Radikales utålmodighed med Rosenkrantz-Theil vokser
TÅLMOD: Det haster med at finde løsninger for gymnasiernes elevfordeling, mener Radikale. Gymnasieforligskredsen har ikke mødtes siden oktober, og partiets utålmodighed med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vokser.
Tyson W. Lyall
Redaktør”Det er blodig alvor for gymnasierne,” siger Radikales undervisningsordfører, Anne Sophie Callesen.
Hun hentyder til en udvikling, hvor landets gymnasieelever i stigende grad klumper sig sammen efter etnicitet, og hvor andelen af elever med ikke-vestlig baggrund stiger eksplosivt på en række gymnasier.
Alt imens – oplever Anne Sophie Callesen – sidder regeringen på hænderne, selv om udviklingen risikerer at koste flere gymnasier livet.
Forhistorien om de opdelte gymnasier
Debatten om skæv elevfordeling tog for alvor fart, da Langkaer Gymnasium i sommeren 2016 opdelte sine nye 1.g-klasser ud fra elevernes etniske baggrund.
Den nye elevfordeling var blandt andet en reaktion på, at andelen af tosprogede elever på gymnasiet fra 2006 til 2016 var steget fra 29 procent til 74 procent.
Flere partier pressede efterfølgende på for at finde en permanent løsning på den stigende opdeling. Enhedslisten har eksempelvis foreslået at lave egentlige gymnasiedistrikter.
Undervisningsminister i 2016-19 Merete Riisager (LA) var dog særdeles skeptisk over for en række mulige løsningsforslag og nedsatte i januar 2019 derfor en ekspertgruppe til at kigge på området.
Ekspertgruppens anbefalinger til en ny fordelingsmodel skulle have været færdige inden 1. juli 2019. På grund af valget blev sluttidspunktet udskudt til ”primo 2020”.
I oktober 2019 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om, at de regionale fordelingsudvalg for skoleåret 2020/21 kan fastsætte deres egne regler for, hvordan udfordringen med de opdelte gymnasier skal løses.
Uddannelse
