Ny DGS-frontfigur vil prioritere elevfordeling og flere i uddannelse

INTERVIEW: Der skal gøres op med lovforslag, som fraværdbekendtgørelsen fra 2018, der laves hen over hovedet på de unge mener, Ingrid Kjærgaard, der er Dansk Gymnasieelevers Sammenslutnings (DGS) nye frontfigur. Hun vil samtidig sætte skarpt fokus på elevfordeling og overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse.

Ingrid Kjærgaard, forkvinde for DGS, mener, at der skal være en bedre overgang fra folkeskolen til gymnasiet.
Ingrid Kjærgaard, forkvinde for DGS, mener, at der skal være en bedre overgang fra folkeskolen til gymnasiet.
Nicole Sander Bertelsen

Målet for den nye kvinde i front for DGS, Ingrid Kjærgaard, er klart.

Hun vil gøre op med en tendens, hvor de voksne ikke viser de unge tillid og ”umyndiggør” dem.

”Jeg synes, der er en tendens til at umyndiggøre ungdommen. Der er for stort et fokus på det, vi ikke må i stedet for at lade os være unge. Vi så det senest ved forslaget fra danske rektorer  om at forbyde alkohol til gymnasiefester. Jeg synes, det er en gennemgående ting, og det er ærgerligt, for vi er en generation, der er meget optaget af verden omkring os, og det tror jeg, de voksne skal huske på,” siger den 18-årige Ingrid Kjærgaard.

0:000:00