Matematikcenter: Privat lektiehjælp skaber ulige uddannelsesmuligheder

DEBAT: Alle elever skal have lige muligheder for at nå deres fulde potentiale. Derfor skal vi sige nej tak til privatisering af uddannelsesområdet, og gøre lektiehjælp muligt for alle uanset økonomisk baggrund, skriver Kathrine Predstrup, Matematikcenter.

Af Kathrine Predstrup,  
Sekretariatsleder i Matematikcenter

I december måned sad jeg på Facebook og på min væg dukkede pludselig en reklame frem fra et privat lektiehjælpsfirma med teksten ”Brug for hjælp til din SRP-opgave?” Jeg klikkede på linket, for i kraft af mit arbejde i den frivillige lektiehjælpsorganisation Matematikcenter er jeg selvfølgelig interesseret i at vide, hvilke andre lektiehjælpstilbud der er til de unge. Jeg var chokeret. Firmaet tog 5.000 kroner for et 14 timers SRP-boost.

Private lektiehjælpstilbud bliver gjort til en nødvendighed
Private lektiehjælpsvirksomheder så for alvor dagens lys under lockouten af cirka 50.000 folkeskolelærere i 2013. I 25 dage blev børnene ikke undervist. For mange af de ældste elever havde lockouten store konsekvenser, da eksamen var lige om hjørnet.

Forældre vil selvfølgelig deres børn det bedste, og flere private aktører øjnede hurtigt den mulighed. Siden da er private lektiehjælpsvirksomheder markedsført og nødvendiggjort. De er stormet frem og målgruppen er vokset til også at omfatte elever på ungdomsuddannelserne.

Ekstra støtte uden for undervisningen er efterhånden nødvendiggjort. Der er pres på eleverne hele vejen gennem deres uddannelsesliv. Og mens der spares på uddannelsesområdet – som blandt andet går ud over skolernes egne ”ekstra tilbud” som lektiehjælp – så kan markedet for privat lektiehjælp vokse.

Privat lektiehjælp skaber ulighed
Der findes ikke konkrete tal på, hvor mange familier, der hvert år betaler for lektiehjælp eller hvor stort markedet for privat lektiehjælp er. I december 2016 skriver TV2 dog, at virksomheder som Gokarakter.dk og Zedubra har fået syv gange flere kunder end i 2015, samt at virksomheden Elevakademiet var gået fra tre ansatte i 2014 til 40 ansatte i 2016, og omsætningen vokset med 185 procent. Og i februar 2017 kunne MentorDanmark – der ellers startede som et gratis tilbud - fortælle, at de på fire år har undervist 20.000 børn og unge, og at de for første gang kunne se frem til et overskud på 4-5 millioner kroner i 2017.

Godt for dem. Ikke så godt for de lige uddannelsesmuligheder for alle i Danmark uanset social og økonomisk baggrund. Er det sådan vores fremtidige uddannelsessektor skal se ud? Skal familier uden økonomisk råderum igen skilles fra og mulighederne for deres børn begrænses?

For det bliver konsekvenserne for de elever, der ikke har råd. Når økonomisk råderum kan give nogle elever fordele, som for eksempel ekstra lektiehjælp og redskaber til at præstere bedre i timerne, så siger det sig selv, at disse elever vil klare sig bedre end de elever, der ikke kan betale for den ekstra hjælp. Det skaber en skævvridning i vores samfund, som vi ikke kan være bekendt, og som går stik imod de principper, vores uddannelsessystem hviler på.

Der er stadig brug for supplerende tilbud
Og de skal være gratis og for alle, hvis vi fortsat skal skabe mønsterbrydere. Problemet består jo ikke i, at forældre og elever opsøger den eksterne lektiehjælp. Behovet er jo reelt og forsvinder ikke af sig selv. Problemet er den ulighed, som private lektiehjælpstilbud kan bidrage til at skabe i vores samfund.

Ideen med ekstern lektiehjælp er god, og vi kan se i Matematikcenter, at det gør en forskel, når eleven kommer et sted hen, som supplerer undervisningen. Eleverne får et ekstra boost og får mulighed for at fordybe sig.

Derfor er det vigtigt, at der fortsat findes tilbud, hvor alle elever kan få kvalificeret lektiehjælp. Men det må og skal være gratis. Samtidig skal man sikre sig, at de organisationer, der tilbyder lektiehjælpen, har de mest kvalificerede mennesker tilknyttet inden for de(t) fag, som de tilbyder hjælp til.

Det er vigtigt, at eleverne har et sted at gå hen, hvor de kan få hjælp af personer, som besidder et højt fagligt niveau, hvad enten det er i dansk, tysk - eller matematik. Og uanset om det er frivillige eller betalte lektiehjælpere.

Alle skal have lige muligheder for at nå deres fulde potentiale. Derfor skal vi sige nej tak til privatisering af uddannelsesområdet. Vi skal ikke give større plads til profitsøgende virksomheder, der uden tvivl er dygtige lektiehjælpere og gør en forskel for deres kunder – de der har råd vel at mærke.

Forrige artikel DA og LO: En styrket udskoling skal sikre fremtidens kloge hænder DA og LO: En styrket udskoling skal sikre fremtidens kloge hænder Næste artikel Produktionsskoleforeningen: Mange unge orker ikke mere snak Produktionsskoleforeningen: Mange unge orker ikke mere snak
S udpeger en VUC-ordfører

S udpeger en VUC-ordfører

INTERVIEW: Som det første parti udnævner Socialdemokratiet en særskilt VUC-ordfører. Trine Bramsen tager tjansen og vil bryde ”myten” om rige VUC’er.