Gymnasierektorer: Skab et fordelingssystem, der virker, eller lad de unge selv bestemme

Som gymnasieelev lærer man at forholde sig reflekterende og ansvarligt til sin omverden gennem medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.

Samtidigt lærer man i samfundsfag, at magt ifølge den amerikanske politolog Robert A. Dahl defineres, som når: ”A har magt over B i den udstrækning, at han kan få B til at gøre noget, B ikke ellers ville have gjort”.

Betingelsen for, at vi reelt lever i et frit samfund, må være, at staten ikke bruger sit magtmonopol unødigt og til gene for borgeren. Det er dog ikke tilfældet, når vi taler fordeling af elever på gymnasierne.

Her hersker der ikke frihed, men derimod reduceres de unge til brikker i et egnspolitisk spil, hvor deres forældres adresse kan være helt afgørende for deres uddannelsesmæssige muligheder og fremtid.

Afstandszoner

Det gode spørgsmål er: Hvorfor ønsker politikerne at tvinge unge mod deres vilje til at gå på bestemte gymnasier? Svaret er umiddelbart sympatisk: Fordi de gerne vil hjælpe de mindre gymnasier i områder med faldende ungdomsårgange.

Danmark har brug for motiverede unge, og det kræver, at man lytter til dem

Torben Poulsen og Ole Droob
Hhv. rektor, Aalborghus gymnasium og rektor, Hasseris gymnasium & IB world school

I afstandszonerne giver man derfor by-gymnasierne en kunstig lav kapacitet, og giver samtidigt dem, der bor tættest på det gymnasium, de ønsker at gå på, førsteret. Tanken er, at de unge fra lokalområderne på den måde forhindres i at blive optaget på by-gymnasierne.

Udfordringen er bare, at systemet ikke virker. Langt hovedparten af de elever, der nægtes adgang til deres foretrukne gymnasium, sendes i stedet hen til andre gymnasier, der ikke mangler elever.

By-gymnasierne tvinges til at afvise elever, der har gode og velovervejede grunde til at ville gå på pågældende gymnasium, for de i stedet tvinges hen på et andet by-gymnasium. Et gymnasium der ofte har lige så mange eller endnu flere elever.

Er det et godt fordelingssystem, at ganske få af de tvangsfordelte elever tilgår de trængte gymnasier i de mindre byer, mens klart det største flertal af fordelte elever sendes meningsløst rundt mellem by-gymnasierne?