Debat

Opgør med opdelte ungdomsuddannelser

DEBAT: Der skal gøres op med den stivnede opfattelse af, at gymnasier er for åndens arbejdere, mens erhvervsskolerne er for håndens arbejdere, skriver Mette Christiansen fra HK/Danmark og efterlyser en radikal nytænkning af ungdomsuddannelserne.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Mette Christiansen
HK/Danmark, næstformand for det faglige udvalg for kontoruddannelserne

I diskussionen af ungdomsuddannelserne hersker den stereotype opfattelse, at erhvervsuddannelserne er for håndens arbejdere, og gymnasie uddannelser for åndens arbejdere, som næsten fører til en opdeling af, at erhvervsuddannelser er for svage elever og gymnasiet for de stærke.

Politisk holdes der fast i, at erhvervsuddannelser skal føre til job, og gymnasieuddannelser skal føre til videreuddannelse, og de to systemer måles primært på deres succes på disse områder. Altså beskæftigelsesgraden på erhvervsuddannelserne og videreuddannelsesprocenten på gymnasierne.

I takt med at en stadig større andel af en ungdomsårgang vil tage en gymnasial uddannelse - 65 procent i dag, vil stadig flere af dem sigte mod arbejdsmarkedet frem for videregående uddannelse på universitetet. 13,2 procent af gymnasieårgangen 2007 eller ca. 13.500 studenter startede på en erhvervsuddannelse efter en gymnasieuddannelse og tager derved to ungdomsuddannelser.

Gøgeungeeffekt
Det kan være udmærket for de studenter, der har disse ønsker, men det skaber en "gøgeungeeffekt" på erhvervsuddannelserne. Især på kontoruddannelserne, hvor vi oplever brancher, der stort set kun tager studenter i lære og derved efterlader mange elever fra handelsskolernes grundforløb (HG) uden lærepladser.

Nogen vil måske mene, at man skal "forbyde" studenterne at tage praktikpladser, der ikke er beregnet til dem, men faktum er, at mange virksomheder kun vil tage studenter i lære, fordi de er ældre mere modne og netop har en studentereksamen med sig. De vil formodentlig ikke oprette lærepladser, hvis de ikke kan tage studenterne.

En bedre løsning vil være, at skabe en ny type erhvervsuddannelser, der netop er beregnet for studenterne, det vil kunne imødekomme studenternes ønsker, virksomhedernes ønsker og vil samtidig skabe erhvervsuddannelser på et højere kompetenceniveau, som arbejdsmarkedet ønsker.

Mere bøvl og dobbelt uddamnnelse
Omvendt er der meget få erhvervsuddannede, som læser videre. Her er den praktiske forklaring nok, at få faglærte har lyst til at gå tilbage på SU, når man nu har opnået en god løn og tilknytning til arbejdsmarkedet. De fleste faglærte vil vælge at videreuddanne sig på deltid i voksenuddannelsessystemet.

Ikke desto mindre har man nu indført en EUX, der skal gøre det muligt at tage en erhvervsuddannelse med studiekompetencegivende fag, altså en slags udvidet erhvervsuddannelse.

Her er problemet dog, at man alene definerer studiekompetence, som A, B og C niveauer i almene gymnasiefag og på ingen måde anerkender erhvervsuddannelsernes faglige kernefag, som havende nogen studierelevans. Mere bøvl og dobbelt uddannelse! Vi har med andre ord brug for meget mere radikal nytænkning af alle ungdomsuddannelserne og deres mål og midler.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00