Udspil: LA vil forbyde internet under eksamener

REFORM: For at forbedre fagligheden og bremse tiltagende elevsnyd vil Liberal Alliance lukke for gymnasieelevers adgang til nettet ved eksamener. ”Flere og mere retfærdige eksamener,” lyder det i nyt udspil. (Præciseret.)

Gymnasieeleverne skal bruge blyant og papir og ikke have net-adgang til eksamen, lyder det fra Liberal Alliance i nyt udspil til en gymnasiereform.
Gymnasieeleverne skal bruge blyant og papir og ikke have net-adgang til eksamen, lyder det fra Liberal Alliance i nyt udspil til en gymnasiereform.Foto: colourbox.com
Erik Bjørn Møller

Danske gymnasieelever skal ikke længere have adgang til digital hjælp fra internettet under eksamener, men skal i stedet vise, hvad de har lært uden brug af google eller andre hjælpemidler på nettet.

Det mener Liberal Alliance, der i et nyt udspil til forhandlingerne om en ny gymnasiereform lægger op til både at øge antallet af prøver og eksamener – og gøre dem mere retfærdige uden de samme muligheder for snyd som i dag.

Snyd reduceres til minimum
”Vi er kommet ind på en forkert vej i Danmark, hvor vi tror, at al digitalisering af uddannelse er godt. Det er det ikke. De unge er jo i forvejen digitale fra morgen til aften, men det giver jo ingen mening at have søge-funktioner til eksamen, for man skal jo ikke eksamineres i, om man er i stand til at hente viden, men om man faktisk har læst og forstået og kan finde ud af at bruge det uden hjælp,” siger Liberal Alliances undervisningsordfører, Merete Riisager, til Altinget.

”Hvis man skal have kørekort, skal man jo også vise, om man kan køre bil. Ikke om man kan finde ud af at sætte automatpiloten til,” tilføjer hun og påpeger, at forslaget vil reducere elevers snyd til ”et minimum.”

Hvis man skal have kørekort, skal man jo også vise, om man kan køre bil. Ikke om man kan finde ud af at sætte automatpiloten til.

Merete Riisager
Undervisningsordfører for Liberal Alliance

LA lægger også op til at øge antallet af eksamener, ligesom partiet vil indføre mundtlig eksamination af den såkaldte SRP-opgave (studieretningsprojekt). Det skyldes blandt andet meldinger fra gymnasielærere om, at elever får så megen hjælp fra familie og venner til SRP'en, at det nogle gange skaber tvivl om, hvorvidt eleverne selv har forstået, hvad det går ud på.

”Da man i 2009 skar antallet af eksamener ned, var det et søm i ligkisten på det faglige niveau, som er blevet ringere, fordi man ikke har ordentlige faglige prøvninger af eleverne. Og samtidig ser vi, at snyderiet tager til. Et lavere fagligt niveau og snyderi giver et dårligt uddannelsesklima, og det bliver vi nødt til at lave om på,” siger Merete Riisager.

Ingen begejstring fra rektorer
Forslaget om at spærre for adgangen til nettet møder dog ingen opbakning fra gymnasierektorerne i Danske Gymnasier, hvor formand Anne-Birgitte Rasmussen har svært ved at forestille sig, at ”vi skulle gå tilbage til blyant og papir.”

”Vi mener, at vi er nødt til at have nettet med. Vi kan ikke forestille os, at vi – i den tid vi lever i – afvikler vores prøver, uden at eleverne har adgang til det materiale, de har anvendt. Det hele ligger jo digitalt, og det er meget svært at se en virkelighed, hvor man ikke har adgang til nettet,” siger hun.

I udspillet lægger Liberal Alliance også op til en ny gymnasielov efter samme princip som friskoleloven. Det skal omfatte både handelsgymnasier, tekniske gymnasier og almene gymnasier og skal give private gymnasier større frihed til at tilrettelægge undervisningen, som de vil – blot de lever op til de faglige standarder og sikrer, at undervisningen finder sted på et demokratisk grundlag, oplyser LA-ordfører Merete Riisager.

Ministerielt detailstyret
”Vi har i dag meget få private gymnasier, og dem vi har, skal efterleve gymnasieloven til punkt og prikke. Der sker ikke nogen nyudvikling eller pædagogisk udvikling nedefra. Det hele er fuldstændig ministerielt detailstyret – og det er den primære årsag til, at der ikke er nogen idé i at oprette et privat gymnasium i dag. Vi har jo en mangeårig tradition for frihed på grundskoleområdet, og nu synes vi, det er tid at gøre noget lignende på gymnasieområdet,” siger Merete Riisager.

Også på HF-området lægger Liberal Alliance op til markante ændringer. HF skal omdannes til en ny, samfundsfaglig ungdomsuddannelse, der skal målrettes mellemlange, videregående uddannelser som politibetjent, socialrådgiver og sygeplejerske.

HF - opsamlingssted uden profil
”Vi mener, at HF skal genforhandles, for det er ikke velfungerende nok. HF er blevet et opsamlingssted uden sin egen profil. Det skulle jo egentlig have været for voksne, men nu er det jo også blevet en ungdomsuddannelse. Det faglige er lidt uklart, fraværet er højt, og der er en dårligere videreuddannelsesgrad. Vi vil gentænke HF og skabe en attraktion i sig selv, der skal være noget helt andet end gymnasiet,” siger Merete Riisager.

Ifølge formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, er det en kendsgerning, at kun et mindretal fra HF går videre på lange, vidergående uddannelser.

”Men dem, der gør det, skal jo stadig have muligheden for det. Det vil være spild af gode kræfter, hvis man opretter noget, der ender blindt for nogen,” siger hun.

 Artiklens overskrift og indledning er præciseret efter, at LA-ordfører Merete Riisager på Facebook - helt berettiget - har kritiseret den oprindelige overskrift "Liberal Alliance kræver blyant og papir ved eksamen." Den overskrift er der ikke dækning for i artiklen, som i omtalen af Liberal Alliances nye gymnasieudspil blandt andet fokuserer på forslaget om at sætte ind mod elevsnyd ved at hindre netadgang under eksamenerne. Altinget beklager den misvisende overskrift.

   

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Merete Riisager

Forfatter, foredragsholder, fhv. undervisningsminister (LA), fhv. direktør, Dansk Svømmeunion
cand.mag.pæd. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00