Ny AE-analyse: Fleksible tilbud løfter unge med tung bagage

Sidste år undersøgte AE, hvilke faktorer, der har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse.

Det viste sig, at dårlige karakterer fra grundskolen og psykisk sygdom udgjorde de største benspænd.

Nu har tænketanken så set på, hvad der kendetegner de unge, som overkommer benspændene og alligevel får en uddannelse.   

Svaret lyder, at de ofte har været forbi VEU-systemet eller har gået i en almindelig 10. klasse.

Det fremgår af en ny analyse af de unge, som har fuldført en ungdomsuddannelse, selvom de er vokset op med mindst fem såkaldte risikofaktorer (fx psykiatrisk behandling, dårlige karakterer eller anbringelse).

Næsten 30 procent af de unge i den omtalte gruppe havde således taget et forløb i VEU-systemet fra 17-års-alderen og frem.

Næsten 40 procent af dem havde taget en almindelig 10. klasse.

Det er i begge tilfælde over dobbelt så mange, som blandt gruppen af unge med 0-1 risikofaktorer bag sig.  

Se alle tallene her.

Kendetegnene
AE understreger, at tallene ikke nødvendigvis siger noget om, hvorvidt VEU-forløbene eller 10. klasse i sig selv har betydet, at de unge er kommet igennem en uddannelse.

Tænketanken har blot lavet en karakteristik af, hvad der kendetegner dem, som har overkommet ellers dårlige odds.

Chefanalytiker i AE, Mie Dalskov Pihl, tøver dog alligevel ikke med at konkludere:

”Med baggrund i analysen siger vi, at de fleksible tilbud, vi har, faktisk holder hånden under nogle af de unge, som er vokset op med en meget tung rygsæk.”

”Nogle gange får de fleksible tilbud en lidt hård medfart. De bliver set som nogle lidt tungere uddannelser. Men med de her tal kan vi se, at de er hammervigtige. De giver unge en ekstra chance og ændrer livsbanen for nogle af dem.” 

De mange unge udenfor
Den nye analyse er ifølge Mie Dalskov Pihl tænkt som et indspark til det arbejde, der foregår i professor Nina Smiths reformkommission.

Kommissionen har nemlig blandt andet fået som opdrag at se på, hvordan man bedre kan hjælpe de unge, som ikke får en uddannelse i dag. 

Her lyder Mie Dalskov Pihls pointe, at ekspertgruppen ikke nødvendigvis behøver at kigge alt for langt efter de gode løsninger.

”Når vi taler om at hjælpe de unge uden job og uddannelse, så tror jeg, at løsningen ligger i at have mere fleksibilitet i vores uddannelser og værne om de fleksible tilbud, der allerede findes. Måske skal vi ikke kigge så langt, men i stedet forbedre det, vi har,” siger hun og fremhæver samtidig vigtigheden af en god grundskole:

”I folkeskolen har vi eksempel en unik mulighed for at vende nogle af de her børns fremtidsmuligheder ved at investere mere i dem. Der ligger et kæmpe potentiale. Men det kommer ikke af sig selv. Det kræver en investeringstankegang,” siger Mie Dalskov Pihl.

Følg Altinget Uddannelses aktuelle debattema om de 50.000 unge uden job eller uddannelse, her. 

 
Pontoppidan: Oftest politik for børn
Hos underviserne i Uddannelsesforbundet er formanden, Hanne Pontoppidan, slet ikke i tvivl om værdien af uddannelsestilbuddene til dem, som ikke nødvendigvis tager den lige vej igennem systemet.

Hun kalder konkret VUC og AMU for ”guld” og uddyber:

”Det er rigtig, rigtig godt, at man kan komme ind senere i livet – og på skæve tidspunkter af året – og gå i gang med en uddannelse. Uddannelsessystemet skal stå klar til dem på det tidspunkt, de er klar til det.”

Hanne Pontoppidan mener, at der fra politisk side har været en generel tendens til at overse dem, som tager uddannelse lidt senere i livet.

”Politikerne laver uddannelsespolitik for børn – til nøds for unge og sjældent for voksne. Det er et kæmpe problem.”

”Når der eksempelvis laves et politisk visions-løft på ungdomsuddannelserne, så skal man også gøre det på voksenuddannelsesområdet. Jeg mangler en politisk vision om, at voksne til enhver tid skal have adgang til at indfri samme uddannelsesforventninger, som vi har til de unge,” siger Hanne Pontoppidan og slutter:

”I dag forventer vi som minimum, at de unge tager 12 års skolegang. Men forventer vi egentlig det samme af det voksne? Forventer vi, at de kommer tilbage og tager uddannelse, og sørger vi for, at de har reelle muligheder for at gøre det? Det bør vi i alt fald gøre.”