Få højdepunkterne fra afslutningsdebatten: Ny rolle til Rigsadvokaten, grillfest omkring Enhedslisten og dybe uenigheder om Rwanda og gymnasieelever

Klokken 23.06: Afslutningsdebatten er slut

Sidste punkt på dagsordenen er nu slut og dermed er den sidste afslutningsdebat inden næste folketingsvalg afsluttet.

Det betyder også, at livebloggen her er slut, og at Altingets journalister takker af for i aften. Tusind tak til alle, der læste med.

Klokken 23.05: Forslag til afstemning

Statsminister Mette Frederiksen træder nu ned fra talerstolen, og folketingsmedlemmerne går nu i gang med at stemme om en række fremsatte forslag i salen.

Klokken 22.56: SF støtter ændring af justitsministerens kompetencer

SF's retsordfører, Karina Lorentzen, skriver på Twitter, at det er "oplagt at fjerne kompetencen fra justitsministeren, hvis det kan bidrage til at fjerne nogle af de bekymringer, andre har haft i forhold til tiltalen (mod Claus Hjort Frederiksen, red.)."

Lyder som en god ide! Oplagt at fjerne kompetencen fra justitsministeren, hvis det kan bidrage til at fjerne nogle af de bekymringer, andre har haft ift. tiltalen. https://t.co/2YSKVv8c6v

— Karina Lorentzen D. (@MF_K_Lorentzen) May 23, 2022

Klokken 22.46: Løkke ville ophæve Hjorts immunitet

Lars Løkke Rasmussen melder nu for første gang ud, at han ville have stemt for at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet. Dermed erklærer han sig også uenig i den position, som hans gamle parti, Venstre, har indtaget. Han understreger, at han har fuld tillid til Rigsadvokaten. 

Regeringens håndtering af sagen får også en bemærkning med på vejen.

"Min opfattelse er, at regeringen ved en fejl eller i udygtighed har væltet en dominobrik, som har taget andre med sig. Her til sidst også den dominobrik, hvor der står Claus Hjort Frederiksen på," siger han, inden han spørger:

"Kunne statsministeren ikke reflektere over, om sagen er håndteret ordentligt?"

"Nej, for det mener jeg ikke en statsminister skal svare på af mange forskellige hensyn, blandt andet efterretningstjenesternes arbejde,” siger Mette Frederiksen med henvisning til tavshedspligten:

“Hvis vi vil passe ordentligt på vores demokrati, så fordrer det, at vi har dygtige efterretningstjenester - og dygtige efterretningstjenester fordrer fortrolighed. Og det gør, at der er ting, vi ikke kan diskutere hverken i Folketinget eller i offentligheden.” 

LÆS OGSÅ: En dag vil vi spørge os selv, hvornår sagen om Claus Hjort Frederiksen kom ud af kontrol

Klokken 22.15: Søren Pape tager pensionsdebatten op

Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, svarer nu igen på statsministeren ord omkring pension og retten til tidlig tilbagetrækning. 

"Jeg er med på, at det lyder rigtig populært," siger han og fortsætter: 

"Men jeg tror, at I sender et rigtig skidt signal til alle de unge mennesker, vi gerne skulle have til at tage en erhvervsuddannelse. For det, I siger til dem er, at hvis I tager den, venter der jer et helt urimeligt liv."

STM går i rette med Søren Pape og Ellemann. Det er hverken ‘for andres penge’ eller ‘arbejderromantik’ når dem der har knoklet hårdt og længst har ret til tidlig pension. Det er retfærdigt og nødvendigt. Og næste valg bliver åbenbart også en afstemning om ‘Arne-pensionen’ #dkpol pic.twitter.com/QLyaQ5fs5P

— Jens Joel (@Jens_Joel) May 23, 2022

Klokken 21.56: Regeringen forfølger ikke Claus Hjort politisk

Mette Frederiksen sætter ord på sagen mod MF og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og beskyldningerne om, at regeringen udøver politisk forfølgelse mod en oppositionspolitiker. 

“Jeg må sige, at det oprigtigt ærgrer mig,” siger hun og tilføjer: 

“Vi er kollegaer, og der må være grænser for, hvad vi siger om hinanden.” 

Mette Frederiksen advarer afsluttende mod at give næring til udokumenterede teorier, der risikerer at underminere tilliden til politiet og retsvæsenet som en af samfundets bærende søjler.

Statsministeren siger desuden, at sagen har fået hende til at "overveje, om der fortsat skal være en særlig ordning med påtalekompetence for justitsministeren i de her sager". Det spørgsmål skal justitsminister Mattias Tesfaye (S) nu diskutere med Folketingets partier.

Klokken 21.48: Statsministeren skærper tonen om pension

I sin indledning bemærker Mette Frederiksen, at de politiske forskelle ikke er blevet tegnet så tydeligt op som forventet.

Efter kramme-vittighederne åbner statsministeren dog for pensionsdebatten, der i den grad splitter regeringen og den borgerlige opposition.

"Jeg har selv hørt hr. Søren Pape Poulsen sige om ufaglærte, der får tidlig tilbagetrækning, at det er for andre folks penge, de får en værdig tilbagetrækning. Jeg har næsten ikke ord for den udlægning af det," siger hun og fortsætter:

"Det er hårdtarbejdende danskere, som bogstaveligt talt har lagt ryg til meget siden de var helt unge. Det er ikke fair."

Klokken 21.33: "Kram er godt, kram er sundt. Regeringen går ind for krammere"

Statsminister Mette Frederiksen går nu igen på talerstolen for at samle op på dagens maratondebat.

Hun lægger ud med at sige, at hun i dagens anledning vil omskrive Sundhedsstyrelsens corona-anbefalinger om kram og anden fysisk kontakt, nu hvor den konservative formand, Søren Pape Poulsen, efterlyste sådan en tidligere på dagen.

"Kram er godt, kram er sundt. Regeringen går ind for krammere," joker hun.

Klokken 21.04: Sjúrður Skaale taler om krigen i Ukraine

Folketingets andet medlem fra Færøerne, Sjúrður Skaale (JF), indtager talerstolen. 

Han lægger ud med at fortælle, at flere har spurgt ham, om han traditionen tro vil benytte lejligheden til at sige noget morsomt. Det vil han ikke, siger han og indleder i stedet sin tale med refleksioner over krigen i Ukraine.

LÆS OGSÅ: Færøsk politiker om sine morsomme taler: “Det er den eneste chance, jeg har”

Sjúrður Skaale appellerer til, at man ikke fejrer russiske tabstal. 

“For når vi taler om, at den russiske hær er svækket, så taler vi om døde russiske soldater,” siger han. Han fokuserer også på, hvordan krigen påvirker både russiske og ukrainske soldater:

“Når unge mennesker bliver tvunget til at dræbe, bliver de også tvunget til at kvæle menneskeligheden i sig selv," siger han og tilføjer:

"Ukrainerne kæmper og slår ihjel for en sag. Russerne kæmper og slår ihjel for ingenting."

Min gode ven Edmund Joensen har lige meddelt fra Folketingets talerstol, at han efter mange år ikke genopstiller ved næste folketingsvalg. Tak for en kæmpe indsats for at fremme det dansk-færøske forhold. Vi ses 'heima'. 🇫🇴 pic.twitter.com/8NCbTJx8gb

— Lars Løkke Rasmussen (@larsloekke) May 23, 2022

Klokken 20.44: Færøsk folketingsmedlem genopstiller ikke

Edmund Joensen (SP) indtager som det første færøske folketingsmedlem talerstolen i afslutningsdebatten. 

Han lægger ud med at meddele, at han ikke genopstiller til næste folketingsvalg. 

“Jeg har aftjent min politiske værnepligt,” siger han og understreger, at han dog fortsætter sit politiske arbejde valgperioden ud.

Han runder sin tale af med at takke alle folketingsmedlemmer for et godt samarbejde. 

“Jeg håber, at dette gode samarbejde vil fortsætte langt, langt ind i fremtiden,” afslutter Edmund Joensen.

En række folketingsmedlemmer tager ordet for at takke Edmund Joensen for sit politiske arbejde. Heriblandt Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen, der takker den tidligere lagmand for den inspiration, han har givet til Venstres folketingsgruppe igennem årene.

“Med alle de roser, vil jeg overveje, om ikke jeg skal stille op igen,” siger Edmund Joensen til spredt latter i salen, da han træder ned fra talerstolen.

Fint øjeblik i #ftlive hvor røde og blå politikere tager ordet og takker færøske Edmund Joensen for hans store arbejde. Særligt @BjBrandenborgs var enormt rørende - men også Alex Ahrendtsen og @JakobEllemanns #dkpol pic.twitter.com/fmgEgsvwDY

— Mai Mercado (@_MaiMercado) May 23, 2022

Klokken 20.17: Statsministeren roses for historisk undskyldning

Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) indtager talerstolen som det andet nordatlantiske folketingsmedlem i dagens debat.

Hun glæder sig over, at det er blevet mere “aftabuiseret” at tale om koloniseringen af Grønland, og hun roser statsminister Mette Frederiksen for at give en undskyldning til de grønlandske eksperimentbørn. 

“Der må jeg bare sige, Mette, at dér stillede du dig på den rette side af historien,” lød det fra Aki-Matilda Høegh-Dam, mens hun så ned på statsministeren. 

Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), må dog bryde ind og minde om, at det ikke er tilladt at tiltale andre folketingsmedlemmer “du” fra talerstolen.

Klokken 20.00: Gør mere på uddannelsesområdet i Grønland 

Aaja Chemnitz Larsen bemærker også, at indsatsen for uddannelse i Grønland bør skærpes.  

"Jeg synes, det er bekymrende, at en tredjedel af grønlandske unge står uden uddannelse," siger hun.

Klokken 19.51: Behov for mere overvågning i og omkring Grønland

Så er der åbnet for spørgsmål fra salen. 

“Jeg ved godt, I ønsker Arktis skal være et lavspændingsområde, men det er jo svært, hvis resten af verden ikke mener det. Hvilke sikkerhedspolitiske foranstaltninger kigger man ind i,” spørger SF-formand Pia Olsen Dyhr.

Aaja Chemnitz Larsen svarer, at hun gerne ser, at luftovervågningen bliver styrket i og omkring Grønland. Desuden ser hun gerne, at man gennem øget oplysning om Forsvarets opgaver generelt får integreret Forsvaret mere i Grønland.

Klokken 19.40: Nye toner om Grønland

Aaja Chemnitz Larsen siger, at hun oplever nye toner i Folketinget og en større respekt for den grønlandske selvstændighed.

"Vi skal gøre op med et skævt menneskesyn på os fra Grønland. Vi er ikke mindre værd end folk fra Danmark," siger Aaja Chemnitz Larsen.

Klokken 19.36: De nordatlantiske medlemmer taler

"Tænk, at jeg skulle opleve, at det var de nordatlantiske mandater, der gik på efter en tidligere statsminister," siger Aaja Chemnitz Larsen (IA), som indtager talerstolen som det første nordatlantiske folketingsmedlem i dagens afslutningsdebat.

Det var en god tale @larsloekke - meget radikal 😊 Meget at samarbejde om #dkpol

— Sofie Carsten Nielsen (@sofiecn) May 23, 2022

Klokken 19.33: Løkke: Statsministeren har formentlig holdt sin sidste tale i en et-parti-regering

Lars Løkke Rasmussen indleder sin tale med en henvisning til, at Radikale Venstre har sagt, de ikke vil pege på en et-parti-regering ved næste valg. 

"Hvis det står til troende, at et vist parti stadig ikke vil pege på en socialdemokratisk et-parti-regering, så kan man kælderkoldt konstatere, at statsministeren har holdt sin sidste tale som socialdemokratisk et-parti-regering," siger han.   

Klokken 19.26: Lars Løkke indtager talerstolen

Tidligere statsminister Lars Løkker indtager nu talerstolen som den første af Folketingets løsgængere.

Klokken 19.20: K udfordrer Alternativet om elevfordeling

Konservatives Rasmus Jarlov fortsætter den borgerlige kritik af aftalen om fordeling af gymnasieelever. Han spørger, hvordan Alternativet kan kalde sig det mest "frihedselskende parti" på venstrefløjen og samtidig bakke op om aftalen.

"Det er utrolig svært at diskutere," svarer Torsten Gejl og fortsætter:

"Det vi prioriterer, er at gymnasierne bliver blandede og mangfoldige. Og det er i det her tilfælde vigtigere end spørgsmålet om frihed."

Britt Bager (K) stemmer i med spørgsmål om, hvordan man kan elske frihed og bakke op om aftalen. Torsten Gejl gentager sit svar om, at mangfoldighed i elevsammensætningen vægter højere.

"Tak for kaffe, siger jeg bare," lyder det fra Britt Bager.

"Velbekomme, siger jeg så," afslutter Torsten Gejl.

Klokken 19.17: Alternativet taler. Regeringen holder pause fra salen

Mens Torsten Gejl bruger det sidste af sin tid på talerstolen bemærkes det på Twitter, at regeringen ikke er vendt retur til afslutningsdebatten.

"Folketinget har genoptaget debatten efter middagspausen. Ikke et eneste medlem af regeringen finder det vigtigt at deltage,” skrev Moderaternes sekretariatsleder, Jakob Engel-Schmidt.

Tweetet er siden blevet slettet.  

Klokken 19.00: Afslutningsdebatten genoptages

Efter en pause og noget mad er folketingsmedlemmerne nu klar til at fortsætte afslutningsdebatten.

Alternativets enmandshær i Folketingssalen, Torsten Gejl, har indtaget talerstolen og lægger ud med kritik af de grønne ambitioner.

"Det ville klæde statsministeren at stå ved, at det er de absolut laveste frugter, der er blevet plukket," siger den politiske ordfører om regeringens klimaindsats. 

Klokken 18.00: Nu er der pause

Folketingsmedlemmerne tager dagens anden pause for at få lidt at spise. Men frygt ej, debatten er langt fra slut.

Når parlamentarikerne vender tilbage klokken 19.00, er det Torsten Gejl fra Alternativets tur til at indtage talerstolen.

Og der er mange flere, der skal tale, inden dagen er slut. Først får de fire nordatlantiske medlemmer hver især ordet.

Derefter er det løsgængernes tur, som der lige nu er et historisk stort antal af.

Når alle har haft mulighed for at være på talerstolen, vender Mette Frederiksen tilbage og har en halv time til at kommentere på ordførernes taler. Herefter skal hun svare på spørgsmål fra folketingssalen.

Det var dog blot den første etape af afslutningsdebatten. Nu følger en ny runde, hvor de forskellige ordførere, partiformænd og folketingspolitikere kan få ordet, som politikerne i folketingssalen kan kommentere på.

Klokken 17.46: Susanne Zimmer lufter grønne ambitioner 

Frie Grønnes leder, Susanne Zimmer, tager en række grønne emner op. Disse inkluderer grøn transport, CO2-afgiften og landbruget.

Frie Grønne er blandt andet skuffede over, at regeringens nye CO2-skat ikke er ensartet, og så vil hun have ”færre biler på vejene, mere samkørsel og mere offentlig transport.”

Derudover dedikerer hun en del af sin taletid til at kritisere, at vi med særloven ”deler flygtninge op i et A-hold og et B-hold.”

Klokken 17.20: Alex Vanopslagh i opråb om retsstatens ”forfald”
Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, fokuserer sin tale på vigtigheden af grundlæggende principper i en retsstat. Han mener at disse er ved at skride i Danmark, hvilket han underbygger med en række eksempler.

Han starter med Claus Hjort-sagen. ”Det er jo en skandale i ordets egentlige forstand,” siger Vanopslagh om sigtelsen og problematiserer, at folketinget ikke må få indsigt i, hvad den tidligere venstremand er sigtet for.

Vanopslagh citerer en leder fra Weekendavisen skrevet af Martin Krasnik. Han er enig i karakteristikken af en regering, der ”maser hen over vigtige ting” som ”retssikkerhed, ordentlighed, ansvarlighed.”

Formanden for Liberal Alliance bevæger sig dernæst videre til SMS-skandalen: ”Jeg siger det helt oprigtigt ikke for at være polemisk, men der er jo ingen herinde der tror på, at SMS’erne blev slettet af sikkerhedshensyn (…) Det er jo en absurd påstand,” siger han.

Som eksempel nævner Vanopslagh også, finansministeriets tidligere pressechef Sigga Nolsøe forlod jobbet med ordene, at det er svært at bestride, hvis man ikke er ”professionel socialdemokrat.”

Klokken 16.56: Pernille Vermund langer hårdt ud efter statsministeren
Pernille Vermund, partiformand for Nye Borgerlige, vil have et folketingsvalg. For ”landets ledelse under Mette Frederiksen har udviklet sig til noget af det værste, jeg har oplevet i min levetid,” siger hun.

Det er minkskandalen og SMS-sagen eksempler på, mener Vermund, og tilføjer, at ”under corona lod Mette Frederiksen sig styre af frygt frem for fakta, og det tærer på befolkningens tillid til politikerne.”

"Man plejer at sige, at befolkningen har de politikere, de fortjener. Det passer ikke i Mette Frederiksens tilfælde. Danskerne fortjener bedre end Mette Frederiksen," siger formanden for Nye Borgerlige.

Det er ikke sundt for folkestyret, at magten centraliseres om Mette Frederiksen, fortsætter Vermund og slår på tromme for ”mindre stat, mere menneske”.

Klokken 16.40: Messerschmidt afviser, at DF udhulede velfærden

Morten Messerschmidt afviser efter spørgsmål fra Socialdemokratiets Kasper Sand Kjær, at Dansk Folkeparti under de tidligere V- og VLAK-regeringers ledelse af landet var med til at “udhule” velfærden.

Det har ikke noget på sig, argumenterer Messerschmidt. 

“Jeg synes tværtimod, at Dansk Folkeparti op igennem nullerne især, men også efterfølgende var rorgænger, når det kom til for eksempel ældrepolitikken,” siger Morten Messerschmidt.

Kasper Sand Kjær holder fast og spørger, om Dansk Folkeparti vil ændre politik og ikke igen “lægge stemmer til at udhule velfærden”.

“Jeg vil gerne gå tilbage i tiden og slå op i de finanslove, vi vedtog fra 2015 til 2019. Som jeg husker det, var det ikke en udhuling af velfærden,” svarer Morten Messerschmidt.

Klokken 16:12: Messerschmidt bekymret for ”gak-gak” fra EU

Dansk Folkepartis partiformand, Morten Messerschmidt, dedikerer hele sin tale til spørgsmålet om EU og forsvarsforbeholdet.

”Hvis man ikke vidste bedre, skulle man ikke tro, at der var en afgørende folkeafstemning ni dage herfra,” indleder han.

Hvis vi fjerner forbeholdet, vil det have stor betydning, mener DF’eren. Han er bekymret for, at det vil føre til en ”pandoras æske af muligheder,” og at der vil komme endnu mere ”gak-gak” fra EU.

Eksempelvis er han skeptisk over for, at ”… der tales om stemmeret og valgbarhed for 16-årige, der tales om EU-borgmestre, og der tales om fælles EU-folkeafstemninger.”

Du kan tage Altingets valgtest om forsvarsforbeholdet her.

Klokken 15.55: Vil Pape påtage sig ansvaret?

Socialdemokratiets Camille Fabricius spørger Søren Pape Poulsen, om han vil gøre det klart for danskerne, hvem der er blå bloks statsministerkandidat.

“Hr. Pape Poulsen har talt ret meget om ansvar og om lederskab. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om Søren Pape Poulsen er klar til at sætte sig i statsministerstolen,” spørger socialdemokraten Camilla Fabricius.

Men det fik hun ikke noget klart svar på.

“Det er sådan noget proces- og snakdiskussion. Hvem er kandidat, og hvem er ikke kandidat? Jeg har ikke meldt mig som statsministerkandidat. Jeg kan forstå, at der er en stor længsel for, at jeg skal gøre det i Socialdemokratiet. Det må jeg så gå hjem og overveje,” siger Søren Pape Poulsen med et smil.

Klokken 15.40: Pape revses for "grøn" politik i EU

Thomas Jensen fra Socialdemokratiet stiller Søren Pape Poulsen til ansvar for, at EU-parlamentariker Pernille Weiss EU-regi stemte imod et stop for fossile biler i 2035.

”Hvordan spiller det sammen med De Konservatives grønne politik i Danmark?” spørger socialdemokraten.

Det er et eksempel på, at EU-parlamentarikerne og folketingsgruppen ikke altid ”1:1” deler samme holdning, svarer De Konservatives partiformand.

Klokken 15.35: Pape frygter mere elevfordeling

Den konservative formand, Søren Pape Poulsen, kritiserer i sin tale mandagens aftale om elevfordeling på gymnasierne, som han også frygter kan blive inspirationsgrundlaget for en fremtidig aftale om fordeling af skoleelever.

“Det er ikke det, børnefamilierne har brug for i en travl hverdag. Det er ikke det, børnefamilierne har brug for, hvis de skal skabe sig et godt liv,” siger han.

Han bruger også talen på at rose tidligere regeringers mod til at gennemføre økonomisk reformer, der har dannet grundlag for den stærke økonomi i Danmark. Og så trækker han linjerne op mellem rød og blå bloks syn på, hvordan rammerne for velfærdsydelserne skal se ud. 

"Regeringen vil give danskerne velfærd på én måde. En ufri måde," siger han.

"Det offentlige har brug for alternativer. Også for at udvikle sig. Imens man har brugt de seneste år på at begrænse borgernes frihed, så vil vi i Det Konservative Folkeparti fremlægge forslag, som giver mere frihed og flere muligheder for den enkelte." 

Klokken 15.21: Villadsen begejstrer med ægteskabsmetafor

"Jeg ved ikke, om man nødvendigvis er glad for noget, bare fordi der ikke er et alternativ. Det kender jeg da i hvert fald en del folk, der siger om deres ægteskaber." 

Mai Villadsens metafor for Enhedslistens syn på Nato vækker begejstring i salen. Se klippet herunder. 

Klokken 14.45: Partier griller Villadsen for syn på forsvarssamarbejdet i EU
Der spørges ind til Enhedslistens holdning til forsvarssamarbejdet.

Anna Valentina Bertelsen fra SF ønsker Enhedslisten tillykke med deres ”nye EU-politik”, men spørger samtidig, om det "ikke vil være en god ide også at tilslutte sig forsvarssamarbejdet i EU".

SF'eren spørger: ”Hvis vi betragter EU som en spillebane, vinder vi så flest kampe ved at være indenfor eller udenfor?”. 

Mai Villadsen "tror og håber", at der stemmes nej, "for jeg er ekstremt bekymret for, at ellers vil et flertal herhjemme beslutte at kaste Danmark ud i flere missioner, som kræver krudt og kugler." 

Også Anne Sophie Callesen fra Det Radikale Venstre og Marcus Knuth fra De Konservative spørger kritisk ind til Enhedslistens holdning til forsvarssamarbejdet i EU.

Først vil Anne Sophie Callesen vide, om Mai Villadsen anerkender, at et forbehold overfor de militære missioner også går ud over de civile. Det afviser Enhedslistens politiske leder.

"Ni ud af elleve civile missioner bidrager Danmark allerede til", svarer hun.

I samme boldgade spørger Marcus Knuth, hvorfor Enhedslisten ikke anerkender, at de civile og militære missioner "komplimenterer hinanden". Det afviser Villadsen også. 

Klokken 14.35: Mai Villadsen kræver mere lighed

Enhedslistens Mai Villadsen fremfører i sin ordførertale klassiske socialistiske fraser om økonomisk lighed og mere retfærdighed.

Hun frygter, at den stigende inflation og en eventuel ny økonomisk krise vil gå hårdt ud over de i forvejen dårligst stillede.

“Vi ser en situation, hvor de største banker og de rigeste familier i Danmark har lagt milliarder til deres overskud og formuer, mens kontanthjælpsmodtageren, førtidspensionisten og flexjobberen må se deres ydelser bliver mindre værd for hvert år der går. Sådan er det jo, vil nogen sige på klingende Magrethe Vestagersk. Men det er simpelthen for fattigt i et rigt land som Danmark. Særligt for et rødt flertal,” siger hun.

Mai Villadsen tager også fat på den aktuelle forsvars- og sikkerhedspolitiske situation og nævner, at Enhedslisten ikke vil prioritere “krudt og kugler” over investeringer i klimakrisen eller sociale forbedringer.

“Derfor siger vi nej til at sende vores fælles skattekroner og unge mennesker efter mange af EU’s dybt problematiske militære missioner,” siger Mai Villadsen.

Klokken 14.05: Blå politikere kritiserer elevfordelingsaftale
En række politikere spørger ind til den nye elevfordelingsaftale. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance spørger, om det ikke er skråplan at fordele eleverne efter en ”ideologisk løsning” frem for det, der for eleverne er en ”praktisk løsning.”

Sofie Carsten Nielsen svarer, at hun mener, at den nye aftale er et skridt mod bedre omfordeling af elever, hvilket er vigtigt for at sikre gode gymnasier.

Venstres Marie Bjerre spørger også ind til den nye elevfordelingsaftale. Hun er skeptisk over for, at elever nu ”tvangsfordeles efter forældrenes indkomst”.

Sofie Carsten Nielsen svarer, at den nuværende model ikke har formået at sikre tilstrækkelig omfordeling af eleverne.

Klokken 14.00: Sofie Carsten Nielsens 14-årige jeg ville være skuffet

Radikale Venstres politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, indleder sin tale med at skrue tiden tilbage til 1989, hvor Berlin-muren væltede.


“For første gang oplevede jeg storpolitisk, at når vi står sammen – på tværs af lande- og folkegrænser - kan vi forandre,” siger hun.

Tre årtier senere må hun dog erkende, at hendes 14-årige jeg ville være skuffet over den tilstand, verden er i i 2022, hvor Putin og den russiske invasion har sat Ukraine i brand.

“Jeg kan godt forstå, mit 14-årige jeg ville være skuffet, hvis hun så det, jeg ser i dag. Og bekymret. Billederne der fæstner sig i de 14-årige i dag er dem fra Butcha, Irpin, Mariupol,” siger hun.

Men for Sofie Carsten Nielsen har Vestens og Europas reaktion på angrebet også indgydet håb.

“Putins angreb på Ukraine har vist, at sammenholdet i Europa og Vesten er stærkere, end mange troede, det var. At vi i Danmark, i Europa og på tværs af landegrænser har samlet os for at vise, at når mørke kræfter forsøger at splitte os ad, så står vi sammen,” siger hun.

Sofie Carsten Nielsen taler også om et andet radikale kerneområde, klimakrisen, som hun mener, at Folketingets partier “endelig” har forstået alvoren af.

“Jeg tør i dag godt sige til den teenager, jeg var, at vi nu er i gang. At vi ved det er alvor,” siger hun.

Klokken 13.40: Tæt på brud med flygtningekonventionen

Rosa Lund fremhæver en kronik fra Dagbladet Information fra den 3. maj skrevet af blandt andet Carl Valentin fra SF. Hun stiller i den forbindelse et spørgsmål til Pia Olsen Dyhr om, hvor asylbehandlingen bør foregå?

“I den ideelle verden synes SF, at asylbehandlingen skal foregå uden fra Europa grænser. Jeg synes, at det skal være i nærområderne,” siger Pia Olsen Dyhr, der nævner, at det kan være EU-lejre eller FN-lejre.

Rosa Lund (EL) er bekymret og konstaterer, at det er tæt på brud med flygtningekonventionen.

“Jeg håber da, at SF lytter til FN, som siger, at asylbehandlingen er starten på et opgør med flygtningekonventionen. Det synes vi er meget bekymrende i Enhedslisten,” siger Rosa Lund.

Løsningen må være et lave lovlige flugtveje til Europa, påpeger Rosa Lund.  

Klokken 13.30: Ellemann afviser Hjort-hentydning

På Twitter vækker Jakob Ellemann-Jensens bemærkninger om politisk forfølgelse stor debat. I et svar til Rosa Lund om politisk forfølgelse i Rwanda, sagde han følgende: 

"Jeg får også ondt i maven engang imellem, når det handler om politisk forfølgelse af politiske modstandere, men der behøver jeg ikke at tage til Rwanda,” lød det fra Venstre-formanden.

Det har fået mange, også Altinget, til at tolke det som en reference til sagen om Claus Hjort Frederiksen, men til B.T. afviser Ellemann nu, at det var tilfældet:

"Mit svar til Rosa Lund var ikke en kommentar til Hjort-sagen. Det var en bemærkning om, at vi desværre ser eksempler på politisk forfølgelse i en række lande", siger han og nævner blandt andet Rusland som eksempel.

"Det er et fænomen, vi også ser i lande tæt på Europa," siger han til B.T.

Klokken 13.10: Pia Olsen-Dyhr i ophedet ordudveksling med Pernille Vermund

Pernille Vermund spørger ind til SF's tilsagn om igangsættelsen af Lynetteholm. Det irriterer Pia Olsen-Dyhr, fordi hun ikke mener Nye Borgerlige har deltaget i den forudgående diskussion.

Klokken 13.05: Tid til strikkeri

Pia Olsen Dyhr er fortsat på talerstolen her efter pausen, men tidligere i dag fik hun også tid til at få strikket lidt i folketingssalen.

Klokken 13.00: Debatten genoptages

Politikerne har fået fyldt depoterne op. Det samme har vi på Altinget. Nu fortsætter vi derfor dækningen af Folketingets afslutningsdebat, hvor politikerne runder det seneste folketingsår af og diskuterer om alt fra elevfordeling til frit valg i ældreplejen og forsvarsforbehold, som vi skal stemme om den 1. juni.

Hvis du stadig er i tvivl om, hvad du skal stemme, så kan du tage Altingets valgtest her.

Du kan også kaste dig ud i Altingets quiz om EU's forsvarsforbehold. Vi medgiver, at den er svær, men til gengæld kan vi også næsten garantere, at du lærer noget, som du ikke i forvejen vidste. Du finder vores quiz her.

Klokken 12.00: Frokostpause

Debatten har været i gang siden klokken 9 i morges, men nu er det blevet tid til frokostpause for de folkevalgte. Vi vender tilbage klokken 13. 

Klokken 11.54: Pia Olsen Dyhr taler om klima, biodiversitet og sikkerhed

Pia Olsen Dyhr har indtaget talerstolen. Hun indleder med at tale om den globale pandemi, og hvordan den har påvirket os alle de seneste par år.

Samtidig nævner hun, at en krig i Ukraine har ændret verdens sikkerhedssituation, og at den sammen med klimaforandringer og en biodiversitetskrise alle er ting, der truer vores eksistens.

“Vi skal langt tilbage i tiden for at finde en dansk regering og et dansk folketing, som har stået med så store udfordringer,” pointerer hun og takker både regeringen og statsministeren for lederskabet. 

Klokken 11.30: Politisk forfølgelse

Rosa Lund fra Enhedslisten vil vide, om Venstre bakker op om regeringens planer om at sende flygtninge til Rwanda.

Det kan Jakob Ellemann-Jensen svare bekræftende på, men henviser til, at han ikke endnu kender til indholdet af en aftale, men at han er sikker på, at regeringen vil gøre alt for at sikre, at retssikkerheden er intakt og menneskerettigheder holdes.

"Det er fuldstændig korrekt, at aftalen ikke er på plads endnu, men jeg må sige Hr. Ellemann, at jeg har ondt i maven over, at vi overhovedet indgår forhandlinger med et land, som behandler politiske modstandere på den måde, som Rwandas regering behandler politiske modstandere på," siger Rosa Lund.

Bemærkningen fra Rosa Lund bliver mødt med en lille subtil henvisning til sagen om Claus Hjort Frederiksen fra Jakob Ellemann-Jensen.

"Jeg får også ondt i maven engang imellem, når det handler om politisk forfølgelse af politiske modstandere, men der behøver jeg ikke at tage til Rwanda,” siger Venstre-formanden.

Jakob Ellemann-Jensen har efterfølgende afvist overfor B.T., at han henviste til Claus Hjort-sagen.

I sidste uge afviste et flertal at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet i FE-sagen, og det er historisk, siger en professor emeritus til Altinget. Det kan du læse mere om her. 

Klokken 11.23: Alex Vanopslagh fremhæver unge vælgervandringer

I et spørgsmål til Jakob Ellemann-Jensen fremhæver Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh meningsmålinger fra Voxmeter og Epinion, der begge viser en fremgang til Liberal Alliance og Venstre.
 
“Når man kigger på vælgervandringer under 34 år, kan man se en massiv tilbagegang til Socialdemokratiet og en massiv fremgang hos Liberal Alliance,” siger partilederen.
 
Han spørger Jakob Ellemann-Jensen, om de unge vælgervandringer er et tegn på, at de unge i Danmark er træt af en regering, der altid har “påbud, forbud og en løftet pegefinger”.
 
“Tak for gennemgangen af meningsmålingerne, som jeg i sagens natur ikke har set. Den slags læser vi ikke,” svarer Jakob Ellemann-Jensen med et smil og uddyber:
 
“De fleste ungdomsuddannelser er gået på læseferie, men vi har besøgt en del af dem inden da. Mit klare billede er, at den danske ungdom er liberal. Og gudskelov for det. Det er bare ikke dem alle, der ved det.” 

Klokken 10.55: Ellemann revser regeringens økonomiske politik

Venstres partiformand, Jakob Ellemann-Jensen, har indtaget talerstolen. I sin ordførertale slår han blandt andet på økonomisk ansvarlighed - eller mangel på samme.

Han pointerer, at hvis vi også fremover skal kunne prioritere velfærd, vækst og grøn omstilling, så skal Danmark "igen føre en ansvarlig økonomisk politik".

“Derfor går det ikke med for eksempel ufinansierede checks til udvalgte vælgergrupper. Det svækker vores økonomi. Det risikerer at øge inflationen. Og det sker i forlængelse af, at regeringen allerede har gjort det dyrere at være dansker i en tid, hvor priserne stiger.”

Han mener, at den socialdemokratiske regering har valgt at gå nye og dyrere veje.

"I de seneste tre år har regeringen alt for ofte stukket hånden i lommen på borgere og virksomheder. Regeringen har hævet skatter og afgifter mere end 40 gange for mere end ti milliarder kroner. Regeringen har gjort ni ud af ti danskere fattigere, og de ti procent af befolkningen med færrest penge mellem hænderne, ja, de oplever den største tilbagegang," siger Jakob Ellemann-Jensen.  

Klokken 10.45: Torsten Schack Pedersen mener S bryder valgløfte 

Venstre-ordfører Torsten Schack Pedersen kommer med en stikpille til Socialdemokratiet. 10 milliarder kroner skal danskerne betale mere i skat nu, påpeger han.

Den tidligere politiske ordfører for socialdemokratiet, som nu er finansminister, sagde forud for sidste folketingsvalg, at 95% af danskerne ikke ville opleve skattestigninger med en socialdemokratisk regering, fortæller han.

Torsten Schack Pedersen spørger, hvordan Socialdemokratiet mener, man har levet op til det valgløfte.

“Det mener jeg vi har levet godt op til. Vi har haft fokus på beskæftigelsesfradraget. En af de skatter som fylder meget i diskussionen, er stigningen på tobak, som der er bred opbakning til," svarer Rasmus Stoklund.

Torsten Schack Pedersen godtager ikke den forklaring og kritiserer regeringen for at pålægge en emballageafgift og indføre streamingskat.

“De er 38 procent af danskerne, som har et streamingabonnement, som Socialdemokratiet nu mener skal pålægges en ekstra skat. Så passer det jo ikke det, som finansministeren sagde, da han var politisk ordfører,” understreger han. 

Klokken 10.24: Rune Lund flytter til Kenya

Under en afslutningsdebat er der også gang i de sociale medier, og på Twitter er enhedslistens finansordfører Rune Lund kommet med en lille nyhed. Han genopstiller ikke ved det kommende folketingsvalg.

Altinget har lavet et overblik over de folketingsmedlemmer, der ikke genopstiller ved næste valg. Det kan du finde her. 

Jeg og resten af familien flytter til Kenya efter sommerferien. Jeg er derfor ikke kandidat til det kommende folketingsvalg. #dkpol https://t.co/jlbt4YBmmM pic.twitter.com/6XsXJ3g6C8

— Rune Lund (@RuneLundEL) May 23, 2022

Klokken 10.20: Søren Pape Poulsen vil have en krammer 

Søren Pape Poulsen spørger, om man kan få en krammer af ordføreren - en velfærds- og frihedskrammer fra Hr. Stoklund. Han spørger ind til, om man blindt skal lade den offentlige sektor vokse, og om vi ikke skal stille krav til hinanden.

“Krammeren må jeg lige finde på,” svarer Rasmus Stoklund. Der lyder grin i salen.

“Jeg har svært ved at få øje på, at man i store dele af blå blok betragter demografien som et helligt argument. Tværtimod mener jeg helt skamløst, at man ikke har taget højde for, at demografien har ændret sig. At vi er blevet flere ældre og unge ved at underfinansiere velfærden i årevis,” siger Rasmus Stoklund.

Han kvitterer med at pointere, at der er grænser for, hvor meget man kan tale om produktivitetsforandringer, men fastslår, at Socialdemokratiet ikke har modstand mod produktivitetsfremgang.

Klokken 10.10: Sæt gasledning på pause

Radikales partiformand Sofie Carsten Nielsen spørger regeringen ind til, om der ikke i lyset af nye beregninger og regeringens grønne ambitioner er grund til at sætte beslutningen om at bygge en gasledning til Lolland-Falster "på pause" og få lavet “nogle genberegninger”.

Rasmus Stoklund henviser til, at det væsentlige her er, hvad det er for en gas, der bliver brugt, og at der er en mulighed for at bevæge sig væk fra naturgas og over imod biogas. 

Klokken 10.05: Unge og børns mistrivsel

Trine Torp fra SF spørger Rasmus Stoklund, om regeringen mener, at der gøres nok for at bekæmpe den mistrivsel, som man ser hos børn og unge. Hun peger blandt andet på, at der er lange ventetider på psykologhjælp.

"Når jeg spørger, så er det jo fordi, at SF sammen med regeringen, Enhedslisten og Radiale i Forståelsespapiret har skrevet, at vi skal have en national handleplan for mental sundhed, der kan fremme børn og unges trivsel. Men den handleplan har vi altså stadigvæk til gode at se," siger Trine Torp.

Rasmus Stoklund mener dog, at regeringen sammen med partierne "i fællesskab har taget initiativer i den retning".

"Vi har sikret gratis psykologhjælp. Vi har på finansloven prioriteret, jeg tror, det er 600 millioner til psykiatrien. Vi har derudover i det hele taget holdt hånden under den økonomiske politik, også i forhold til de offentlige velfærdsinstitutioner, så der er bedre rum til at finansiere de indsatser, der måtte være nødvendige."

Til slut nævnte, at regeringen fortsat ønsker at realisere de fælles ambitioner, og at sundhedsministeren "på et eller andet tidspunkt" vil indkalde til møder om det.

Klokken 9.51: Vi kan ikke hjælpe alle

Krigen har også forskellige konsekvenser uden for Ukraine, lyder det.

“En af de mest alvorlige kan blive i Afrika. Her kan Ukraines ødelagte kornproduktion komme til at medføre stor hungersnød. Herhjemme er konsekvenserne mindre, men alligevel konkrete,” siger Rasmus Stoklund.

En varmecheck skal hjælpe danskerne i deres dagligdag, som har lidt økonomisk på grund af krigen, fortæller han.

Han fremhæver også, at regeringen har foreslået en ældrecheck til de folkepensionister, der har mest brug for det. Men det bliver ikke kompenseringer, der kan hjælpe alle, fastslår han. 

Klokken 9.38: Debut til Rasmus Stoklund

Mette Frederiksens tale er afsluttet. En tale, hvor hun også nævnte, at regeringen - inden sommer - vil præsentere en strategi for den fortsatte corona-håndtering. Strategien skal drøftes med Folketingets partier.

Nu går den første ordførerdebat i gang. Her får Rasmus Stoklund lidt af en ilddåb som politisk ordfører for Socialdemokratiet. En post som den tidligere udlændingeordfører kun har haft i tre uger.  

Klokken 9.35: Ny økonomisk 2030-plan til august 
Regerings økonomiske politik vil blive præsenteret i en ny 2030-plan til august, fortæller statsministeren.
 
Der vil være færre penge til velfærd, fordi planen vil indeholde investeringer i forsvaret og Danmarks sikkerhed. Regeringen vil også investere i klima og miljø. 

"Det bliver en stram 2030-plan."

Klokken 9.28: Ingen skattelettelser til danskerne

Mette Fredriksen nævner krigens økonomiske konsekvenser, men fortæller, at regeringen ikke er parat til at indføre skattelettelser i det omfang, som andre efterspørger.

“Vi har sagt – igen og igen – at vi kan ikke holde alle skadesfri. For medmindre man er parat til at gennemføre massive nedskæringer i vores velfærd. Og det er denne regering ikke,” siger hun.

Det vil koste samfundet over 35 milliarder kroner i umiddelbare ekstraudgifter, og det vil kræve nedskæringer i velfærd, påpeger hun. Og regeringen vil ikke skære i velfærden, lyder det. 

Klokken 9.23: Så langt er vi med klimamål

Mette Frederiksen kommer også ind på det fælles klimamål om en reduktion af Danmarks CO2-udledning på 70 procent i 2030.

Hvor langt er vi så nået på de tre år? Spørger Mette Frederiksen ud i salen.

“Ikke kun en tredjedel. Ikke kun halvvejs. Med de aftaler, vi har indgået. Og de forslag, vi har lagt frem. Senest et nødvendigt udspil til en grøn skattereform. Med en høj og mere ensartet afgift på CO2. Så er vi kommet to tredjedele af vejen til de 70 procent i 2030.” 

Klokken 9.20: Mette Fredriksen anbefaler at stemme ja første juni 

Statsministeren nævner afstemningen om forsvarsforbeholdet og afviser, at afskaffelsen af forbeholdet handler om en EU-hær. Den findes ikke, pointerer hun. 

“Der findes ingen EU-hær. Vi har vores eget nationale forsvar. Ligesom Sverige har har. Ligesom Tyskland har,” lyder det.

Hun slår derimod fast, at det danske nationale forsvar kan vælge at samarbejde med andre lande.

Et ja den første juni vil betyde, at vi udover NATO også kan gøre det i EU-regi. Samtidig understreger hun, at det fortsat vil være Danmark, der bestemmer, om danske soldater skal udsendes eller ej. 

Er du i tvivl om, hvad du vil stemme? Så tag Altingets valgtest her. 

Klokken 9.08: Statsministeren taler om en ændret verdenssituation

Mette Fredriksen indleder med, at vi står i en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk virkelighed, og taler om, hvordan vi har klaret os gennem pandemien.
 
“Verdens plader flytter sig. Økonomisk, militært og demografisk. Vi kan ikke tage vores værdier for givet. Vi skal tværtimod – vedholdende – kæmpe for dem,” siger hun. 

Hun påpeger, at krigen i Ukraine viser, hvem der vil demokratiet, og hvem der er imod demokratiske værdier. Hun nævner også cybertrusler, klimakrisen og spændinger i Sydøstasien. 

Klokken 9.02: Statsministeren indtager talerstolen

Statsminister Mette Frederiksen (S) er begyndt på sin tale om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation.

Klokken 8.45: Sådan foregår debatten

Debatten starter klokken 9.00, og mens vi venter, får du her et overblik over, hvordan dagen kommer til at foregå.

Statsminister Mette Frederiksen (S) indleder med at oplyse om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation. Det har hun en time til.

Bagefter skal partierne skiftevis på talerstolen for at kommentere statsministerens indlæg. De har hver især ti minutter, og det er den nye politiske ordfører for Socialdemokratiet, Rasmus Stoklund, der lægger for.

Rækkefølgen bestemmes af partiernes størrelse. Se, hvordan den ser ud her:

• Socialdemokratiet
• Venstre
• SF
• Radikale Venstre
• Enhedslisten
• Konservative
• Dansk Folkeparti
• Nye Borgerlige
• Liberal Alliance
• Frie Grønne
• Alternativet
• Kristendemokraterne 

Herefter får de fire nordatlantiske medlemmer hver især ordet: 

• Aaja Chemnitz Larsen (Inuit Ataqatigiit)
• Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut)
• Edmund Joensen (Sambandsflokkurin)
• Sjúrður Skaale (Javnaðarflokkurin) 

Til sidst er det løsgængernes tur, som der lige nu er et historisk stort antal af. Ti i alt. Heriblandt tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen og seks udbrydere fra Dansk Folkeparti. Alle løsgængere ønsker dog næppe at gøre brug af deres taleret.

Når alle har haft mulighed for at være på talerstolen, vender Mette Frederiksen tilbage og har en halv time til at kommentere på ordførernes taler. Herefter skal hun svare på spørgsmål fra folketingssalen.

Det var dog blot den første etape af afslutningsdebatten. Nu følger en ny runde, hvor de forskellige ordførere, partiformænd og folketingspolitikere kan få ordet, som politikerne i folketingssalen kan kommentere på.  

Klokken 8.35: Velkommen til Altingets liveblog 

Godmorgen.

Så er det blevet tid til den årlige afslutningsdebat i Folketinget, hvor politikerne skal runde folketingsåret 2021/2022 af.

Politikerne diskuterer til langt ud på aftenen og passerer nogle gange midnat.

Altinget er med hele vejen, og i løbet af dagen vil to af vores kloge Christiansborg-hjerner, Erik Holstein og Emma Qvirin Holst, levere et par lynanalyser for at sætte lidt perspektiv på den politiske krydsild.

Vi glæder os og håber, I vil læse med.