Odense-rektor frygter adgangskrav på 4

REFORM: Et adgangskrav på 4 til gymnasiet vil medføre en stor skare af bogligt svage ansøgere – især med anden etnisk baggrund end dansk, frygter rektor fra Odense-gymnasium. Han opfordrer politikerne til at vende tilbage til den grundige, personlige vurdering.

Rektor Torben Jakobsen frygter, at et adgangskrav på 4 til gymnasiet vil medføre en stor skare af bogligt svage ansøgere.
Rektor Torben Jakobsen frygter, at et adgangskrav på 4 til gymnasiet vil medføre en stor skare af bogligt svage ansøgere.Foto: Colourbox
Erik Bjørn Møller

Konsekvenserne af 4-tallet for min skole er ikke, at vi vil miste ansøgere til vores stx, men meget værre, nemlig at vi risikerer at få en stor boligt svag ansøgerskare – især med anden etnisk baggrund end dansk – som desværre ikke har de faglige forudsætninger for at klare kravene i det boglige gymnasium.

Torben Jakobsen
Rektor på Mulernes Legatskole i Odense

Mens politikerne i optakten til nye forhandlinger om en gymnasiereform slås indædt om, hvilken karakter der skal udgøre et nyt adgangskrav til gymnasiet, går rektor Torben Jakobsen rundt på Mulernes Legatskole i udkanten af Vollsmose i Odense og håber, at politikerne helt dropper talsnakken.

Ikke fordi han synes, at det er synd, at nogle vil blive afvist med det nye karakterkrav. Heller ikke fordi han synes, at alle bare skal have lov til at starte i gymnasiet, hvis de har lyst.

”Konsekvenserne af 4-tallet for min skole er ikke, at vi vil miste ansøgere til vores stx, men meget værre, nemlig at vi risikerer at få en stor bogligt svag ansøgerskare – især med anden etnisk baggrund end dansk – som desværre ikke har de faglige forudsætninger for at klare kravene i det boglige gymnasium. Dem har vi hidtil kunnet frasortere ved optagelsesprøverne og få vejledt til en uddannelse, hvor deres evner og interesser passer, men den vej lukkes nu, hvis et 4-tal automatisk giver adgang til stx,” siger Torben Jakobsen.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00