S: Folkeskolen skal være det naturlige førstevalg

DEBAT: Et opdelt og mere ulige samfund. Det er konsekvensen af den fortsatte svækkelse af folkeskolen, som VLAK-regeringen lægger op til, skriver Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind.

Af Annette Lind
Undervisningsordfører, Socialdemokratiet

Danmark er et af verdens bedste samfund.

En af de vigtigste forklaringer på det er vores folkeskole. Det er her, vi giver alle børn muligheden for at lære og udvikle sig uanset deres sociale eller økonomiske baggrund.

Socialdemokratiet ønsker derfor, at folkeskolen altid er det naturlige førstevalg, når forældre skal vælge skole til deres barn. Men det kræver, at folkeskolen også altid er den politiske førsteprioritet.

Forkert prioritering
Desværre sker det modsatte i disse år. Det ser vi, når Liberal Alliance, Venstre og de Konservative sammen med Dansk Folkeparti hellere vil bruge penge på privatskolerne frem for folkeskolen, hvor der i mange kommuner skal spares.

Det er en forkert prioritering, der på længere sigt vil betyde et mere opdelt og ulige samfund. Et samfund, hvor folkeskolens rolle som mødested for børn og unge fra alle samfundslag svækkes.

Med finanslovsaftalerne for 2016 og 2017 har de borgerlige sat støtten til privatskolerne op med mere 230 millioner kroner. En udvikling, man ifølge regeringsgrundlaget vil fortsætte.

Folkeskolen svækkes løbende
Det sker samtidig med, at den nye VLAK-regering ønsker en offentlig vækst på bare 0,3 procent, hvilket reelt vil føre til massive nedskæringer i hele den offentlige sektor, herunder folkeskolen.

Beregninger fra FTF viser, at vores folkeskole i 2025 vil mangle 4.700 lærere for at være på niveau med i dag, hvis regeringen får sin vilje. Vel og mærke fra et udgangspunkt, hvor der mange steder i forvejen er behov for højere kvalitet og flere lærere.

Regeringens kombination af øget støtte til privatskolerne og smalhals i den offentlige sektor vil betyde en gradvis skævvridning, hvor folkeskolen løbende svækkes, mens privatskolerne styrkes.

”Folkeskolen gør Danmark til noget særligt”
Socialdemokratiet vil satse på det, der gør Danmark til noget særligt. Det, der har gjort vores land til et af verdens bedste. Folkeskolen er vores stærke fællesskab, der har gjort os til noget særligt, og derfor er det også vores folkeskole, vi skal prioritere og investere i.

Privatskolerne har ikke samme forpligtigelse til at løfte alle børn, og kan for eksempel afvise elever, som de ikke ønsker. På den baggrund er det også rimeligt, at folkeskolen kommer først, når der kan findes penge til bedre undervisning af vores børn.

Det handler ikke om at gøre sig til dommer over den enkeltes skolevalg, men om at vi som samfund må bruge pengene der, hvor der er størst behov, og hvor de kommer flest mulige til gavn.

Privatskolerne skal være et alternativ
Vores fælles folkeskole står midt i en forandringsproces, og selvom vi er på rette vej, er der stadig udfordringer, som vi skal tage alvorligt. Der er stadig elever, der ikke lærer nok, ligesom vi også ser elever, som ikke trives.

Nye elementer i folkeskolen såsom mere bevægelse, lektiehjælp og understøttende undervisning handler om at løfte alle elever, men alle skoler er ikke i mål med at få den nye skoledag til at fungere. Det kræver ro og opbakning til skolen – både politisk og økonomisk.

Folkeskolen skal fortsat være en samfundsbærende institution i Danmark, hvor alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan. Det er sådan, vi skaber et samfund med små forskelle og store muligheder. Fri- og privatskolerne skal være et alternativ til det.

Derfor vil Socialdemokratiet altid have folkeskolen som førsteprioritet.

Forrige artikel Anna Mee Allerslev: Folkeskoler og frie grundskoler skal konkurrere på lige vilkår Anna Mee Allerslev: Folkeskoler og frie grundskoler skal konkurrere på lige vilkår Næste artikel Ny debat om øget konkurrence på skoleområdet Ny debat om øget konkurrence på skoleområdet
Her er de ekspertgrupper, Rosenkrantz-Theil overvejer at droppe

Her er de ekspertgrupper, Rosenkrantz-Theil overvejer at droppe

OVERBLIK: Undervisningsministeren skal tage stilling til fremtiden for 11 uafsluttede ekspertgrupper, råd og følgegrupper. Blandt andet er fremtiden for ekspertgruppen, der skal se på udfordringerne med de etnisk opdelte gymnasier, fortsat uvist. Få hele overblikket her.