Produktionsskoleforeningen: Mange unge orker ikke mere snak

Af Axel Hoppe
Sekretariatsleder i Produktionsskoleforeningen

Set fra mit synspunkt er det naivt at tro, at statistikernes beregninger af fremtidig mangel på arbejdskraft er en motiverende faktor i ret mange unges uddannelsesvalg. Hvis vi virkeligt vil ændre deres valg, så må vi gå andre veje. For eksempel kunne vi begynde med at spørge dem selv.

EEO-formand Helene Glundtoft har spurgt de unge i udskolingen, hvad der motiverer dem. I Produktionsskoleforeningen har vi spurgt en række tidligere produktionsskoleelever, hvad deres produktionsskoleforløb betød for dem.

Praktisk og helhedsorienteret udgangspunkt
De unge i udskolingen fortæller, at de vil vælge uddannelse efter egne ønsker og interesser. De tidligere produktionsskoleelever siger alle, at på produktionsskolen blev de set og taget alvorligt på en anden måde, end det var sket i folkeskolen. I produktionsskolen blev både deres personlige udfordringer og deres fremtidsdrømme anerkendt. Drømmene blev konkretiseret og måske også justeret.

Helene Glundtoft konkluderer, at vores grundskole ”i alt for lang tid har været alt for akademisk med manglende praktisk læring.” At nogle unge lærer bedst i praksis, er netop en af grundene til, at produktionsskolerne er sat i verden. Og produktionsskoleeleverne peger da også alle på det med praksis. Netop gennem det praktiske og helhedsorienterede udgangspunkt i konkrete opgaver, der skal bruges til noget, fik de øjnene op for, at de både kunne noget og kunne lære noget.

Praksisnær vejledning
Lad os tage de unge og deres fremtidsdrømme alvorligt. Og gøre det ved at tilbyde dem praktiske erfaringer! Flere her i debatten peger på, at vejledningen i folkeskolen er blevet beskåret og har en tendens til at have gymnasiet og akademiske uddannelser som førsteprioritet.

Vi skal ikke blot kunne vejlede de unge til de praktiske uddannelser. Vi skal også kunne gøre det praksisnært. Mange af de unge, vi møder på produktionsskolerne, orker ikke mere snak. Derfor foregår den allervigtigste vejledning i værkstedet.

Axel Hoppe
Sekretariatsleder i Produktionsskoleforeningen

Men problemet er mere komplekst: Vi skal ikke blot kunne vejlede de unge til de praktiske uddannelser. Vi skal også kunne gøre det praksisnært. Mange af de unge, vi møder på produktionsskolerne, orker ikke mere snak.

Derfor foregår den allervigtigste vejledning i værkstedet, hvor de får lov at arbejde helhedsorienteret med rigtige opgaver og produktioner, der optimalt set inddrager en hel række aspekter: kundekontakt, produktudvikling, prisberegninger og praktisk udførelse. En rigtig produktion, der skal bruges af rigtige mennesker i det virkelige liv – det giver mening for de unge.

Og det er, når de afprøver faget i praksis, at de finder ud af, hvad det egentlig går ud på, om de har flair for det, om de har lyst til det, og også hvad der skal til for at blive tømrer, elektriker eller børnehavepædagog. Det er det, jeg kalder praksisnær vejledning.

Læring gennem afprøvning i praksis
I skolen deles verden ind i en række fag, hvor der i afgrænsede tidsintervaller arbejdes overvejende teoretisk, og hvor det forventes, at eleverne kan reflektere over stoffet. Det forventes også, at den unge ud fra denne teoretiske viden skal kunne vælge uddannelse og forholde sig til et arbejdsliv, der ligger langt ud i fremtiden. Her står mange unge af.

Allerede John Dewey påpegede, at den ’kunstige’ fagrække i skolen risikerer at dræbe barnets naturlige nysgerrighed. Han mente i stedet, at børnene og de unge skal ’lære ved at gøre’, og at de skal lære tingene i en meningsfuld sammenhæng. Den mulighed får nogle af de unge i dag på produktionsskolerne.

Når de har afprøvet tingene i praksis, så kan de reflektere på et kvalificeret grundlag, og så kan de ofte også mobilisere den motivation og målrettethed, der skal til for at gennemføre en uddannelse.

Også i fremtiden vil mange unge have brug for den praksisnære vejledning. Derfor skal vi sørge for at bevare den. For eksempel i den kommende Forberedende Grunduddannelse, der fra august 2019 kommer til at erstatte blandt andet produktionsskolerne, avu-undervisningen og de praksisnære KUU og EGU.