Ny temadebat: Omprioriteringsbidragets konsekvenser
DEBAT: For en række uddannelser betyder omprioriteringsbidraget årlige besparelser på to procent. Altinget tager temperaturen på de konsekvenser, som VUC'er og gymnasier mærker i forlængelse heraf.
Sara Fleckner Vilstrup
RedaktionsassistentOmprioriteringsbidraget har i flere år betydet, at uddannelser årligt skal spare to procent. I efteråret blev omprioriteringsbidraget fastholdt for en række uddannelser frem til 2022.
En spørgeundersøgelse viser, at hver tredje gymnasierektor forventer underskud, og hovedforklaringen er besparelserne. Og det er ikke småpenge, som gymnasier og VUC’er skal spare, viser en opgørelse fra ministeriet.
Altinget tager debatten om besparelserne og spørger gymnasieskolerne, VUC’er og aktører, hvor de konkret mærker besparelserne ramme, og hvilke konsekvenser nedskæringerne har.
Omprioriteringsbidraget
I forbindelse med finansloven for år 2016 vedtog den daværende V-regering med støtte fra K, LA og DF at indføre et omprioriteringsbidrag på to procent på undervisnings-, uddannelses- og kulturområdet.
Omprioriteringsbidraget har muliggjort, at Folketinget løbende har kunnet flytte midler rundt mellem områder, så pengene er blevet anvendt efter en politisk prioritering.
Med efterårets finanslov for 2019 blev omprioriteringsbidraget fastholdt for en række uddannelser.
Fakta fra Finansministeriet og dr.dk
Uddannelse
