helt sikkert ikke ske den anden vej rundt.

Så det er ikke nok, at undervisningsministeren skylder skylden på alle andre, når politikerne selv er med til at underbygge uddannelsessnobberi!

Jonas Thisted
Formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

For at ændre denne kultur er det også nødvendigt at kunne vende synet indad og se på, hvad man selv foretager sig. Man har længe haft diskuteret, hvordan vi løfter kvaliteten i uddannelse, og her har svaret fra politikernes side været adgangskrav - at stille krav til folkeskoleeleverne. Uden at sætte fokus på de utallige salgssider af et karakterkrav, så er det differentierede karakterkrav med til at skabe første- og andenrangs uddannelser. Det forhøjede karakterkrav på gymnasierne er med til at signalere, at gymnasierne er vigtigere end erhvervsuddannelserne. Det er med til at trække erhvervsuddannelserne ned, og det skal der sættes en stopper for!

Så det er ikke nok, at undervisningsministeren skylder skylden på alle andre, når politikerne selv er med til at underbygge uddannelsessnobberi!

Der skal ske noget i hele sektoren
Det er ikke nok, at politikerne kun er enige om, at der skal ske noget på erhvervsuddannelsesområdet - vi er i en situation, hvor vi har behov for fokus på hele sektoren. Når jeg ser ud på handelsskolerne ude i landet, så ser jeg desværre allerede konsekvenserne af de nedskæringer, der har været i sektoren i de sidste mange år. Når jeg er på besøg ude på skolerne, så hører jeg gang på gang, at der er problemer med udluftning, undervisningsmiljøet generelt og stressede undervisere. Det er og skal ikke være noget, vi tilbyder elever og lærere og fremtidens samfund. Det vil dog blive en fortsat tendens, vi kommer til at se ude på skolerne - om det er gymnasier eller erhvervsuddannelser. Det er noget, vi i fælles flok skal gøre noget ved.

Første step i processen er, at vi gør noget ved omprioriteringsbidraget. Skolerne har meldt ud, at de ikke kan klare at opretholde den samme kvalitet, som vi har i dag, når besparelserne begynder at ramme. Det gælder alle uddannelser hele vejen rundt. At tilbageføre ekstra penge i en bestemt pulje kommer ikke til at løse noget. Vi snakker om rigtig mange uddannelser, der skal deles om de penge til nyt kvalitetsløft og investeringer i udstyr samt videnscentre. Det har ikke nogen reel effekt. Hvis der skal oprettes videnscentre, så kommer det til at tage en stor del af de penge, og derfor ender vi med, at skolerne ikke ser de her penge. Investering i udstyr kan heller ikke dække alle skoler, når man ikke mener det seriøst nok med de penge, man sætter af.

Et sidste opråb fra os: Stop lappeløsninger, og se på kvaliteten af vores uddannelser! Investerer i uddannelse, og hæv kvaliteten! Lad være at modarbejde de målsætninger!