Organisationer: Fjern brugerbetaling på danskkurser hurtigst muligt

DEBAT: Det er glædeligt, at brugerbetalingen på danskundervisning igen bliver fjernet. Men sprogcentre risikerer at lukke, hvis ikke brugerbetalingen fjernes før 1. juli. Det kan i sidste ende blive dyrt for kommunerne, skriver Hanne Pontoppidan og Lars Nordborg.

Af Hanne Pontoppidan & Lars Nordborg
Formænd for henholdsvis Uddannelsesforbundet og De Danske Sprogcentre

Udlændinge, som vil bo i Danmark, skal lære dansk. Det er der bred politisk enighed om – og med god grund: Sproget er nøglen til at bidrage aktivt. Men da den tidligere regering manglede penge til skattelettelser, indførte de et gebyr på 12.000 for selvforsørgende kursister, og det har haft rystende følger. Efter halvandet år med brugerbetaling er der 66 procent færre, som begynder at lære dansk.

Derfor er vi ualmindeligt glade for, at man med finanslovsaftalen vil fjerne brugerbetalingen. Hurra for dét, og for at politikerne dermed understreger, at de mener, det er vigtigt, at alle udlændinge lærer dansk.

Desværre bliver deltagerbetalingen først fjernet fra 1. juli i år. Dermed vil rigtig mange kursister sætte deres danskundervisning på standby. Ville du måske købe en bil nu, hvis du vidste, afgiften forsvandt fra 1. juli? Svaret er vist logik for burhøns, og samme logik gælder, når udlændinge skal melde sig til danskuddannelse.

Det er et problem, fordi sprogcentrene efter et så markant fald i antallet af kursister har alvorligt ondt i økonomien. Nogle er allerede gået konkurs, og vi frygter, at flere følger, før gebyret ryger 1. juli.

Fjern deltagerbetaling fra 1. april
Nu, hvor man har indset, hvor ødelæggende brugerbetalingen på danskuddannelse er, og fjerner den, er der heldigvis udsigt til, at kursisterne vender tilbage – i august.

Men når kursisterne venter med at melde sig og holder pause i undervisningen, så står sprogskolerne gabende tomme hele foråret – mens de stadig har udgifter til lærernes lønninger. Det nytter ikke engang at fyre lærerne, da de har et halvt års opsigelse og alligevel skal på banen igen til august.

Løsningen er indlysende: Man må forkorte perioden, som blokerer for, at udlændinge melder sig.

Ideelt slog man deltagerbetaling af banen lige nu. Men det kræver en lovændring, og en lovændring kræver tid. Men 1. april et realistisk bud, som vil gøre en markant forskel for sprogcentrene og for tilgængeligheden og kvaliteten af de danskuddannelsestilbud, der må og skal være, hvis vi vil have, at udlændinge lærer dansk.

Ikke dyrere på den lange bane
Lukker sprogcentrene i ventetiden, står kommunerne også med et andet – dyrt – problem. De har pligt til at tilbyde danskuddannelse. Ergo: Lukker et sprogcenter én dag, skal kommunen fra næste dag åbne dørene til et nyt tilbud. Det koster knaster – for det er dyrt at starte op med nye bygninger, nye lærere (mens man jo i øvrigt betaler løn til dem, man var nødt til at fyre, i tre til seks måneder) og nye administrationer. Og det kan næppe lade sig gøre.

Skal kommunerne leve op til loven, må de altså køre med et nødberedskab, mens sprogcentrene vakler på grund af manglende kursister. Igen: dyr løsning. Og PS: dårlig løsning.

Vi er tilbage ved burhøns. Der er bedre økonomi – og større ræson – i at fremrykke datoen for, hvornår deltagerbetalingen ryger. Det vil betyde alverden til forskel for de sprogcentre, som hænger i med neglene, at de ”kun” skal kæmpe sig igennem frem til 1. april fremfor sensommeren.

Det vil gøre en forskel for kommunerne, som ikke skal vælge mellem nødberedskab eller lovbrud. Og det vil gøre en forskel for kursisterne, som ikke risikerer at skulle køre i timevis efter deres arbejds- eller skoledag for finde et lokalt tilgængeligt danskuddannelsestilbud med kvalitet og erfarne lærere. 

Forrige artikel Regionsformand: Regioner skal hjælpe med at spotte psykisk mistrivsel på FGU Regionsformand: Regioner skal hjælpe med at spotte psykisk mistrivsel på FGU Næste artikel Studerende: Lad os gøre 20’erne til uddannelsernes årti Studerende: Lad os gøre 20’erne til uddannelsernes årti
Indvandrere er ofte overuddannede til deres job

Indvandrere er ofte overuddannede til deres job

JOB: Indvandrere er i højere grad overuddannede til deres job end danskere. De mest overuddannede kommer fra Østeuropa. Det viser ny forskning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. *Rettet kl. 08:58.