Prorektor: Rådgivere overser retfærdigheden med nationale test

Af Alexander von Oettingen
Prorektor, UCSYD

Afgørelsen om de nationale test er kommet. De bliver sat på pause, men ikke helt på pause – og slet ikke for alle.

For de fleste skoler bliver det frivilligt, om de vil gennemføre dette års tests, men for de 20 procent af skolerne, der ikke klarer sig fagligt godt nok, er det business as usual.

Der vil også blive taget stikprøvetest for at holde øje med udviklingen. Der kan være mange begrundelser for, at man politisk er kommet frem til den løsning. Nationale test har været kritiseret i en del år, så man godt forstår, at man har brug for mere tid.

Det, som man dog har svært ved at forstå, er, hvorfor 20 procent skal fortsætte, når man har indset, at de nationale test ikke fungerer for de 80 procent. Rationalet må være, at det er bedre at have dårlige test til de dårligste skoler end slet ingen test?

Men hvad skal politikerne egentlig gøre, og hvor skal de hente hjælp for at håndtere et så komplekst spørgsmål som nationale test?

I mange år har man nationalt og på forskningslicens testet på livet løs uden sikkerhed for, om det, som man gjorde, også var retfærdig.

Alexander von Oettingen
Prorektor, UCSYD

Forskning skaber uklarhed
Det kendte svar er forskning. Senest med folkeskolereformen i 2014 er stort set al skoleudvikling blevet forskningsbaseret, fordi vi i samfundet har en stærk tro på, at uddannelsesforskningen kan skabe et oplyst grundlag, som politikere, lærere og ledere kan træffe afgørelser på baggrund af. Enten politiske eller didaktiske afgørelser.

At det er en illusion, har vi vidst længe, men med diskussionen om de nationale test er det blevet tydeligt igen. Klarhed skaber uddannelsesforskningen sjældent, men i bedste fald et hav af forskellige svar. Det blev meget tydeligt, da rådgivningsgruppen om de nationale test afleverede ikke mindre end 54 anbefalinger og en række positionspapirer.

Der er ikke grænser for, hvad test skal kunne løfte ifølge rådgivningsgruppen. Test skal fremme folkeskolens formålsparagraf, en national evalueringskultur og forskningsinteresser. De skal også fremme elevernes faglige kompetencer, tilgodese styringsmæssige behov, skabe skoleudvikling og understøtte en kollektiv praksis.

Test må ikke skuffe eller presse eleverne, skal helst være spændende og meningsfulde og ikke kun teste tekniske færdigheder. Man spørger sig selv, om test virkelig kan rumme alt det? Resultatet understreger, at man politisk ofte står på herrens mark, når man spørger forskningen til råds.

Gruppen overser retfærdighed
Det, der ikke står så meget om i gruppens anbefalinger, men som der skulle have stået meget mere om, er, at test først og fremmest skal være retfærdige. Ideen med test kan ikke være formålsparagraffen, men om de er retfærdige, især når samfundet udsætter eleverne for test.

De har nemlig ikke bedt om at blive testet nationalt, men det hører med til at gå i skole, at man testes og evalueres. Derfor skal de være retfærdige. 

Men begrebet retfærdighed optræder slet ikke i de mange anbefalinger, og det er til trods for, at netop retfærdighed må have førsteprioritet. Uanset hvad man gerne vil teste, hvordan man tester, eller hvilket formål man gerne vil fremme, er det afgørende, at test er retfærdige.

Er de ikke det, må de ændres eller stoppes. Derfor er beslutningen om at sætte nationale test på pause helt rigtigt. I mange år har man nationalt og på forskningslicens testet på livet løs uden sikkerhed for, om det, som man gjorde, også var retfærdigt.