Rektor: Adgangskrav til gymnasiet, nej tak

Af Ivar Ørnby
Rektor, hhx & stx, København Nord

I debatten om adgangskrav til gymnasierne flyver det rundt med argumenter: Adgangskrav er social skævvridning. Adgangskrav er en nødvendig oprustning mod den manglende motivation. Adgangskrav vil lukke adskillige gymnasier. Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil sikre, at flere vælger en erhvervsuddannelse.

Nogle medier skrev sidste år, at et adgangskrav på karakteren 4 i dansk og matematik vil betyde, at otte procent – knap 4.000 – af de unge, der i dag starter i gymnasiet, fremover ikke vil kunne komme ind. Hæves adgangskravet til karakteren 7, vil hele 40 procent færre kunne komme ind, svarende til 18.000 unge. Andre tal har været i medierne, men de tegner samme billede.

Lad os lige holde fast i, at de gymnasiale uddannelser er alment dannende og studieforberedende. Hvis et ungt menneske erklæres egnet til at gå på en gymnasial uddannelse, skal denne elev naturligvis være interesseret i at blive dannet og have et ønske om at videreuddanne sig efter gymnasieforløbet. Dette krav opfylder de fleste af vores nuværende elever, men ikke alle.

Det må vi erkende, men spørgsmålet er, om det vil blive meget bedre, hvis vi kræver en særlig karakter for at blive optaget.

Bevar UPV og styrk vejledningen i grundskolen
Jeg er af den overbevisning at uddannelsesparathedsvurderingerne (UPV), som Ungdommens Uddannelsesvejledning laver, fungerer nogenlunde. Ikke alt er optimalt, for så havde vi måske ikke så mange umotiverede elever, men generelt fungerer de fint, og derfor bekymrer det mig meget, at UU-vejledningen i disse år er udsat for omfattende besparelser.

Politisk er næsten hele fokus på et bestemt karakterkrav, men generelt vil det være meget bedre at holde fast i UPV og styrke vejledningen i grundskolen. 

Ivar Ørnby
Rektor, hhx & stx, København Nord

Politisk er næsten hele fokus på et bestemt karakterkrav, men generelt vil det være meget bedre at holde fast i UPV og styrke vejledningen i grundskolen. Målet med, at færre ukritisk vælger en gymnasial uddannelse, er jeg med på, men lad os i stedet for karakterkrav arbejde med indholdet af de gymnasiale uddannelser og gøre det tydeligt for de unge mennesker, der møder op på gymnasierne i august, at det er hårdt arbejde at tage en gymnasial uddannelse. Regeringens udspil rummer på dette område mange fine tiltag, der desværre drukner i debatten og 2-tallet eller 4-tallet.

Fokus på nysgerrighed, motivation og selvstændighed
Vi skal kræve nysgerrighed, motivation og senere i forløbet en stor portion selvstændighed af de unge mennesker. Når de skal studere på en videregående uddannelse kræver det en høj grad af læringskompetence - bevidsthed om egne læreprocesser og egne læringsstrategier. Studenterne skal kunne tage ansvar for at lære noget af sig selv, beherske selvstudiet og planlægge. Det er ikke noget, vi i udpræget grad understøtter på de gymnasiale uddannelser i dag, og det er en fejl.

Helt konkret var formålet med den seneste reform af de gymnasiale uddannelser i 2005 at sikre, at de unge udviklede sig fra elever til studerende, at de fik øget studiekompetence. En kritik gik blandt andet på, at undervisningen på tredje år kun i ringe omfang var anderledes end undervisningen på første år.

Gode undervisere kan være meget motiverende og de er helt sikkert også en nødvendig støtte for den motiverede elev, der har svært ved at ”knække koden”, men undervisningen fjerner også nogle elevers motivation for selv at tage ansvar for at lære noget. På andet og tredje år kunne eleverne i stigende grad arbejde selvstændigt, og på tredje år bør de kunne tage mere ansvar ved selvstændigt at fordybe sig i selvstuderede emner.

Stil krav til indholdet i gymnasierne
Der indgår allerede en række større skiftlige projekter i en gymnasieuddannelse, men antallet kunne godt udbygges og de kunne i øget omfang tilrettelægges på en sådan måde, at eleven skal arbejde selvstændigt med en problemstilling i et eller flere fag i en længere periode uden undervisning.

Hvis vi begynder at stille større krav i de gymnasiale uddannelser, vil det uden tvivl rygtes og påvirke både de unge, der overvejer at søge ind, og de UU-vejledere, der skal foretage UPV.

Hvis man ønsker at gøre det sværere at gennemføre en gymnasial uddannelse, er der også mange tekniske løsninger, man kan tage i anvendelse: Krav om bestemte fag, krav om bestemte niveauer eller oprykningsprøver efter hvert år, men man skal tænke sig meget grundigt om, før man indfører karakterkrav. Jeg siger nej tak til et bestemt karaktergennemsnit, men vil gerne stille tydelige og stigende krav til selvstændighed undervejs i gymnasieuddannelsen.