Regeringen vil indføre en ny kanon i folkeskolen
KANON: Regeringen vil med en ”rettighedskanon” sikre, at folkeskoleelever undervises i børnerettigheder. SF kalder det ”helt sort”. Danmarks Lærerforening undrer sig over forslaget.
Tyson W. Lyall
RedaktørDet er en del af folkeskolens formål at oplyse eleverne om rettigheder og gøre dem i stand til at tage del i samfundet. Det kan man godt understøtte i endnu højere grad. Men det er jo helt sort at foreslå det som en kanon.
Jacob Mark (SF)
”Alle børn skal kende deres rettigheder,” skriver regeringen i sit udspil til ’Barnets Lov’.
Derfor skal der laves en såkaldt rettighedskanon i folkeskolen.
Den skal ”sikre, at børn igennem deres skoletid undervises i centrale tekster om børnerettigheder, der understøtter rettighedsundervisningen i folkeskolen”.
Sådan skriver regeringen i udspillet Barnets Lov:
Alle børn skal kende deres rettigheder
Et stigende antal børn synes, at det er i orden, at forældre slår og bruger vold som en del af opdragelsen.
Børn, der vokser op i hjem med vold, misbrug og omsorgssvigt ved ofte ikke, at det kan være anderledes, og at de har ret til at blive beskyttet mod det.
Regeringen foreslår:
• En rettighedskanon i folkeskolen skal sikre, at børn igennem deres skoletid undervises i centrale tekster om børnerettigheder, der understøtter rettighedsundervisningen i folkeskolen.