Partier og aktører vil sende flere penge til FGU

Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte det i sidste uge ”en kæmpe katastrofe”, at 45.000 unge mellem 15-24 år står uden uddannelse eller arbejde.

Derfor kommer regeringen også snart med nogle bud på, hvordan flere kan komme "i sving", som finansminister Nicolai Wammen (S) formulerede det i denne uge.

Men FGU er lige præcis skabt til at løfte unge videre i job og uddannelse, og derfor undrer sektoren sig over, at regeringen ikke investerer mere i uddannelsen.

To år efter den blev søsat, kæmper FGU nemlig alvorligt med at balancere økonomien.

”FGU er født med en driftsøkonomi, som ikke kan hænge sammen. Hvis man vil noget godt for de 45.000 unge mennesker, som statsministeren taler om, så skal forudsætningerne for at drive FGU være i orden,” siger Henrik Hvidesten, formand for FGU Danmark.

"Ret trætte og slidte"
Ifølge en ny økonomianalyse fra FGU Danmark, var det udelukkende på grund af særtilskud på 145 millioner kroner, at institutionerne ikke kom ud af 2020 med et betragtelig samlet underskud. 

Samtidig har institutionerne, som beskrevet i Altinget Uddannelse fredag, svært ved at finansiere et kæmpe behov for nye og bedre ejendomme.

Situationen er uholdbar, lyder det fra Henrik Hvidesten, som ikke mener, der kan barberes mere på institutionernes udgifter.

Den udlægning bakker Hanne Pontoppidan, formand for underviserne i Uddannelsesforbundet, ham op i.

”Direktørerne er økonomisk meget, meget ansvarlige. Der er på ingen måde tale om, at de slasker med pengene. Tværtimod. Der er strammet voldsomt op på skolerne,” siger hun og tilføjer:

”Lærerne løber stjernehurtigt, og de er efterhånden ret trætte og slidte. Selvfølgelig påvirker en dårlig økonomi både undervisningen og arbejdsmiljøet. Når der skal spares, rammes forberedelsestiden ofte som noget af det første. Det betyder, at tværfagligheden og dynamikken har svære vilkår. Overskuddet blandt personalet er ved at rinde ud.”

”Alt andet er et svigt”
Hanne Pontoppidan har også noteret sig statsministerens ambitioner for de unge uden uddannelse eller arbejde.

Det bekymrer hende imidlertid, at hun ikke hører statsministeren nævne FGU i den sammenhæng.

Uddannelsen bygger på stærkt og gennemarbejdet grundlag fra den oprindelige ekspertgruppe med Stefan Hermann i spidsen, men politikerne må nu vise, at de for alvor tror på den, lyder det fra Uddannelsesforbundets formand.

”Når man har startet det her, så har man en politisk forpligtelse til at følge det til dørs. Folketinget har en forpligtelse til at sikre, at økonomien matcher kostprisen på visionerne. Det er nu, det skal ske. Alt andet er et svigt,” siger hun.

Regeringens støttepartier er helt med på den opsang. Der er vitterligt brug for et økonomisk løft af uddannelsen, lyder det herfra.

Både SF, Enhedslisten og Radikale fortæller således til Altinget Uddannelse, at FGU bliver en prioritet, når de kommende finanslovsforhandlinger indledes.

”Der er behov for at prioritere denne her gruppe. De er startet på en ny uddannelse i en svær tid med meget virtuel undervisning etc. De er nogle af dem i uddannelsessystemet, som har allermest behov for, at vi prioriterer dem,” siger Anne Sophie Callesen, ungdomsuddannelsesordfører for Radikale.

Partier vil handle
Som beskrevet i artiklen Rapport afslører kæmpe behov for investeringer på FGU viser en ny analyse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), at en række FGU-institutioner ønsker at investere i bedre lokaler og flere kvadratmeter.

Samlet set vurderer institutionerne selv, at de har brug for at investere 1,1 milliarder kroner i bygninger.

Da et flertal af dem har svært ved at finansiere investeringerne, er der brug for at Folketinget hjælper til, mener flere partier.

”Bygningerne er ikke gode nok, og det påvirker pædagogikken, som er hele kernen i FGU. Pointen med FGU er at kombinere værkstedsbaseret pædagogik med det boglige. Det kan man jo ikke, hvis ikke der er ordentlige bygninger,” siger Jacob Mark og tilføjer:

”Hvis de ender med selv at skulle finansiere det nødvendige, så går der midler fra undervisningen. Taxameteret er i forvejen skrabet. Det bliver en negativ spiral.”

Løsningen er ifølge Jacob Mark både, at Folketinget forbedrer uddannelsens taxametre og sætter ekstra penge af til puljer på bygningsområdet.

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, supplerer:

”Jeg tror ikke, man kommer uden om at finde nogle flere midler, hvis det her skal lykkes.”

I et notat til den nye analyse anbefaler STUK at man afventer en ”konsolidering af sektoren”, da det er ”for tidligt at konkludere på FGU-institutionernes driftsøkonomiske situation”.

Det opfatter Radikale imidlertid som en satset strategi.

”Jeg læser STUK’s anbefaling sådan, at man nærmest vil vente og se, om det nu også bliver så slemt. Men med denne her målgruppe og uddannelse har vi ikke råd til at vente på, at det kører ud over skrænten,” siger Anne Sophie Callesen.

Minister: ”For tidligt at vurdere”
Altinget Uddannelse forsøgte torsdag at få børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) kommentar til den nye bygningsanalyse og til FGU-sektorens økonomiske vilkår generelt.

Det var ikke muligt.

I et nyt udvalgssvar til Venstres Ellen Trane Nørby har ministeren dog forholdt sig til uddannelsens økonomi. 

I svaret lyder det blandt andet fra Pernille Rosenkrantz-Theil, at det endnu er ”for tidligt at vurdere, om der er behov for at løfte undervisningen på FGU”.

Læs hele svaret fra ministeren her.