Rød blok fordeler 400 millioner til flere lærere

LÆRERE: Regeringen og de røde partier er blevet enige om udmøntningen af 400 millioner kroner til folkeskolen i 2021. Se her, hvordan midlerne fordeler sig på de enkelte kommuner.

Pernille Rosenkrantz-Theil og regeringens støttepartier er enige om at fordele 400 millioner kroner til flere lærere i 2021.
Pernille Rosenkrantz-Theil og regeringens støttepartier er enige om at fordele 400 millioner kroner til flere lærere i 2021.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

400 millioner kroner er klar til at blive spredt ud over det kommunale danmarkskort.

Fra 30 millioner kroner i København til 173.000 kroner på Samsø får hver kommune en pose penge til at ansætte flere lærere.

Det er regeringen og dens støttepartier netop blevet enige om, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.

Dokumentation

Om midlerne til folkeskolen

Der er på finansloven for 2020 afsat 275 millioner kroner i 2020 til folkeskolen.

Midlerne fordeles til kommunerne efter den enkelte kommunes andel af eleverne i 0. til 9. klasse i skoleåret 2018/2019.

Tilskuddet skal komme oven i kommunernes vedtagne budgetter på folkeskoleområdet for 2020.

Midlerne udmøntes via direkte statslig tildeling til kommunerne og dermed uden forudgående ansøgning med henblik på at sikre hurtig udmøntning.

Kommunerne skal anvende puljemidlerne til ansættelse af lærere i folkeskolen. Ved folkeskolen forstås alle undervisningstilbud etableret under folkeskoleloven, herunder for eksempel også specialskoler. Midlerne skal fortrinsvist anvendes til fastansatte lærere.

Som betingelse for modtagelse af midlerne forpligtes kommunerne til, at tilskuddet anvendes til lærere i folkeskolen i form af løn- og pensionsudgifter.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00