OK18-overblik: Her er scenarierne

KONFLIKT: Deadline for OK18-forhandlingerne nærmer sig med hastige skridt. Men hvad sker der egentlig, hvis det ikke lykkes parterne at blive enige? Altinget giver dig overblikket her.

28. februar er deadline for at lande en aftale i overenskomstforhandlingerne, da det er på denne dato, at en eventuel konflikt skal varsles. Sent mandag aften brød også de kommunale overenskomstforhandlinger sammen, så heller ikke på det kommunale område er man altså kommet nærmere en aftale.

Inden det hele ender i storkonflikt, er der dog en række yderligere muligheder for at få løst uenighederne mellem parterne og nå frem til en aftale. Altinget har foreholdt arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus på Aalborg Universitet Flemming Ibsen de mulige udgange på OK18-forhandlingerne.

Muligt scenarie 1: Parterne bliver ikke enige inden 28. februar
Hvis ikke det lykkes parterne at blive enige inden onsdag 28. februar, betyder det ikke, at en storkonflikt bryder ud lige med det samme. I tilfælde af, at der fortsat ikke er indgået en aftale 28. februar, kommer den såkaldte Forligsinstitution i spil. Forligsinstitutionen har til formål at forsøge at få parterne til at indgå et kompromis og dermed hindre en konflikt.

Forligskvinde Mette Christensen har allerede indkaldt parterne til møde torsdag 1. marts. Hvis parterne bliver enige inden deadline, aflyses møderne selvfølgelig.

I Forligsinstitutionen vil forligskvinden i første omgang spørge parterne, om de selv kan blive enige. Og hvis parterne mener, at det fortsat er muligt at blive enige, kan parterne forhandle videre selv.

Men i tilfælde af et decideret sammenbrud, hvor parterne giver udtryk for, at de ikke selv kan nå frem til en løsning, overtager forligskvinden situationen. Og det er interessant, da hun har en række værktøjer og udvidede beføjelser, der kan sætte skub i forhandlingerne.

“Hun har den beføjelse, at parterne skal mødes, når hun indkalder dem. Og parterne skal selv komme med indrømmelser, hvis hun beder om det. Det vil sige, at det er forligskvinden, der har taktstokken i det tilfælde, at parterne ikke kan løse konflikten selv,” siger Flemming Ibsen.

Det betyder også, at hvis forligskvinden fremsætter et løsningsforslag, så skal parterne tage stilling til det ved afstemning. Det vil sige, at de forhandlende parters såkaldte kompetente forsamlinger skal tage stilling til forslaget.

Yderligere gælder det, at afstemningsresultaterne er gennemsigtige. Topforhandlerne for de forskellige parter skal altså tilbage til deres bagland og finde ud af, om de vil sige ja eller nej til et forslag om forlig.

Parterne har hele marts til at nå til enighed via Forligsinstitutionen, og Forligsinstitutionen har yderligere muligheden for at udsætte en eventuel konflikt i to omgange af 14 dages varighed.

En eventuel konflikt starter enten fem dage efter udsættelsesperiodens udløb, eller hvis Forligsinstitutionen opgiver at mægle mellem parterne. Det vil sige, at en endelig storkonflikt kan ende med først at bryde ud i begyndelsen af maj.

Flemming Ibsen vurderer, at det i sidste ende vil lykkes parterne at nå til enighed gennem Forligsinstitutionen.

“Jeg tror grundlæggende, at det lykkes at nå til enighed af den simple grund, at jeg ikke kan se, at nogen af parterne har interesse i en storkonflikt, der rammer hele den offentlige sektor,” siger arbejdsmarkedsforskeren.

Muligt scenarie 2: Der indgås en aftale på det kommunale eller regionale område, men ikke på det statslige område inden deadline.
Dette scenarie ser arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen dog ikke som en mulighed.

Det er af den simple grund, at hvis det lykkes at indgå et forlig på det kommunale område, lykkes det også at indgå et forlig på statens område, lyder hans vurdering.

“Man har kørt et fælles forløb, hvor der er lavet en musketered i forhold til lærernes arbejdstidsaftale, og hvis der bliver lavet noget i kommunerne, så er det noget, Finansministeriet har sanktioneret. Man kan ikke forestille sig, at KL indgår et forlig, som ikke er sanktioneret af Moderniseringsstyrelsen og finansministeren. Så hvis der kan laves et forlig med KL, så kan man også lave et forlig for staten og regionerne.”

Flemming Ibsen ser det som et enten-eller-forløb.

“Enten bliver det et big bang, eller også bliver det et forlig med alle parterne,” siger han.

Eller, som arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen tidligere har fortalt til Altinget:

“Jeg har svært ved at se, at de (regionerne og kommunerne, red.) skal kunne lande en aftale, hvis det ikke kan lade sig gøre på det statslige område."

Det tredje scenarie er selvfølgelig, at det lykkes at lande en aftale mellem parterne på både det statslige, det kommunale og det regionale område. I så fald skal en aftale sendes til urafstemning blandt medlemmerne i fagforbundene.

Opdateret 28. februar klokken 18:20. Tidligere fremgik det, at parterne skal komme med indrømmelser, hvis forligsmanden kræver det. Det er ikke korrekt. Den magtbeføjelse har hun ikke.

Forrige artikel OK18-topforhandler: “Bolden ligger hos Sophie Løhde” OK18-topforhandler: “Bolden ligger hos Sophie Løhde” Næste artikel Skoleelever med skarp kritik af Riisager Skoleelever med skarp kritik af Riisager
Ny debat: Lokale stemmer fra Uddannelsesdanmark

Ny debat: Lokale stemmer fra Uddannelsesdanmark

NY DEBAT: Hvor er det, den praktiske virkelighed ikke flugter med virkeligheden på Slotsholmen? Det spørger Altinget Uddannelse en række uddannelsesledere om i denne debat.