Rektor: Beløbsgrænse på studierejser er et søm i ligkisten for fremmedsprog

Af Sune Agger
Rektor, Learnmark Gymnasium, HHX og HTX Horsens

Det har været forbavsende og forbløffende at følge debatten om et loft på 3.000 kroner for studierejser i gymnasiet.

Debatten har nærmest ensidigt handlet om, at eleverne i gymnasiet rejser for at styrke klassesammenholdet, og så kunne Rostock være lige så godt som Rom. Hvis ikke alle kan, så skal ingen kunne, har synspunktet været.

Det er en omvendt debat, hvor man begynder med konklusionen: at en studietur kun må koste 3.000 kroner, og man slet ikke diskuterer, hvorfor vi rejser. Gymnasiet skal åbne elevernes verden og inspirere unge til at søge viden og give dem mod på (uddannelses)livet.

Det skal gøres i klasserummet, hvor dygtige undervisere brænder for deres fag. Men også ved at rejse ud i verden, hvor eleverne i mødet med det anderledes både forstår andre kulturer, og hvad det vil sige at være dansk.

Fremmedsprog under pres
På det seneste er blikket for verden blevet noget mindre i Danmark. Vores fremmedsprog lider i en sådan grad, at den forrige regering i 2017 lavede en national sprogstrategi på grund af "generelt faldende fremmedsproglige kompetencer".

Vi skal have et uddannelsessystem med udblik og udsyn og en befolkning, der kan begå sig på andet end dansk og engelsk.

Sune Agger
Rektor, Learnmark Gymnasium, HHX og HTX Horsens

I den står der, at det ikke er lykkedes at få flere til at vælge sprog. "Tværtimod vælger færre elever sprog i gymnasiet og som undervisningsfag på læreruddannelsen, og søgningen til universiteternes sproguddannelser er faldet."

Siden er det kun blevet værre. Senest har Aalborg Universitet lukket tysk- og spanskstudierne. Ifølge Det Nationale Center For Fremmedsprog er 32 sprog- og kulturuddannelser blevet sløjfet de seneste fem år.

Optaget på sproguddannelserne faldt med seks procent fra 2018 til 2019 – vel at mærke efter at den nye sprogstrategi blev sat i søen. Når man i 2017 kunne konkludere, at der er "et akut behov for at se samlet på, hvordan der arbejdes med sprog i uddannelsessystemet", savner jeg ord i 2020.

Afgørende rejser
På vores gymnasium har vi i mange år haft kinesisk som A-fag som fremmedsprog. Kina er trods handelskrig det måske mest interessante vækstmarked i verden, og det er afgørende, at vi kan kommunikere og handle med kineserne.

Loftet på 3.000 kroner umuliggør rejser til Kina. Flere elever fortæller mig, at de netop her fik mod på kinesisk og oplevede, at de kunne bruge sproget. Adskillige er efterfølgende taget i praktik i Kina og derefter begyndt på kinesisk på universitetet. En tidages rejse til Kina koster 12.000 kroner. Det er kendt inden sprogvalg, og der eksisterer en opsparingsordning.

Kina dur ikke. Så svensk og tysk? Måske svensk. Det er svært at tage på sprogskole i Tyskland for 3.000 kroner. Vi udbyder sprogrejser for elever med A-fag i tysk (Heidelberg), spansk (Malaga) og fransk (Nice) på en uge med privat indkvartering og sprogskole til 5.500 kroner. Det er ophold, hvor eleverne rykker sig med stormskridt.

Flere skal lære sprog, men det går den forkerte vej, og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) forslag vil være et markant søm i ligkisten til fremmedsprog i Danmark.

Vi må ikke skabe en situation, hvor det kun er de rige, som kan opleve et andet land indefra købt gennem private udbydere, der skal tjene på tilbuddet. Den mulighed skal alle elever have.