Debat

PISA Danmark: Lad os få fakta på plads

DEBAT: En ny bog sætter kritisk fokus på PISA. Men bogen rummer en del misforståelser, så der er behov for at få fakta på plads, skriver formanden for PISA Danmark, Hans Hummelgaard, og metodeekspert Peter Linde.

Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hans Hummelgaard og Peter Linde
Henholdsvis formand for PISA Danmark samt analyse- og forskningschef i KORA og metodeekspert i PISA samt kontorchef i Danmarks Statistik

PISA og PISAs metoder bliver jævnligt debatteret, og en ny bog ”PISA - Matematik” af Peter Allerup og Inge Henningsen sætter igen kritisk fokus på PISA. Kritikken er blevet omtalt i flere medier, blandt andet på Altinget, men den er behæftet med en del misforståelser. Her bidrager vi med viden, som belyser og korrigerer nogle af forfatternes centrale kritikpunkter:

Inddeling af elever i lavt og højt præsterende
Bogens forfattere siger, at PISA betegner 17-18 procent af eleverne som funktionelle analfabeter, og det er uden pædagogisk eller faglig dækning, mener de.

Først og fremmest benyttes betegnelsen funktionelle analfabeter slet ikke i PISA-rapporterne. PISA opererer med en række præstationsniveauer med angivelse af, hvad elever typisk kan på de forskellige niveauer. Herunder er der en gruppe af lavt præsterende elever, der overvejende kun kan løse de lette opgaver i PISA. Der er således pædagogisk og faglig dækning for inddelingen af elever i lavt og højt præsterende, som PISA gør.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

De lavt præsterende har en overrisiko for at klare sig dårligere i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, viser en række forskellige undersøgelser, som følger elever i årene efter PISA-undersøgelsen. Men heldigvis vil der altid være en del blandt de elever, der har en relativ lav score i 15-års alderen, der alligevel klarer sig godt og får uddannelse og job siden hen. Blandt andet fordi de øger deres kompetencer, eller de får en hjælpende hånd.

Elevers præstationer og udgifter til skolen
En af bogens forfattere undrer sig i Altinget over, at man ikke finder en sammenhæng imellem investeringen i den enkelte elev og det udbytte, der måles i PISA. I langt de fleste lande har omkostningerne per elev intet at gøre med præstationerne i PISA, påpeges det.

PISA og PISAs metoder bliver jævnligt debatteret, og en ny bog ”PISA - Matematik” af Peter Allerup og Inge Henningsen sætter igen kritisk fokus på PISA. Kritikken er blevet omtalt i flere medier, blandt andet på Altinget, men den er behæftet med en del misforståelser. 

Hans Hummelgaard og Peter Linde
Henholdsvis formand for PISA Danmark samt analyse- og forskningschef i KORA og metodeekspert i PISA samt kontorchef i Danmarks Statistik

Det er et kendt internationalt resultat, at så snart uddannelsesniveauet i et land er på et vist niveau, så kan der ikke påvises en sammenhæng mellem elevernes præstationer og udgifterne til skolen – uanset om præstationerne måles med PISA-scoren, karakterer eller lignende. Forklaringerne på denne manglende sammenhæng kan være mange, og det er noget, man ser i mange internationale analyser. Den manglende sammenhæng har således ikke noget med PISA’s metoder at gøre.

Forfatterne stiller sig kritiske over for, at man benytter den metode, der kaldes multipel imputering. De kalder det snyd og bedrag.

Det er en helt almindelig metode, der bruges i stikprøveundersøgelser i hele verden. Internationalt har multipel imputering været brugt de sidste 50 år i moderne statistik og surveyforskning. Ved at benytte multipel imputering udnyttes al information fra datasættet på optimal vis. Elever med fælles baggrundsdata deler færdigheder inden for flere fagområder – og flere dimensioner inden for disse fagområder – dækkes.

Der er i flere omtaler af bogen fremført, at PISA ikke kan bruges til noget fremadrettet.

Status for det danske skolevæsen
Et vigtigt formål med PISA er at give en status for det danske skolevæsen sammenlignet med over 70 andre lande. Det kan politikere, kommuner, forskere, skoleledere, lærere med flere bruge til at se på os selv og reflektere over, om vi er tilfredse med, hvad vi ser. PISA kan bruges til at sammenligne danske resultater over tid, og se, hvad der forandrer sig, og hvad der virker. Vi kan diskutere det og eventuelt udvikle skolen, hvor vi finder det nødvendigt. Og PISA er ikke kun tørre testresultater og PISA-scorer.

PISA rummer en kæmpe database med detaljerede oplysninger om eleverne og skolerne, som elevernes præstationer kan sammenholdes med. Dermed kan vi se, hvad der især kendetegner de lande, som vi gerne vil lade os inspirere af.  Er der i Danmark mere støj og uro i timerne, og pjækker eleverne mindre? Hvor ambitiøse og motiverede er eleverne, hvor meget feedback får de fra lærerne, hvordan styrer lærerne undervisningen, og hvordan tages der beslutninger, som vedrører skolen?

Det er bare et meget lille udsnit af de oplysninger om danske elever, der ligger i databasen, og som kan sammenlignes med andre lande. Disse data kan bruges til at blive klogere på os selv, og hvad vi fremadrettet kan lære af andre lande. For eksempel af Canada, som scorer højt i PISA, og som mange skolefolk fra Danmark har besøgt de seneste år for at lade sig inspirere. Databasen kan også sammen med supplerende sammenligninger af undervisningsprincipper i de lande, vi ønsker at sammenligne os med, inspirere til at tilpasse udenlandske principper og erfaringer til Danmark i forlængelse af dansk undervisningstradition.

I Danmark står DPU, Aarhus Universitet, Danmarks Statistik og KORA bag PISA-undersøgelsen. Det er alle institutioner, der vægter kvalitet meget højt, når der udgives undersøgelser og offentliggøres data. Du kan læse mere om PISAs metode og finde mere grundige svar på kritikken på KORAs hjemmeside og på PISAs hjemmeside.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Hummelgaard

Analyse- og forskningschef, VIVE, fhv. analyse- og forskningschef, KORA
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1983)

0:000:00