Nervepirrende afslutning på to- og trepartsaftale i Folketinget

NERVEKRIG: Der var fredag usikkerhed om, hvordan det ville gå med dele af to- og trepartsaftalen under lovbehandlingen i Folketinget. Liberal Alliance pressede regeringen på rammerne for højskolernes indsats.

Mads Gluud JørgensenToke Gade Crone Kristiansen

”Det er lidt spøjst at stå her ved tredjebehandlingen af et ændringsforslag og ikke ane, om det vil blive vedtaget eller ej.”

Sådan indledte Sofie Carsten Nielsen (R) fredag debatten under den endelige implementering af dele af to- og trepartsforhandlingerne, som omhandler integrationindsatsen i kommunerne.

Inden lovbehandlingen fredag var der nemlig stadig en uløst knast, som handlede om, hvilke krav der skulle kunne stilles til højskoler, når de tilbyder integrationsforløb for flygtninge. 

Liberal Alliance havde presset regeringen på området, og da DF ikke ville stemme for forslaget, blev regeringen nødt til at have andre med for at sikre de indgåede aftaler med kommuner og arbejdsmarkedets parter. 

Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll sagde således tidligere i forløbet:

"Vi kan ikke acceptere, at erhvervspraktik 5 timer, undervisning på erhvervsskoler eller AMU-skoler under alle omstændigheder skal være obligatorisk. Det skal være muligt for højskolen at sige, at der, hvor man ikke tilbyder en af de førnævnte ting, kan højskolen i en aftale med den pågældende kommune fortælle, hvordan man ruster den enkelte til arbejdsmarkedet.”

Det var de krav, som ændringsforslaget fra LA, ALT, R og SF skulle tage højde for ved at give højskolerne knap så stramme tøjler i deres arbejde med integrationsindsatsen af flygtninge.

Det endte med, at S og V stemte blankt for at gøre det muligt at få det samlede forslag vedtaget.

Lovforslaget blev vedtaget fredag sammen med ændringsforslaget fra LA, ALT, SF og R.

 

 

 

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00