Regioner og Erhvervsskoler: Regionalt samarbejde kan sikre flere faglærte

DEBAT: Når en regions offentlige myndigheder, arbejdsmarked og skoler trækker i samme retning, kan de sammen flytte bjerge. Det bør politikerne huske i de kommende EUD-forhandlinger, skriver Danske Regioner og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.

Af Stephanie Lose og Ole Heinager
Henholdsvis formand for Danske Regioner og formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

I disse dage sidder politikerne på Christiansborg og forhandler om et af de absolut mest afgørende politiske spørgsmål, hvis vi ønsker et Danmark i fremgang og balance: Hvordan får vi flere til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse?

For bordenden sidder undervisningsminister Merete Riisager (LA), og med sig har hun det erhvervsuddannelsesudspil, som regeringen fremlagde på Morsø Landbrugsskole for godt en uge siden.

Godt udgangspunkt 
Lad det være sagt med det samme: Udgangspunktet for forhandlingerne er rigtig godt.

De 55 forslag i regeringens udspil er både ambitiøse, visionære og slagkraftige, og tilsammen kan de meget vel vise sig at være netop den vitaminindsprøjtning, som erhvervsuddannelserne har brug for, hvis flere unge og voksne skal tage den faglærte vej. 

Blandt de mange positive elementer er regeringens fokus på at styrke overgangen fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne, så unge i hele Danmark tidligt får øjnene op for, at en erhvervsuddannelse tilbyder udfordringer for både hænder og hoved, stimulerende arbejdsdage, stor jobsikkerhed og mange karriereveje.
 
Derfor kan vi kun rose regeringens forslag om en sammenhængende og systematisk udskolingsindsats for eleverne i 7.-9. klasse, så de unge – uanset om de bor i Nordjylland eller Hovedstaden – får en kompetent, grundig og praksisnær introduktion til ungdomsuddannelserne.

Læg dertil initiativer som folkeskolevalgfag på erhvervsskolerne, kompetenceudvikling af lærere og et nyt obligatorisk undervisningsforløb. Det er altså ikke helt ringe.
 
Udnyt det regionale samarbejde
Hvis regeringens gode forslag om for eksempel udskoling fremover skal ud at leve i alle dele af Danmark, er det dog vigtigt, at forhandlerne på Christiansborg holder sig to vigtige ting for øje.
 
For det første: Danmark er et lille land, men trods landets størrelse kan vi konstatere, at der er uhyre store regionale forskelle på arbejdsmarkedets efterspørgsel, udbuddet af uddannelser og udviklingen i antallet af unge. Derfor er der også store forskelle på, hvilke indsatser der skal til.
 
For det andet ved vi, at hvis indsatser virkelig skal flytte noget, skal de have kritisk masse, kvalitet og systematisk erfaringsopsamle undervejs, så ikke kun den enkelte skole får gavn af de gode erfaringer. Alt for mange små og ukoordinerede indsatser, der af god vilje opfinder hver sin lokale dybe tallerken, duer heller ikke.
 
Netop disse to pointer er grunden til, at erhvervsskoler og regioner i både øst og vest har samlet folkeskoler, virksomheder, medarbejdere, kommuner og UU-centre om regionalt forankrede indsatser, som skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Tiltag i hele landet 
I Region Nordjylland har man for eksempel samlet virksomheder, medarbejdere og de otte nordjyske erhvervsskoler om programmet ”Den erhvervsfaglige vej til succes”, som skal få 2.150 flere unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Indsatsen involverer blandt andet skræddersyede introforløb for mere end 3.000 elever i 6.-7. klasse og sommerskole for uafklarede unge.

Et andet godt eksempel findes i det midtjyske. Her har Region Midtjylland med indsatsen ”Smart Skills” samlet folkeskoler, erhvervsskoler, UU-centre og virksomheder om en fælles indsats, som skal bringe 3.000 folkeskoleelever i nærkontakt med erhvervsuddannelserne og de praktiske fag.

Med ”EUD i skolen, skolen i EUD” er det på samme vis lykkedes Region Syddanmark at samle erhvervsskoler, folkeskoler, kommuner, UU-vejledning og virksomheder på Fyn om en fælles indsats. Her har 2.700 folkeskoleelever fra 7.-10. klasse haft valgfag på erhvervsskolerne samt deltaget i et forløb i tilknytning til faget ”Uddannelse & Job”, hvor de både har besøgt erhvervsskoler og fulgt en faglærts hverdag i lokale virksomheder.

Resultatet? 8 ud af 10 elever kender nu mere til erhvervsuddannelsernes mange muligheder – og af dem er halvdelen blevet mere interesserede i den faglærte vej.

Også øst for Storebælt virker det regionale samarbejde. Med ”Copenhagen Skills” er erhvervsskolerne i hovedstadsregionen, alle UU-centre og Region Hovedstaden nemlig gået sammen om en fælles treårig indsats om at give en systematisk introduktion til erhvervsuddannelserne for 7., 8., 9. og 10. klasser, introdage på erhvervsskoler, vejledningspakker til faget ”Job & uddannelse” og et fælles uddannelsesevent med skills-konkurrencer.

På samme måde har Region Sjælland samlet regionens erhvervsskoler og UU-vejledning om indsatsen ”SKILLS – det rigtige valg”, hvor elever i 7. og 8. klasse blandt andet skal besøge virksomheder, følge DM i Skills-deltagere og mødes af et undervisningsmateriale, der introducerer dem til mere end tyve forskellige faglærte fag.

Samarbejde kan flytte bjerge
De nævnte eksempler taler næsten for sig selv: Når en regions skoler, arbejdsmarked og offentlige myndigheder trækker i samme retning, kan vi sammen flytte bjerge. Derfor vil vi også gerne sende en klar opfordring afsted til undervisningsministeren, regeringen og den kreds, som i disse dage forhandler om de mange gode initiativer i erhvervsuddannelsesudspillet:
 
Få nu sikret, at de nye tiltag bliver til virkelighed. Det fortjener de. Og husk nu at trække på de gode erfaringer fra det stærke regionale samarbejde, hvor skoler, virksomheder, medarbejdere, kommuner og region i fællesskab allerede har vist vejen frem.

Forrige artikel FGU om KL-melding: Vi har ikke råd til at tage unge som gidsler FGU om KL-melding: Vi har ikke råd til at tage unge som gidsler Næste artikel Cepos: Snak om sparebudgetter er rent spin Cepos: Snak om sparebudgetter er rent spin
Kritik af regeringen: Sylter 10. klasse

Kritik af regeringen: Sylter 10. klasse

KRITIK: Dansk Erhverv, DA, Venstre, DF og Radikale efterlyser svar fra regeringen om 10. klasses fremtid. I 2018 besluttede et bredt flertal at se på en erhvervsretning af 10. klasse, men regeringen sidder på hænderne, lyder kritikken.