Produktionsskoler: Alt for meget drejer sig om 2-taller

DEBAT: Det er fortsat en udfordring, at flere unge skal blive klar til en erhvervsuddannelse. Og når denne udfordring skal løses, må produktionsskolerne ikke blive overset, for mange unge vil have gavn af produktionsskolernes praktiske og målrettede forløb, skriver sekretariatschef i Produktionsskoleforeningen Axel Hoppe.

Af Axel Hoppe
Sekretariatschef i Produktionsskoleforeningen

I den seneste tid har Danske Erhvervsskoler (DE) og VUC markeret sig i Altinget i forhold til at gøre de unge klar til at gennemføre en erhvervsuddannelse (blandt andet 16. september). 

Så tilsiger manuskript og rollefordeling, at vi fra produktionsskolerne skal blande os i debatten – eller måske rettere: Skal melde os ind i kampen om elever… Ja – selvfølgelig skal vi blande os, og ja – vi vil også gerne have flere unge på produktionsskolerne. Men mest af alt vil vi gerne, at de unge får det tilbud, som de bedst profiterer af! Det er bare ikke det, vi ser rundt omkring. Vi ser tværtimod, at man nok engang leder unge i retning af 2-tallerne i stedet for at se, hvad der faktisk kan rykke dem. Og det, mener vi, er et problem – ikke mindst for de unge, der har brug for en anden og praktisk vej til uddannelse!

Når vi i Altinget kan læse, at Danske Erhvervsskoler ønsker selv at kunne stå for forberedende kurser, fordi der kommer for få ind på erhvervsskolerne fra VUC, og når VUC i samme artikel nævnes som stedet, hvor unge kan opkvalificere sig til erhvervsskolen, må vi fra Produktionsskoleforeningen pege på to ting: For det første var hensigten med EUD-reformen præcis det modsatte af, hvad DE nu bringer på banen – reformens klare sigte var nemlig at skille tingene ad. Blandt andet med adgangskrav, der skulle sikre, at de unge, der går gennem erhvervsskolens dør, rent faktisk er klar til uddannelse. Begynder man nu at træde tilbage og igen rode tingene sammen, så har vi meget svært ved at se, at man kommer fri af problemerne – også på den længere bane!

Alt skal ikke handle om 2-taller
For det andet er der desværre en tendens til at overse produktionsskolerne som en del af løsningen. Det, synes vi, er ærgerligt – allermest fordi vi kan se, at der er en stor gruppe unge, der gerne vil erhvervsskolevejen, og som kunne profitere af vores tilbud, som sendes i andre retninger. Vi sagde det meget tidligt i debatten, der fulgte efter EUD-reformen: Pas nu på, at det hele ikke kommer til at dreje sig om 2-taller… Mange var enige med os – men hvad er der sket? Alt for meget kom alligevel til at dreje sig om 2-taller!

Konkret udmønter det sig i en nedgang i elevtallet på produktionsskolerne (og stigninger på fx VUC-området). Pointen er ikke, hvorvidt VUC gør et godt eller mindre godt stykke arbejde – pointen er i stedet, at VUC ikke er den eneste mulighed for de unge, der har brug for at forberede sig med henblik på en erhvervsuddannelse.

Det er ikke alle, der profiterer af grundfagsundervisning - mange har brug for en anden vej. De unge, der er kørt sur i dansk og matematik og skole… De unge, der har svært ved at møde om morgenen og for let giver op eller mangler mod og selvtillid til at komme helt igennem uddannelsen… De unge, der har svært ved at knytte venskaber med andre unge på uddannelsen og føler sig ensomme, eller kommer for hurtigt i konflikter, eller bliver stressede over det alt sammen… De unge, der ikke ved, hvad de vil og/eller, hvad de kan… Mange af de unge vil profitere langt mere af et forløb, der har et andet og praktisk udgangspunkt og en anden pædagogisk ramme, som er produktionsskolens.

Produktionsskoler kan også løse reformopgaverne
På produktionsskolerne fik vi faktisk med reformen opgaven at lave målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse – og det har vi arbejdet på og gør det fortsat. Konkret tager vores forløb udgangspunkt i den enkelte unges uddannelsesønske samt de krav, det indebærer (adgangskrav og overgangskrav), målt op imod den enkelte unges kompetencer og niveau.

På den baggrund bliver der lagt en konkret og individuel plan for det målrettede forløb. For nogle unge betyder det et særligt fokus på dansk og matematik – men typisk integreret i det praktiske arbejde, det vil sige på en anden måde, end sådan som den unge kender det til hudløshed – mens det for andre unge kan være personlige og sociale elementer såsom arbejdsplanlægning eller konfliktredskaber, der er i fokus. Men alt sammen med et praktisk og konkret fag og værkstedsarbejde som omdrejningspunkt. Og som en del af planen også et blik på overgangen til erhvervsskolen for at sikre, at den unge kommer godt i gang – eller hvis det ikke lykkes, kommer tilbage på produktionsskolen og undgår frafald og brugt grundforløbsforsøg.

De målrettede forløb virker
Og det ser faktisk ud til at virke ganske godt. I et netop gennemført projekt, hvor 5 produktionsskoler har deltaget sammen med deres respektive UU-centre og erhvervsskoler, gennemførtes over 100 målrettede forløb, og heraf kom knap 90 procent af de unge videre på erhvervsskolens grundforløb. Ydermere er et andet projekt netop afsluttet, nemlig Nye Spor til Teknik, som er iværksat af Industriens Fond og Dansk Industri sammen med Korsør Produktionshøjskole, og også her viser der sig rigtigt gode resultater med den praktiske tilgang som forberedelse til erhvervsskolen.

Produktionsskolernes målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse er faktisk et godt tilbud – særligt til de unge, der ikke rigtig profiterer af den almindelige og traditionelle skoleundervisning. Og det er et vigtigt tilbud. For som den nylige diskussion i Altinget mellem Lars Kunov (DE) og Verner Rylander-Hansen (Lederforeningen for VUC) demonstrerer, så står vi fortsat med udfordringen, at flere unge skal blive klar til erhvervsuddannelse. Det er for vigtigt til at overse den rigtige løsning for mange unge!

Forrige artikel Tænketank: Demokratisk dannelse er lovgivning med gummiord Tænketank: Demokratisk dannelse er lovgivning med gummiord Næste artikel Danske Regioner: Næsten alle elever går på drømmegymnasiet Danske Regioner: Næsten alle elever går på drømmegymnasiet
Bondo stopper som lærernes formand

Bondo stopper som lærernes formand

STOP: Anders Bondo trækker sig som formand for Danmarks Lærerforening efter 18 år på posten. Tirsdagens arbejdstidsaftale med KL sætter punktummet for den 61-årige formand.