MF: Jeg havde selv fordomme om teknisk gymnasium

DEBAT: Vejledning om ungdomsuddannelse skal også målrettes forældrene, for vores børn lytter til os, når de skal vælge, skriver Marlene Borst Hansen (R). Da hendes egen søn valgte teknisk gymnasium, oplevede hun selv, hvordan manglende viden resulterede i fordomme.

Af Marlene Borst Hansen (R)
Medlem af Folketinget, folkeskolelærer

Vi har i lang tid haft fokus på at vejlede den unge i forhold til valg af ungdomsuddannelse, men de unge lever ikke i en boble, og forældrenes mening spiller en enorm rolle, når de unge skal vælge deres vej efter grundskolen. Derfor skal også forældrene vejledes om ungdomsuddannelsernes forskellige potentialer.

Det er et problem, at forældrene i højere grad anbefaler gymnasievejen end erhvervsuddannelserne, da vi ved, at Danmark får brug får langt flere faglærte, end vi uddanner i dag. Det har alvorlige konsekvenser, hvis ikke antallet af faglærte stiger, og det vil betyde, at vi vil misse potentiel vækst, vigtig udvikling og økonomisk gevinst. Det er derfor helt centralt, at vi øger indsatsen for at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne. Det er alle politiske partier på Christiansborg enige om, men spørgsmålet er, hvordan vi så lykkes med den intention?

Børn og unge påvirkes af deres omgivelser
Vi kan og skal ikke tvinge de unge til noget. De skal forsat have frit uddannelsesvalg, da den unges egen motivation og lidenskab er altafgørende for den vedholdenhed, der får dem til at gennemføre uddannelsen. Men ligesom det er et argument for frit uddannelsesvalg, er det også et argument for, at forældrene ikke skal tvinge de unge i én bestemt retning.

Børn og unge bliver unægtelig påvirket af deres omgivelser, hvorfor det er svært at ’gå en anden vej’, når ens lærer i grundskolen har gået på gymnasiet, og ens mor siger, at gymnasiet åbner flest døre i voksenlivet. Det er naturligvis en skarpt optrukket fortælling, men hvis dette tilnærmelsesvist ligner en virkelighed, har vi her en udfordring.

Manglende viden
Jeg husker selv tydeligt den morgen, hvor min søn fortalte mig om sin beslutning om at søge ind på teknisk gymnasium og dermed ikke bare vælge den vej, som jeg havde antaget naturlig for ham, nemlig det almene gymnasium. Det slog mig, at jeg havde fordomme om teknisk gymnasium, hvilket gjorde mig pinligt berørt. 

Dog gik det hurtigt op for mig, at mine fordomme byggede på min manglende viden, som det som oftest er. Derfor begyndte jeg at sætte mig ind i de uddannelser, min søn havde snakket om. Det gav mig indblik og afkræftede samtidig mine fordomme. Det er netop derfor, at erhvervsvejledning for forældre er relevant og vigtig, hvis flere unge skal vælge erhvervsuddannelserne.

Jeg ville ønske, at jeg havde været nede i alle ungdomsuddannelsernes forskellige potentialer, allerede inden min søn kom til mig med sin beslutning den morgen, men jeg tror ikke, at jeg er den eneste forældre, som ikke er det.

Erhvervsvejledning for forældre
Det er naturligvis først og fremmest vi forældres ansvar at være klædt godt på inden, vi rådgiver vores børn om uddannelsesvalg, men det er også et ansvar, som lærerne og vejlederne i grundskolen må tage en del af. Kunne man eksempelvis placere et forældremøde i 9. klasse ude på en erhvervsuddannelse, eller kunne man forestille sig, at forældrene blev inviteret til ”uddannelsesaftener” på skolen, hvor de forskellige uddannelser selv var for at præsentere deres skole?

Min pointe med dette indlæg er, at vejledning om ungdomsuddannelse ikke kun skal målrettes de unge, men også forældrene. Det mener jeg, fordi vores børn lytter til os, når de skal vælge deres vej efter grundskolen. Derfor skal vi ikke kun åbne de unges, men også forældres øjne for erhvervsuddannelserne. Jeg mener, at vi som forældre skal blive bedre til at italesætte betydningen af at være erhvervsuddannet, ikke kun fordi at vi som samfund får brug for faglærte i fremtiden, men også fordi jeg er sikker på, at rigtig mange unge vil finde stor glæde og mening i at være erhvervsuddannet.

Forrige artikel Erhvervsskoler til politikere: Del ikke udskoling op i en boglig og praktisk del Erhvervsskoler til politikere: Del ikke udskoling op i en boglig og praktisk del Næste artikel SMVdanmark til Riisager: Attraktive erhvervsuddannelser koster SMVdanmark til Riisager: Attraktive erhvervsuddannelser koster
  • Anmeld

    Steen Hansen · Centerchef

    Forældrene bliver inviteret

    .....men de gider ikke komme. Jeg er ret sikker på, at man på lige fod med resten af landet også i Kolding inviterer forældre til elever i afgangsklasserne til orienterings- og uddannelsesaftener, således at forældrene kan blive klædt vidensmæssigt bedre på. Imidlertid er det som regel kun ca. 25 % af forældrene, der dukker op til disse arrangementer og lader sig inspirere til en frugtbar dialog med deres barn. Hvornår disse arrangementer afholdes og meget mere kan man som forældre normalt følge med i på elevernes skoleintra, hvor UU-vejlederne også prøver at nå forældre med uddannelsesparate børn. Du ved, dem UU, jf. Undervisningsministeriet og Vejledningsloven ikke skal vejlede, men som forældrene selv har ansvaret for at vejlede. Der er sket meget på uddannelsesfronten de seneste 40 år, så det kræver stor viden at vejlede om uddannelser og her kommer forældrenes viden desværre meget ofte til kort.
    Jeg ville virkelig ønske, at man fra centralt hold snart fik rettet op på den politiske misforståelse, at uddannelsesparate børn også er valgparate.

  • Anmeld

    Frank Juncker · Pensioneret uddannelsespolitisk konsulent

    Holdningsændring - hjælper vejledning?

    Der er mange årsager til at færre og færre unge vælger erhvervsuddannelserne. Holdningen til hvad der er naturligt for mit barn i familien - hos forældrene - er uden tvivl den vigtigste. Igennem de seneste 30 år har en stadigt stigende del af ungdomsårgangene taget en almen studentereksamen. Derfor vokser den overvejende del af dagens unge op i familier, hvor mindst den ene forælder er student. Ligesom det i "gamle dage" var naturligt, at du blev murer fordi din far var murer, er det i dag naturligt, at barnet bliver student. For det ved mor og far hvad er.
    Spørgsmålet er om det ændres ved vejledning - af børn, unge forældre? I enkelte tilfælde måske. Men om det er nok, er jeg ikke sikker på.
    I hvert fald er det sådan, at de seneste års forsøg på at vende udviklingen stort set ikke har givet resultater.
    Et andet - lidt overset - element i forklaringen er, at gymnasiet jo faktisk betyder en 3 årig udskydelse af uddannelsesvalget. Hvis du er egnet til gymnasiet får du reelt mulighed for at udskyde valg af uddannelse/beskæftigelse. Hvis du derimod ikke kan komme i gymnasiet, så afkræver vi den unge et umiddelbart valg. Det i sig selv gør gymnasiet attraktivt for alle gymnasieegnede.

  • Anmeld

    Lars Erik Nielsen · Rektor

    Erhvervsuddannelse og erhversgymnasiale uddannelser

    Jeg fornemmer i indlægget her endnu en sammenblanding af forskellige uddannelser. En HTX er ikke en erhvervsuddannelse - det er en gymnasial uddannelse. Flere elever på HTX afhjælper ikke problemet med for få faglærte. I denne sammenhæng skal politikerne huske at ligestille stx, hhx, htx og hf.

  • Anmeld

    Christian X

    For den der evner at se det store i det små:

    MF’erne vedtager gymnasiereformer (og andre reformer) uden basal viden om området. Derfor rummer hver reform kimen til næste reform - enten fordi reformerne ikke løser de grundlæggende problemer eller fordi de skaber nye problemer.
    Resultatet er flere og flere love, bekendtgørelser og vejledninger - og at alle aktører får dårligere og dårligere overblik. Det er en af årsagerne til at de fleste oplever ringere offentlig service samtidig med, at offentlige ansatte render stærkere end nogen sinde.

    Men det er prisværdigt, at en MF’er er blevet klogere. Hvis MF’erne kunne erkende, at holdninger er overfladiske og vejen til ovenstående deroute, kunne vi måske få mere substans i den politiske debat samt bedre lovgivning. Men uden en mediereform, der flytter mediestøtte fra holdningsmedier til faglige medier, vil det offentlige fokus fortsat være på det hurtige og lette.

  • Anmeld

    Christian X

    Frank Juncker · Pensioneret uddannelsespolitisk konsulent

    En uddannelsespolitisk konsulent der ikke ved, hvad teknisk gymnasium er.
    Demonstrer tydeligt det problem, som jeg søger at påpege i ovenstående indlæg.

    Begavede mennesker holder sig fra at ytre sig offentligt (med mindre de får løn el. lign. for at deltage). Ved man noget om et emne, er der alligevel ingen, der forstår budskabet eller de præmisser der ligger bag. Debat er reduceret til et overfladisk holdnings tyranni, hvor man skal vælge den rette skyttegrav. En ekspert der rager op i en skyttegravskrig, bliver blot beskudt fra begge sider. Informationssamfundet er blevet til et kaos samfund, som de fleste mennesker ikke er gearet til...

Prognose: Disse undervisningsordførere står til genvalg

Prognose: Disse undervisningsordførere står til genvalg

GEOGRAFISK PROGNOSE: Brigitte Klintskov Jerkel (K) og Carolina Magdalene Maier (ALT) kan få svært ved at opnå genvalg ved det kommende folketingsvalg, viser Altingets seneste mandatprognose. Få hele overblikket over ordførernes chancer for genvalg her.