Pejlemærker skal løsne måls greb om folkeskolen
ANBEFALINGER: Undervisningsministeriets rådgivningsgruppe fremlagde onsdag fem anbefalinger, der skal hjælpe skolerne til bedre undervisning, når folkeskolens undervisningsmål fra næste skoleår bliver vejledende frem for obligatoriske.
Daniel Bue Lauritzen
Redaktør- Mette Frederiksen, lærer, Syvstjerneskolen, Værløse
- Gitte Grabov, Baltorpskolen, Ballerup
- Søren Madsen, Kastrupgårdsskolen, Tårnby
- Nanna Lohman, skoleleder, Holluf Pile Skole, Odense
- Helle Bjerg, pædagogisk leder, Skolen på Grundtvigsvej, Frederiksberg
- Lene Tanggaard, professor, Aalborg Universitet (formand)
- Keld Skovmand, lektor UCL
- Thomas Illum, forskningschef, UCL
- Thomas Kaas, lektor, UCC
- Lise Tingleff, områdechef EVA
- Jeanette Sjøberg, DLF
- Anna Sofie Weigaard Jørgensen, KL
- Vibeke Post Madsen, BKF
- Søren Teglskov, Skolelederforeningen
Der skal være mere tiltro til lærernes egen dømmekraft, undervisningen skal tilrettelægges efter den enkelte elevs behov, og mål skal anvendes som ét af flere undervisningsgreb frem for for en bundlinje.
Sådan lyder nogle af anbefalingerne fra Undervisningsministeriets rådgivningsgruppe, der blev nedsat efter, at folkeskoleforligskredsen sidste sommer blev enig om at gøre de 3.170 Fælles Mål for folkeskolen vejledende i stedet for obligatoriske.
Gruppen, der har haft til opgave at rådgive om, hvordan ændringen bedst føres ud i livet, præsenterede onsdag fem overordnede pejlemærker, der skal hjælpe kommunalbestyrelser, skoleledere, lærere og pædagoger med at levere god undervisning uden de bindende undervisningsningsmål.
Her er rådgivningsgruppens fem pejlemærker
1. Færre bindinger skal give øget lokal didaktisk frihed til skoler
Detailstyringen af de fagprofessionelles didaktiske valg via færdigheds- og vidensmål er fjernet. Nu lægges der vægt på, at god undervisning kan antage forskellige former, og at de fagprofessionelle skal have frihed til at kvalificere og træffe deres didaktiske valg. Friheden ændrer ikke på forventningerne til eleverne og til folkeskolen, men forpligter i forhold til den fælles samtale om undervisningens tilrettelæggelse. Friheden indebærer heller ikke en begrænsning af skoleledelsers og kommuners ret til at lede, men ledelsesretten bør tage afsæt i et princip om styrket lokal dialog og mindre central styring. Der er ikke en modsætning mellem kvalitet og frihed, men skabelsen af kvalitet forudsætter tydelighed om forholdet mellem forpligtende rammer og de fagprofessionelles råderum.
2. Vejledningen skal forankres i folkeskolens formål
Undervisningsministeriets vejledning skal understøtte undervisernes arbejde med at indfri folkeskolens formål ud fra lovens bestemmelser om undervisningens tilrettelæggelse, jf. Rådgivningsgruppens kommissorium. Formålet indfries ikke via bestemte metoder eller former i afgrænsede sekvenser, men skal udgøre horisonten for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen i folkeskolen. Formålet er noget, kommunerne, skolerne og de fagprofessionelle skal arbejde op imod, ikke noget, der nås én gang for alle.
3. Undervisningens tilrettelæggelse ud fra folkeskoleloven
I tilrettelæggelsen af undervisningen skal mål ses i sammenhæng med andre didaktiske kategorier og afsæt. Mål kan i sig selv hverken være styrende for tilrettelæggelsen eller gennemførelsen af undervisningen. At lægge god undervisning til rette indbefatter en række væsentlige didaktiske kategorier ud over mål. Folkeskoleloven peger på indhold, undervisnings- og arbejdsformer samt metoder, som alle skal ses i lyset af folkeskolens formål. Desuden skal undervisningen tilrettelægges ud fra den enkelte elevs behov og forudsætninger og ske i et samarbejde mellem de fagprofessionelle og eleverne.
4. Faglige mål som central didaktisk kategori
Med færre bindende mål bliver det afgørende, at de fagprofessionelle drøfter, hvordan og hvornår mål kan spille en rolle. Faglige mål er stadig centrale, men forskellige typer af mål tjener forskellige formål. I en varieret undervisning tjener de ideelt set alle skolens formål. Der skal igangsættes en ny og åben drøftelse af den betydning, som mål har i den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen, og hvad forholdet er mellem skolens formål, fagformålene og de faglige mål med undervisningen samt målene for den enkelte elev (jf. elevplanen).
5. Styrkelse af den professionelle dømmekraft
Der er brug for rum til fornyet respekt om den professionelle dømmekraft. Det kan den øgede lokale frihed bidrage til. Øget frihed bør udmøntes i et forpligtende samarbejde mellem skolens parter (politikere, forvaltning, ledelse, lærere og pædagoger) om at udvikle handlerummet, hvori den professionelle dømmekraft udøves. Handlerummet fordrer fagprofessionelle, der kan begrunde valg og kvalificere praksis i henhold til professionelle normer, standarder og fælles viden, men også i forhold til politiske mål og rammer. De faglige og pædagogiske valg, der træffes i skolen, skal kunne begrundes af de fagprofessionelle over for kollegaer, ledelse, forældre og politikere.
Uddannelse
