Professor: Ryd op i debatten om folkeskolereformen

DEBAT: Det vrimler med grundløse udsagn i debatten om folkeskolereformen. Vi bør i stedet fokusere på kendsgerningerne, såsom at der er behov for klare mål og feedback på disse gennem brug af data, så vi kan forbedre os, skriver Lars Qvortrup.

Af Lars Qvortrup
Leder af Nationalt Center for Skoleforskning på Aarhus Universitet

Debatten om folkeskolereformen når undertiden hysteriske højder.

For mange debattører er det tilsyneladende kun fantasien, der sætter grænser for de forestillinger, de gør sig.

Det vrimler med grundløse udsagn og med argumenter, der ville have gjort Erasmus Montanus stum af misundelse.

"Folkelig vilje"
Én debattør, som er ph.d.-studerende, mener at vide, at flere af de partier, der stemte for folkeskolereformen, ”slet ikke havde forstået beslutningens implikationer”.

Herfra er det jo let for ham at slutte, at beslutningen ikke var udtryk for nogen ”folkelig vilje”.

For hvad folket ved, det har kun den ph.d.-studerende indsigt i, ligesom kun han ved, hvad politikere har forstået og ikke forstået.

Der arbejdes med ”læringsmål”. Ergo mener han at kunne slutte, at folkeskolereformen tilstræber det, han kalder ”statslæring”.

”Alle skal præstere det samme på bestemte tidspunkter i deres liv”
En anden debattør, som er lektor, påstår, at målet med folkeskolereformen er, at ”alle skal præstere det samme på bestemte tidspunkter i deres liv”.

Han lader sig ikke anfægte af, at et centralt element i reformen er, at skoledagen skal være længere og mere varieret, fordi man herigennem, som der står i aftaleteksten, kan sikre ”varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever”.

Enten har han ikke læst aftaleteksten, eller også er han ligeglad med, hvad der står. Hvorfor have respekt for selv de mest fundamentale kendsgerninger, når det nu er fantasien, der definerer debatten?

En sådan debat er det jo stort set umuligt at deltage i. Det svarer til at spille skak med en modstander, der har ret til at omdefinere brikkerne og reglerne: ”Er det en bonde? Nej, for mig er det en springer”. ”Må kongen kun rykke ét felt? Jeg synes, det er sjovere, hvis han må rykke frit”!

Undervisning skal stimulere læring
Så lad mig nøjes med to basale elementer i reformen:

Hvorfor står der i aftaleteksten, at der skal arbejdes med ”læringsmål, der sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum”? Fordi nogen vil fjernstyre skolen? Gøre alting abstrakt?

Nej, forklaringen er langt enklere: enhver lærer (håber jeg) underviser med henblik på at stimulere elevernes læring, udvikling og trivsel. Samtidig med at enhver lærer (håber jeg) ved, at der ikke er én vej til målet.

Lærergerningen hænger tæt sammen med, at der sættes mål. Mål for den enkelte elev. Mål for et fagligt forløb. Og mål for folkeskolen.

Ideen er ikke at ”gøre alt til læring”. Ideen er at skelne mellem undervisning og læring ud fra devisen, at undervisning skal stimulere læring. Så simpelt er det.

Undervisning er en kompleks opgave
Men målene skal være enkle og ikke for detaljerede, for undervisning er ikke en enkel, men en kompleks opgave, der forudsætter, at læreren kan udøve dømmekraft.

Derfor var det godt, at der i respekt for aftaletekstens formulering om at der skal være ”få klare mål og regelforenklinger”, blev ryddet op i målene.

Hvorfor taler man om data? Svaret hedder feedback. Netop fordi undervisning er en kompleks og ikke en simpel aktivitet, kan den kun bedrives med feedback.

Lærerne får løbende feedback fra eleverne: det gør det muligt for dem at sætte sig i elevernes sted.

Men lærerne får, ligesom lederne, forvaltningerne og politikerne, også feedback fra data: når vi de mål for læring og trivsel, vi har sat os, eller gør vi ikke?

Derfor har vi nationale tests, og derfor har vi en årlig national trivselsundersøgelse.

Vi skal ikke have for mange, men vi skal have dem, der er brug for (og i øvrigt har Danmark ikke flere, men færre end de fleste af de lande, vi normalt sammenligner os med): Det er disse data, der fortæller, om vi gør det godt nok, individuelt og som fællesskab. Og hvis ikke: hvor kan vi forbedre os?

Forrige artikel Direktør: Lærernes frokostpause er ikke blevet frataget, for de har aldrig haft den Direktør: Lærernes frokostpause er ikke blevet frataget, for de har aldrig haft den Næste artikel Socialchefer: FGU skal have plads til eksperimenter for skoletrætte elever Socialchefer: FGU skal have plads til eksperimenter for skoletrætte elever
  • Anmeld

    Ulrik Goos Iversen · Forstander, Baunehøj Efterskole

    Måske kan elevernes læringsudbytte ikke helt indfanges af læringsmål?

    LQ spørger: "Hvorfor står der i aftaleteksten, at der skal arbejdes med ”læringsmål, der sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum”?"

    Og svarer, at det er fordi "enhver lærer (håber jeg) underviser med henblik på at stimulere elevernes læring, udvikling og trivsel".

    Jeg tror jeg har brug for at se mellemregningerne for at gennemskue den indlysende sammenhæng mellem kravet om at sætte elevernes læringsudbytte i centrum og så at stimulere deres udvikling og trivsel. Er det umuligt at forestille sig, at ambitionen om at sætte "læringsudbyttet tydeligere i centrum" gør det modsatte af at stimulere elevernes udvikling og trivsel?

    Kritikken af "at gøre alt til læring" som LQ citerer, handler ikke om at skelne mellem læring og undervisning. Kritikken går på den reduktionistiske tilgang, som nedtoner den udvikling hos eleverne, der handler om dannelse, folkeoplysning, livsoplysning, demokratisk dannelse, det hele menneske, det fælles bedste og det gode liv.

    Uenigheden går på, hvad der skal læres i skolen og ikke mindst LQ's grundantagelse, at "[d]et er disse data [nationale tests og en årlig national trivselsmåling] , der fortæller, om vi gør det godt nok, individuelt og som fællesskab".

    Jeg har ikke noget mod nationale tests og trivselsmålinger, men antagelsen om at de kan fortælle os "om vi gør det godt nok, individuelt og som fællesskab", er nok at tillægge dem større betydning end de kan bære.

  • Anmeld

    Niels Chr. Sauer

    Qvortrup spilder skolens penge

    Lærere i folkeskolen arbejder med små børn, og små børn venter ikke med at give udtryk for deres mening, til de bliver sat foran computeren og skal besvare en test eller eller en undersøgelse. Den lærer har aldrig levet, der var i tvivl om, hvorvidt en time var vellykket eller mislykket, eller om et eller andet pædagogisk greb i klasse fungerede eller ej. 90% af al den udefra påtvungne evaluering i folkeskolen er spild af kostbar tid. Lærerne får intet at vide, de ikke vidste i forvejen. men Qvortrup et al. får et udkomme, og det må skolen så betale.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger, pensioneret lærer

    Spild af lærerressourcer og penge.

    De nationale tests blev opfundet i en tid, hvor man ville tjekke lærernes effektivitets og kvalitetspræatationer, og hvor man ville finde argumenter for besparelser. DET var målet. Små børn, skolebørn og unge mennesker skulle tjekkes, så man kunne kontrollere de voksne, for de var nok både dovne og udygtige ?!
    ....
    Indholdet i de nationale tests, udført på en computer, var og er uden relevans for den undervisning, der foregår omkring hvert enkelt elev.
    ....
    Ovenstående forsøg af Qvortrup på at forsvare de store ressourceforbrug til det statslige tjek af underviserne og af kommunerne falder til jorden.
    ....
    Hver eneste gang en lærer har gennemført sin undervisning,..efter hver eneste time, ..evaluerer man: Lykkedes det? Lykkedes det ikke? Hvorfor? Hvad skal gøres anderledes? Fik jeg alle med? osv, osv.
    Underviseren evaluerer man ikke blot med sig selv, men konstant med kollegaerne., eleverne og forældrene. Om fornødent laver man selv små opfølgende prøver for at tilsikre, at man har alle med,...og hvem, man ikke har med.
    Iøvrigt har de mange testlærere fod på fagligheden, og man er også godt støttet op af talepædagoger, psykologer, af SFO'ernes iagttagelser og af støttecentrene.
    **Fagligheden, trivslen, indsatsen og den alders- og evnerelaterede undervisning og udvikling skal gå op i en større enhed.**
    ....
    De kinesisk inspirerede statslige tests og kontroller er alene sat i værk , for at man politisk fra Slotsholmen,... på regneark.... helt udenom de kommunale skoleforvaltninger,... skal kunne kontrollere de pædagogiske og undervisningsmæssige tiltag. De regnearkresultater, som kun de aller, allerfærreste politikere på Slotsholmen har forstand på at vurdere,....også selv om de engang selv har gået i skole!
    ....
    De nationale tests blev uden inddragelse af fagligheden indført, for at man kunne argumentere for en ny skolereform, der blev igangsat helt hen over hovedet på de fagligt vidende, erfarne og kompetente medarbejdere.
    ...Det skete samtidigt med, at klassekvotienterne øgedes, ALLE skulle inkluderes i en stor børneflok med færre medarbejdere til nærvær og stimulering af selvtillid og læringslyst. Tilbud til elever med særlige eller specifikke behov blev reduceret med argumentation om inklusionens fortræffelighed på en for eleverne meget lang arbejdsdag.
    ....
    NU er debatten på Christiansborg slået ud i lys lue mellem partierne på Slotsholmen. Hvor er daværende stålsatte undervisningsminister, Antorini blevet af? I flyverskjul? Hvem sidder der bag skærmen?
    Hvor langt er man mon nået i det hårdtarbejdende udvalg, der fik 3 år til at "evaluere" og at fremkomme med noget pædagogisk relevant? De skal vist barsle i 2021? Så er der gået knapt 9 år fra Skolereformen blev startet op. Netop så lang tid, som et barn har skolepligt. Tankevækkende.
    Utroligt!

  • Anmeld

    Per Feldvoss Olsen

    Fra politisk regress til reformation med omtanke...

    Folkeskolereformen var jo 'ikke' en reform eller et paradigmeskifte - det var rettere en politisk 'paradigmeregres'. Regressen handler ikke om at give lærerne eller eleverne magten - nej det handler om at indføre et regime - styret af den gældende politiske agenda, evidens og værdibaseret forstås. Værdibaseret udvikling 'er' jo, evident set, reelt politisk afvikling… det er ganske let at se... hvis man da kan Luhmann!

    Kendere ville også vide at systemteorien allerede har "leveret" grundstrukturen, denne kaldes 'værdibaseret ledelse' - og de handler reelt om at skabe politisk magt via groupthink… Dette virker jo uanset hvilke værdier vi taler… med infrastrukturen på plads venter vi kun på de næste værdiregimer!

    Oprydningen bliver da så meget lettere - for hvor vi ser argumentet 'værdibaseret' og 'evidensbaseret' brænder vi vores selvstændighed på afmagtens politiske bål.

De brune gymnasier bliver brunere og brunere

De brune gymnasier bliver brunere og brunere

SKÆVT: Når andelen af elever med etnisk baggrund stiger, falder det samlede elevtal på en række gymnasier. Det kan koste gymnasierne livet og kaste en klar integrationssucces over styr, lyder det fra flere gymnasierektorer, der opfordrer til politisk handling.