HK: De her områder skal gentænkes

Tre områder skal gentænkes, og ét område skal i højere grad tænkes ind i EUD-reformen. Det er vejledningen af de unge.

Kim Simonsen
Formand for HK

Af Kim Simonsen
Formand for HK 

Der er ingen tvivl om, at erhvervsuddannelserne trænger til en reform.

Et enkelt blik bekræfter et alt for stort frafald, et ringe elevgrundlag og et dårligt image.

Det trækker de unge i retning af STX og væk fra de erhvervsuddannelser, der skal sikre veluddannede erhvervsfaglige, vi alle er afhængige af i fremtiden.

Så ja, erhvervsuddannelserne skal reformeres.

Og det udspil, regeringen har lagt frem, er slet ikke så ringe endda. Faktisk giver det mulighed for mange gode tiltag på det merkantile område. Og det er på høje tid.

Ifølge AE-rådet vil der på det merkantile område i fremtiden mangle kvalificeret arbejdskraft. Hullerne vil blive fyldt med ledige akademikere, men det er både for dyrt og for dumt set fra et samfundsøkonomisk perspektiv.

De merkantile uddannelser skal tiltrække dygtige unge, og de skal matche de karriereveje, andre ungdomsuddannelser tilbyder.

Med andre ord: De merkantile uddannelser, og i særdeleshed grundforløbene, skal være den nye rekrutteringsvej for virksomheder, der ønsker at ansætte handels- og kontorfolk.

Husk ungevejledningen
Det giver regeringsudspillet et godt grundlag for. Men det kræver, at tre områder gentænkes, og ét område i højere grad tænkes ind. Det gælder vejledningen af de unge.

For det første skal kvoterne fjernes.

Kvoter på de merkantile grundforløb er diskriminering af unge, der ønsker en merkantil uddannelse, i forhold til unge på alle andre erhvervsuddannelser.

Kvoter er udtryk for adgangsbegrænsning og harmonerer dårligt med regeringens ønske om, at flere unge skal gennemføre en faglært uddannelse.

For det andet må vi tage bedre hånd om de unge, der ikke kommer direkte fra folkeskolen.

Der kan være mange årsager til, at unge ikke går den direkte vej gennem uddannelsessystemet. Nogle af dem har erhvervsarbejde, og nogle af dem ”ligger på sofaen”.

Vi er bekymrede for de unge, som ikke kan gennemskue konsekvensen af egne handlinger, dem, som har brugt et år eller to på at finde sig selv. De mister nemlig muligheden for et ordentligt grundforløb.

At gå fra to år til ti uger i grundforløb, som der lægges op til, kan ikke retfærdiggøres med, at den unge nu er blevet et par år ældre og derfor mere moden.

En individuel kompetencevurdering
Alle skal have mulighed for en god, faglig grunduddannelse, også dem, der ikke går den slagne vej.
Selvfølgelig vil nogle have indhentet nye kompetencer i tiden mellem folkeskole og grundforløb, og ingen skal dobbeltuddannes nytteløst.

Men det må være en individuel vurdering af kompetencer, om det kræver to år eller ti uger at få en solid start på en faglig uddannelse. Vi advarer mod en generel forringelse af grundforløbet for alle.

Samtidig har studerende på de merkantile uddannelser i regeringens udspil en direkte adgang til at indgå uddannelsesaftale via et et-årigt hovedforløb. Hovedforløbet er alene praktik med en afsluttende fagprøve.

Der forventes en meget lille interesse fra erhvervslivet for de elever, der allerede har en studentereksamen.

Og det er godt. Hvis altså erhvervslivet til gengæld sikres tilstrækkeligt med unge, der fuldfører en merkantil uddannelse, der giver generel studiekompetence.

Derudover forventer vi af regeringen, at virksomhederne får en overgangsordning, inden der lukkes ned for deres mulighed for at rekruttere STX-studenter, der har gennemgået 12 ugers grundforløb.

I 2017 vil de første elever med generel studiekompetence stå klar til at blive ansat i en virksomhed.

Det er ikke nødvendigvis nok til at dække behovet, men giv systemet en femårig prøveperiode, uden kvoter og uden begrænsninger for studerende og lad skolerne, virksomhederne og arbejdsmarkedets parter vise, at vi kan tage ansvar.

Et styrket vidensniveau
Sidst, men bestemt ikke mindst: Hvis de mange gode forslag i reformen skal implementeres, skal vidensniveauet om erhvervsuddannelserne øges væsentligt.

Det kræver, at alle, der har med unge og deres uddannelse at gøre, begynder et målrettet samarbejde for et sammenhængende vejledningssystem.

Den enkelte elev skal udfordres på sit valg, der næsten automatisk falder på STX.

De unge skal tidligt introduceres til forskellige fagområder, for hvis de kun kender STX, så vælger de kun STX.

Folkeskolelærerne skal indgå et tæt samarbejde med UU-vejlederne om en solid og bred vejledning om de unges uddannelsesmuligheder.

Og uddannelsesparathedsvurderingen skal som minimum fremrykkes til 8. klasse, så de unge får ordentlig vejledning på et tidligt tidspunkt.

Det, håber jeg, regeringen og forhandlingsparterne tager med i overvejelserne i den afsluttende forhandlingsfase.