Riisager afviser, at skolepulje fører til test-undervisning

TEST: Det er helt legitimt at forberede elever til afgangsprøver, siger undervisningsministeren og afviser, at regeringens skolepulje får skoler til spekulere i undervisning, der giver højere karakterer.

Sebastian Risbøl Jacobsen

"Teaching to the test er noget bras".

Det sagde undervisningsminister Merete Riisager (LA) i onsdagens samråd om det fænomen, hvor svage elever bliver trænet i eksamen for at præstere bedre.

De bedre resultater kan i sidste ende betyde flere midler til den pågældende skole, og fænomenet er blevet set på flere skoler ifølge Fagbladet Folkeskolen, der blandt andet kunne berette om en skole, der for en gruppe elever har indført ugentlig undervisning i at gå til prøver.

Dokumentation

Fakta om præmiepuljen

Regeringen satte i foråret 2017 en pose penge i udsigt for 120 udvalgte folkeskoler.

En pulje på 500 millioner kroner over tre år ventede, hvis skolerne kunne reducere andelen af elever, der fik under karakteren 4 i dansk og matematik med fem procentpoint.

De 120 skoler blev udvalgt, fordi de havde en høj andel af elever, der forlader 9. klasse med et svagt fagligt niveau i dansk og matematik. 104 skoler endte med at takke ja til at deltage.

De første præmier på mellem 1,3 og 1,5 millioner kroner blev uddelt i sommeren 2018.

61 skoler opfyldte bonusmålene, hvorfor der blev uddelt 81,7 millioner kroner i alt.

Puljen deler præmier ud igen i 2019 og 2020.

Puljen evalueres løbende, men endnu er ingen endelige resultater fra evalueringen offentliggjort.


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00