Debat

Problemer med praktikpladser er ikke en myte

DEBAT: DA fordrejer sandheden om problemerne med praktikpladskøen, skriver Sofie Hæstorp Andersen (S) og Lars Gaardhøj (S) fra Region Hovedstaden – og understreger, at flere virksomheder må tage ansvar. 

Erik Bjørn Møller
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sophie Hæstorp Andersen (S)
Regionsrådsformand i Region Hovedstaden

og Lars Gaardhøj (S)
Formand for Erhvervs- og Vækstudvalget, Region Hovedstaden.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) postulerer i Altinget 5/5 med afsæt i en analyse fra Undervisningsministeriet, at de unge hurtigt får en praktikplads, og at køen til praktikpladsen er en myte. Det er mildest talt en fordrejning af analysen og sandheden. Tværtimod er der behov for en massiv indsats, så flere virksomheder tager deres samfundsansvar alvorligt og ansætter de unge efter endt grundforløb.
 
At den unge ikke længere står i kø til praktik betyder nemlig ikke, at den pågældende er kommet videre i sin erhvervsuddannelse og har fået en praktikpladsaftale med en virksomhed – langt fra. Analysen viser, at efter 3 mdr. i praktikkøen har kun 12 procent fået en praktikplads, 30 procent er i skolepraktik, mens resten er i beskæftigelse som ufaglært eller modtager offentlig forsørgelse.

Stort frafald
Analysen tegner et billede af et stort frafald på erhvervsuddannelserne, og dette gælder ikke mindst de elever, der ikke er lykkedes med at få en uddannelsesaftale med en virksomhed. Ifølge analysen er der i perioden 2008-2013 sket en fordobling af de elever, der har stået i praktikkøen over tre mdr., og som modtager offentlig forsørgelse, dvs. at de i stedet modtager dagpenge, kontanthjælp eller SU.

Det er mildest talt en fordrejning af analysen og sandheden. Tværtimod er der behov for en massiv indsats, så flere virksomheder tager deres samfundsansvar alvorligt og ansætter de unge efter endt grundforløb.

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), Region Hovedstaden, og formand for Erhvervs- og Vækstudvalget, Lars Gaardhøj (S), Region Hovedstaden

De unge, der modtager SU, har typisk valgt en gymnasial uddannelse på bekostning af en erhvervsuddannelse. Et uhensigtsmæssigt mønster, som er særligt udtalt i Hovedstadsregionen.
 
Flere virksomheder skal tage ansvar
Det er kun ca. halvdelen af de elever, der tilgik praktikkøen, der befinder sig i erhvervsuddannelsessystemet seks mdr. efter. En uddannelsesaftale med en virksomhed er det mål, der skal sigtes efter, det mindsker frafaldet på erhvervsuddannelserne og sikrer faglært arbejdskraft til fremtiden. Og modsat hvad DA siger, er der stadig et stort behov for en massiv og systematisk indsats, så flere virksomheder tager deres samfundsansvar alvorligt og ansætter de unge efter endt grundforløb.

Alle parter har interesse i at mindske frafaldet og sikre den bedst mulige kvalitet i uddannelsesforløbet. Det gavner ikke kun den enkelte unge, men også virksomhederne, der fremover får et stigende behov for faglært arbejdskraft af høj kvalitet. Praktikpladskøen er nemlig fortsat et problem – og ikke blot en myte. Det gavner ingen, hverken den unge, virksomhederne eller samfundet, at DA ikke lever op til deres ansvar for at uddanne de unge og sikre kompetent og kvalificeret faglært arbejdskraft til fremtiden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00