Forstander: Moderskoler er ikke en gave til FGU

DEBAT: Centrale moderskoler bliver ikke en gave til FGU, men snarere en klods om benet, skriver forstander på Søndersø Produktionshøjskole Dorte Lundorff.

Af Dorte Lundorff
Forstander for Søndersø Produktionshøjskole

Jeg har haft den glæde ved et foretræde for Undervisningsudvalget at blive kaldt en af de virkelige eksperter.

Derfor tillader jeg mig at komme med et indspark i diskussionen om centralisering af de administrative opgaver med mere i 25 såkaldte moderinstitutioner. Som en af de virkelige eksperter kan jeg ikke understrege nok, at det er en forkert vej at gå.

Det kan virke besnærende at centralisere – det er efterhånden en almindeligt accepteret logik, at en stor skole er bedre og billigere end eksempelvis tre mindre. At man vinder på både fleksibilitet og effektivisering.

Men for os, der arbejder med målgruppen, er det indlysende, at dagligdagens virkelighed er mere nuanceret.

Det bliver endog meget tidskrævende at kommunikere med en moderskole, både om mange forskellige forhold omkring eleverne og omkring øvrige administrative forhold.

Elevernes behov
Lad mig begynde med eleverne, der i vid udstrækning vil ligne de nuværende produktionsskoleelever. For mange af disse unge er skolen måske det eneste sted, de i virkeligheden føler sig hjemme.

Det gør, at de mindre institutioner har større succes, da eleverne ikke blot bliver et nummer i en række, men får et reelt tilhørsforhold til skolen. Det er helt essentielt, at disse unge ikke skal pendle mellem flere adresser.

Med større moderskoler frygter jeg, at man for eksempel kan ønske at optimere ved at samle værkstedsundervisning på én adresse og faglig undervisning på en anden. Eller at man lader et mindre hold i den ene by pendle til et andet hold i en anden by.

Jeg ved, at man taler om et afstandskrav. Men for disse unge er det ligegyldigt, om der er tale om to eller ti km. Hvis de skal pendle mellem flere skoler, risikerer vi at miste dem.

Eleverne vil få stor brug for hjælp til administrative spørgsmål i dagligdagen, dels fordi de ofte ikke selv magter opgaven, dels fordi de ofte ikke har ressourcer i baglandet til at hjælpe dem.

De er derfor dagligt i kontakt med administrationen om buskort, skattekort, budgetlægning, betalinger med videre.

Man kan hverken bede disse elever ringe til en fremmed i en centraladministration for at få hjælp eller bede dem tage til en anden adresse.

Administrative udfordringer
I modsætning til erhvervsskoler og gymnasier vil eleverne på FGU ikke få SU, men skoleydelse. Det vil sige være i et ansættelsesforhold. Det kræver en anden administration – tæt på eleverne.

Skoleydelsen er bundet op på en stram registrering af elevernes fremmøde.

I praksis betyder det, at en administration skal være ganske tæt på elevernes hverdag og rammer – alternativt kræver det en meget stor mængde information, der skal udveksles mellem den enkelte afdeling og den centrale administration.

I det hele taget vil en lang række administrative opgaver kræve tæt kontakt mellem afdeling og moderskole.

Lad mig nævne i flæng: Elevernes fremmøde/fravær, skemalægning/kalenderføring, købsfakturaer og betalinger, salgsfakturer/fakturering (skolerne består af værksteder, hvor eleverne som en del af læringen blandt andet køber ind, kommer med fakturaer til refusion, løbende er på markeder og sælger produkter, har brug for byttepenge med videre), sikre underskrifter fra elever vedrørende eksempelvis boligforhold.

Og så er der hele administrationen af medarbejderes ferie, fridage, fravær, lønforhold og så videre.

En klods om benet
Et af formålene med FGU var jo at forenkle hele området. I dag administrerer vi på min skole fire forskellige lovgivninger plus aftaler med VUC og ungdomsskolen omkring almenundervisningen.

Det vil blive langt enklere med FGU. Vi skal ikke lade den gevinst blive opslugt af nye administrative udfordringer.

Jeg forstår, at man kan sidde på afstand af virkeligheden og tænke, at stort er godt og at moderskoler kan være en besparelse. Men i praksis vil det kræve mange flere ressourcer at kommunikere mellem de mindre enheder og moderskolen. 

Erfaringerne fra større skoler, eksempelvis erhvervsskoler, viser desuden, at man altid vil forsøge at ensrette de forskellige afdelinger inden for en moderskole.

Det vil sige, at med en moderskole, der styrer processerne og tager beslutningerne geografisk langt fra elever og læreres hverdag, bliver der meget lidt fokus på individuelle behov hos både elever, ansatte og lokalområdet.

Så kære politikere, lyt til en virkelig ekspert:
Moderinstitutioner bliver ikke en gave til FGU – de bliver snarere en klods om benet.

Forrige artikel Regionsrådsmedlem: De unge har brug for lokale løsninger Regionsrådsmedlem: De unge har brug for lokale løsninger Næste artikel Den Økologiske Produktionsskole: Giv tillid og frihed til praktikerne Den Økologiske Produktionsskole: Giv tillid og frihed til praktikerne