Politisk pres for større taxameter-reform

Taxametersystemet for landets gymnasier og erhvervsskoler er både komplekst og unfair, og derfor er der brug for at kaste et kritisk blik på, hvordan man finansierer ungdomsuddannelserne.

Det er meldingen fra regeringens røde støttepartier og den borgerlige fløj, inden finanslovsforhandlingerne bliver skudt i gang i slutningen af måneden.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) har nemlig bebudet, at der skal indføres et socialt taxameter i forbindelse med næste års finanslov.

Men spørger man Enhedslistens uddannelsesordfører, Rosa Lund, er der også snart brug for at gå hele taxametersystemet efter i sømmene.

Det er helt tydeligt for enhver, at taxametersystemet ikke fungerer optimalt i dag.

Rosa Lund (EL)
Uddannelsesordfører

”Det er helt tydeligt for enhver, at taxametersystemet ikke fungerer optimalt i dag. Derfor skal vi give os selv plads til at tænke ud af boksen og se på nye modeller for, hvordan vi fremover kan fordele pengene til ungdomsuddannelserne. Derfor vil det være rigtig relevant, hvis ministeren tog initiativ til at lave en hel taxameterreform, som der også står i regeringsgrundlaget,” siger Rosa Lund, som bakker op om det sociale taxameter.

SF er også klar til at se på taxametersystemet.

”Der er nogle grundlæggende problemer med et nuværende system, og derfor er vi åbne for at kigge på det. Det sociale taxameter står dog øverst på vores prioriteringsliste, og en større reform skal ikke nødvendigvis kobles sammen med det,” understreger ungdomsuddannelsesordfører Trine Pertou Mach.

V: Et komplekst kludetæppe
Taxametersystemet blev indført på landets erhvervsskoler i 1991 og på de gymnasiale ungdomsuddannelser i 2007, og taksterne bliver fastsat politisk i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger.

Grundideen med taxametrene er at tildele de økonomiske tilskud til ungdomsuddannelserne ud fra nogle enkle og objektive kriterier – såsom antallet af elever på uddannelserne – og det skal gøre det lettere for alle parter at finde rundt i tilskudsystemet.

Der er dog bare ikke tilfældet i dag, mener Venstres Anni Matthiesen, der er partiets ordfører på området. Hun bakker op om en reform af systemet.

”Taxametersystemet er et komplekst kludetæppe, som nærmest kræver specialister for at gennemskue. Derfor bør vi se med friske øjne på hele systemet i stedet for at lave nye lappeløsninger for at løse nogle konkrete problemstillinger. Det håber jeg, at ministeren har mod til at tage fat i,” siger Anni Matthiesen.

Hos de Konservative ønsker undervisningsordfører Lene Espersen også at give taxametersystemet et grundigt eftersyn.

”Vi bliver nødt til at tage den store taxameterdiskussion nu, for der er nogle uforklarlige forskelle på, hvor meget de enkelte uddannelsesinstitutioner får i støtte. Vi skal ikke skrotte systemet helt, men der er behov for at lave nogle grundlæggende ændringer i det,” siger hun.

Store taxameter-forskelle
Et af problemerne er ifølge flere af partierne det såkaldte undervisningstaxameter, der går til undervisningsudgifter såsom lærerløn og undervisningsudstyr. Der er nemlig stor forskel på, hvor meget de forskellige gymnasieelever får i støtte fra staten.

Undervisningstaxametret til en stx-elev ligger i år på 62.627 kroner, mens det for en hhx-elev ligger på 55.680 kroner. En af de historiske grunde til forskellen på undervisningstaxametrene har været lærernes forskellige arbejdstidsregler. Det var simpelthen dyrere at lønne en lærer på det almene gymnasium, da de havde overenskomstbestemte rammer for deres forberedelsestid.

Men i forbindelse med overenskomstforhandlingerne sidste år forsvandt disse forskelle. Derfor forstår Alex Ahrendtsen, uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti, ikke, at undervisningstaxametret for en stx-elev er næsten 7.000 kroner højere end for en hhx-elev.

”Mange af fagene er identiske, så det giver ikke mening, at stx-taxametret skal være højere. Der har været en politisk forskelsbehandling af de forskellige uddannelser, og det skal ændres,” siger han og møder opbakning fra Venstre.

”Det er dybt godnat, at man på den ene side vil have flere unge til at tage en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, mens man på den anden side ikke vil ligestille dem økonomisk,” siger Anni Matthiesen.

Flere forslag til forandringer
Enhedslistens Rosa Lund er enig med de borgerlige i, at de ubegrundede taxameter-forskelle skal fjernes. Derfor foreslår hun, at man indfører et fagtaxameter, så tilskuddet fremover bliver fordelt efter de enkelte fag.

”Det vil betyde, at engelsk på A-niveau vil udløse den samme pose penge, uanset om det er på stx, hhx, htx eller eux. Det giver jo ikke mening, at ens fag i dag ikke får det samme beløb i støtte,” siger hun.

Rosa Lund ser samtidig gerne, at det nuværende færdiggørelsestaxameter bliver skrottet, og at pengene i stedet bliver brugt på det sociale taxameter.

Dansk Folkeparti er enig med venstrefløjspartiet i, at færdiggørelsestaxameteret skal fjernes. Alex Ahrendtsen vil dog ikke bruge pengene på et socialt taxameter, da han grundlæggende er imod såkaldte incitamentstaxametre.

”Incitamentstaxametre som færdiggørelsestaxameteret og nu også det sociale taxameter virker ikke, og de underminerer hele systemet og påvirker den enkelthed, som ellers er i systemet,” siger Alex Ahrendtsen.

Ingen grundlæggende ændringer på vej
Det har ikke været muligt at få en mundtlig kommentar fra undervisningsminister Christine Antorini (S).

Men i en skriftlig kommentar til Altinget : uddannelse skriver hun, at regeringen ikke har planer om at ændre grundlæggende ved taxametersystemet.

"Vi kommer med et udspil til et socialt taxameter, der skal sikre en mere retfærdig fordeling til de skoler, der har mange elever, der er i risiko for at falde fra. Jeg synes, det er et godt princip, at pengene følger den enkelte elev og lægger ikke op til større grundlæggende ændringer af taxametersystemet,” skriver hun og fortsætter:

”Men hvis der er noget i det nuværende system, der ikke fungerer, som det skal, vil vi naturligvis løbende kigge på det.”