LO og FTF: Styrk de erhvervsrettede videregående uddannelser

Det er åbenlyst, at der er en betydelig risiko for en overproduktionen af kandidater fra universiteterne, som det offentlige og private arbejdsmarked ikke kan aftage til relevante jobfunktioner. 

Af Bente Sorgenfrey og Ejner K. Holst
Hhv. formand for FTF og sekretær i LO

Af Bente Sorgenfrey
Formand for FTF
Ejner K. Holst
Sekretær i LO 

Der er gode grunde til, at de videregående uddannelsers kvalitet og relevans er under lup for tiden. De videregående uddannelser står med mange aktuelle udfordringer, hvor behovet for løsninger trænger sig på.

Søgningen til de lange videregående uddannelser er fortsat stigende, og samtidig vokser ledigheden hos akademikerne. Der er sat spørgsmålstegn ved, om der faktisk er et behov for de mange nye uddannelser, der er igangsat inden for de sidste år. Og der er peget på kvalitetsproblemer på uddannelserne.

En overproduktion af akademikere
Seneste beregninger fra Uddannelsesministeriet viser, at 27 procent af en ungdomsårgang nu forventes at gennemføre en lang videregående uddannelse. Regeringen er altså allerede foran målsætningen om, at 25 procent af en ungdomsårgang i år 2020 gennemfører en lang videregående uddannelse.

Men samtidig er dimittendledigheden på især de akademiske uddannelser steget markant. Om seks år vil der være 100.000 flere akademikere på arbejdsmarkedet, viser tal fra DA. Det er åbenlyst, at der er en betydelig risiko for en overproduktion af kandidater fra universiteterne, som det offentlige og private arbejdsmarked ikke kan aftage til relevante jobfunktioner.

Derfor kan det give god mening at overveje modeller for, hvordan man kan inddrage beskæftigelseselementet i fastlæggelse af udbud og dimensionering af de akademiske videregående uddannelser. Men grundlæggende er der behov for at få flere unge til at vælge en erhvervsrettet videregående uddannelse frem for en akademisk uddannelse.

Det kan være erhvervs- og professionsrettede uddannelser som datamatiker, sygeplejerske, serviceøkonom og produktionsteknolog, som alle giver adgang til spændende og udfordrende jobmuligheder og mulighed for videreuddannelse. I fremtiden vil der være stigende efterspørgsel efter denne slags praksisrettede uddannelser på videregående niveau på såvel det private som offentlige arbejdsmarked.

Erhvervsakademi- og professionsuddannelserne har allerede i dag en række styrker, men skal flere unge vælge en erhvervs- og professionsrettet videregående uddannelse, som deres første valg kræver det, at kvaliteten løftes yderligere.

Forslag til udvalget
Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om kvalitet og relevans, som har fået til opgave med udgangen af marts måned at komme med anbefalinger. Fra LO og FTF har vi netop afleveret en række forslag til udvalget, hvor vi lægger vægt på at styrke indsatsen på fem områder:

Tættere samspil mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet ved en styrket dialog om indholdet og relevansen af de konkrete uddannelser.

Økonomi: Der er behov for, at forsknings- og udviklingsopgaven på de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser understøttes økonomisk med en permanent og tilstrækkelig bevilling. Samtidig skal der etableres gensidige forpligtende samarbejder om udvikling af ny viden mellem erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter på relevante forsknings- og udviklingsområder.

Praksis i uddannelserne skal styrkes ved at den studerende i alle praktik- og kliniksteder i den offentlige sektor tilknyttes en uddannet praktikvejleder. Den studerendes udbytte af praktikken i private virksomheder skal styrkes gennem en målrettet indsats, som for eksempel uddannede praktikvejledere eller en mere intensiv vejledning fra uddannelsesinstitutionen.

Pædagogiske miljøer skal understøttes fx via efteruddannelse af underviserne og mere praksisbaserede pædagogiske metoder og værktøjer, der sikrer et tæt samspil mellem teori og praksis fra virkeligheden.

Videreuddannelsesmulighederne er tydelige og at rammebetingelserne i forhold til f.eks. deltagerbetaling og støttemuligheder er i orden. Det vil være med til at fastholde uddannelsernes attraktivitet, at de åbner muligheder og ikke begrænser ambitioner for den enkelte.

Vigtigt med sammenhæng i uddannelsessytemet
Vi foreslår samtidig, at der sikres bedre sammenhæng i overgangen fra erhvervsuddannelse til relevant videreuddannelse gennem bedre optagelsesprocedurer, forsørgelsesgrundlag, tydeligere karriereveje og styrket vejledning. Derved kan sikres, at unge med en erhvervsuddannelse og faglærte, der allerede har været på arbejdsmarkedet, og som kan og vil videreuddanne sig, får de bedst mulige betingelser herfor. Det er også noget, som den nye erhvervsuddannelsesreform tager fat på.

For både de studerende og samfundet er det afgørende, at der kommer et bedre match mellem kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet og uddannelserne. Ikke alle skal have en akademisk uddannelse i fremtiden. Der er brug for en udbygning af de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser, så de bliver et attraktivt førstevalg for de unge.