Riisager i afskedsinterview: Hvis man fjerner nationale test, stiller man eleverne i en meget sårbar situation

INTERVIEW: De røde partier svigter de ressourcesvage elever, hvis de afskaffer de nationale test. De obligatoriske test giver eleverne en basal rettighed og sikrer den fornødne faglighed på skolerne, mener undervisningsministeren.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Simon Lessel

Ser man tilbage på Merete Riisagers næsten 2,5 år lange ministerperiode, fremtræder flere umiddelbare modstillinger.

Hvis du fjernede karakterne og de nationale test, vil du stille eleverne i en meget, meget sårbar situation. Jeg ved godt, at de partier, der vil det, synes, de gør eleven en tjeneste. Men det mener jeg ikke, de gør. De fjerner de faglige strukturer, som er elevernes rettigheder.

Merete Riisager
Undervisningsminister (LA)

På den ene side har ministeren blandt andet etableret frihedstiltag som forsøgsskoler, løsnet rammerne om 50 skoler, der fik lov til at gøre skoledagen kortere, og justeret folkeskolereformen. Samtidig mener hun, at det bør være på hendes efterfølgers dosmerseddel at gøre op med folkeskolens 215 kompetencemål.

Fakta
Blå bog
Merete Riisager Andersen
Født 1. marts 1976
Gift med Mogens Pedersen. Parret har to børn
Cand.mag.pæd., Københavns Universitet, 2003
Kandidat for Radikale Venstre, 2006 til 2010
MF for Liberal Alliance, sep. 2011
Undervisningsminister, 28. november 2016
Manager, Work Life Learning, Lego, 2010 til 2011
Manager, Learning & Change, Pricewaterhousecoopers, 2007 til 2010
Konsulent, Work Life Learning, IMS Assima A/S, 2004 til 2007.

På den anden side har hun strammet grebet om fraværsregistrering i gymnasiet, strammet tilsynet med friskolerne ad flere omgange og fortsat sit forsvar for betydningen af karakterer og de nationale test.

Dokumentation

Riisager om:

  • De elementer i folkeskolereformen, der fungerer bedst:
    ”De elementer, der fungerer godt, er bevægelse. Det kan godt være, det ikke er noget, der helt har været implementeret, men det er noget, som langt de fleste elever er glade for. De er også glade for den åbne skole, at tage faget med ud, eller at der kommer nogen fra omverdenen ind på skolen. Det handlede om at videreimplementere de elementer, og det er ikke nemt, men det er noget, vi har arbejdet med.”
  • De elementer i folkeskolereformen, der fungerer mindre godt:
    ”Læringsmålsstyringen har været det altovervejende problem, fordi den har været magert demotiverende for lærerne og dermed også har været kontraproduktiv for den gode undervisning. Den måde, det var blevet skruet sammen på, var for rigidt. Hele digitaliseringen af de mange lovfæstede mål har givet en mekanisk undervisning de steder, hvor man har implementeret det hårdest. Derfor var det afgørende for mig at tage den kamp og få forligskredsen med på at rulle det tilbage.”

  • Vigtigste opgave til den kommende arvtager:
    ”Det næste skridt bør være, at man arbejder med at revurdere kompetencemålene, så de i højere grad afspejler folkeskolens formålsparagraf. Fordi folkeskolens formål ikke kun handler om at dygtiggøre sig og opnå kompetencer, men også om at opnå forståelse og indsigt. Der er også et borgerbegreb og almen dannelse i folkeskolens formålsparagraf. Og det kan man ikke rigtig se i de her kompetencemål.”

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00