Ringe kendskab til ny erhvervsuddannelse for voksne

BEKYMRING: Kun hver femte virksomhed kender til den nye erhvervsuddannelse for voksne (euv), viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA.)

Erik Bjørn Møller

En væsentlig del kunne nok løses ved en god kommunikation mellem skoler, virksomheder og faglige organisationer.

Michael Andersen
Chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Et år efter erhvervsuddannelsesreformen er det kun 19 procent af landets virksomheder, der rent faktisk kender til den nye erhvervsuddannelse for voksne (euv).

Samtidig mener flertallet af de virksomheder, der kender til euv'en, at det ikke er blevet mere attraktivt at ansætte elever på 25 år og derover.

Det viser en virksomhedssurvey, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennemført.
Kendskabet til euv er størst i de store virksomheder med 100 ansatte og derover, og mindst i de små virksomheder med under 20 ansatte. Det fremgår af et nyt notat fra EVA, som er en del af en større evaluering af voksensporet i den nye erhvervsuddannelsesreform. Evalueringen følger voksensporet fra reformens ikrafttræden i august 2015 og frem til 2018.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00