Finanslov sender ekstra milliardtilskud til kommunerne
Med finanslovsforslaget for 2025 vil regeringen give kommunerne ekstrafinansiering for 2,5 milliarder kroner for at sikre et løft af velfærden. Men finansminister kan ikke garantere, at alle kommuner kan skrue op.
Kim Rosenkilde
RedaktørOpgaven med at få enderne til at mødes i de kommunale budgetter for 2025 blev fredag en smule mindre vanskelig.
I kølvandet på en række borgmestres opråb om, at de må skære på velfærden, har regeringen nu besluttet helt ekstraordinært at tilføre kommunerne 2,5 milliarder kroner yderligere til at lægge budget for.
Der er tale om ren ekstrafinansiering, som betyder, at kommunerne ikke samlet set må bruge flere penge.