Praktikpladsforhandlingerne trækker ud

ANALYSE: Forhandlingerne om den økonomiske løsning på praktikpladsproblemet trækker ud. De borgerlige frygter, at regeringens finansieringsmodel kan blive dyr for virksomhederne, og derfor presser de nu på for, at regeringen udskyder dele af den til senere.
Foto: Colourbox
Per Bang Thomsen

Der er meget at vinde for de borgerlige, hvis de vælger at blive ved forhandlingsbordet. De ved udmærket godt, at det vil kræve en stor politisk indsats, hvis flere unge i fremtiden skal tage en erhvervsuddannelse. Vælger de at forlade forhandlingerne, vil de efter alt at dømme ikke blive inviteret med, når erhvervsuddannelserne skal ændres i 2013.

Altinget | Uddannelse
Eleverne på landets erhvervsskoler har ventet længe, og noget tyder på, at de må væbne sig med lidt mere tålmodighed, før de kan få endelig svar på, om de er sikret en praktikplads i fremtiden.

Trods flere forhandlinger er der stadigvæk uenighed blandt partierne på Christiansborg om, hvordan den finansielle ramme for praktikpladsløsningen skal strikkes sammen. Derfor valgte børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) torsdag at udskyde de afsluttende forhandlinger, som skulle have fundet sted torsdag eftermiddag, til i dag, fredag.

Årsagen er, at Danmarks Arbejdsgiverforeningen (DA) tidligere på ugen offentliggjorde en analyse, som viste, at de private virksomheder står til at få et økonomisk smæk på godt 2,5 milliarder kroner, hvis regeringens finansieringsmodel bliver ført ud i livet.

Og er der noget, især Venstre, De Konservative og Liberal Alliance ikke kan lide at høre, så er det, at arbejdsgiverne skal betale mere. Som Venstres uddannelsesordfører Peter Juel Jensen udtalte tidligere på ugen til Børsen: Så er det "helt afgørende, at det ikke bliver dyrere at drive virksomhed i Danmark."

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00