S fortryder samråd om Riisagers skolebrev

BREV: Socialdemokratiet vil alligevel ikke have undervisningsministeren i samråd om hendes brev til folkeskolelærerne. Sagen skal ikke stjæle fokus fra debatten om økonomi, forklarer Annette Lind (S).

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) skal alligevel ikke svare på spørgsmål om det brev, hun sammen med lærerformand Anders Bondo sendte til folkeskolelærerne i august.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) skal alligevel ikke svare på spørgsmål om det brev, hun sammen med lærerformand Anders Bondo sendte til folkeskolelærerne i august.Foto: /ritzau/Jens Dresling
Tyson W. Lyall

”Anerkender ministeren, at ansvaret for folkeskolen ligger hos kommunerne, og hvordan hænger det i så fald sammen med ministerens politiske brev, uden om kommunerne, sendt direkte til bl.a. alle landets lærere og pædagoger?”

Det spørgsmål får undervisningsminister Merete Riisager (LA) alligevel ikke mulighed for at svare på under et samråd på Christiansborg.

Samrådsspørgsmålet var stillet af Annette Lind (S), som undrede sig over det brev, ministeren og formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, sendte til folkeskolelærerne i august.

(Læs hele brevet under dokumentation til højre.)

Annette Lind har imidlertid nu valgt at trække spørgsmålet tilbage.

Det gør hun for ikke at fjerne fokus fra debatten om uddannelsessektorens økonomi, forklarer hun til Altinget: uddannelse.

”Jeg har stillet et andet spørgsmål om økonomi, hvor finansministeren også er på, i stedet. Det er vigtigst, at vi sætter fokus på det.”

Så du er ikke længere interesseret i at få svar om ministerens brev?

”Jeg synes, det er vigtigst at koncentrere sig om at sætte fokus på økonomien. Især nu, hvor regeringen er kommet med sit finanslovforslag. Det er bekymrende, at vi har en minister, som i den grad favoriserer privatskolerne på bekostning af folkeskolen,” siger Annette Lind og tilføjer:

”Vi skal sætte fokus på de problemstillinger i stedet for at lave alle mulige historier om alt muligt andet.”

Er du ligeglad med det brev nu?

”Jeg tænker, at vi skal sætte fokus på det med økonomien. Derfor skal vi ikke blande alt muligt andet ind i det.”

Kommunal opstand
Merete Riisager sendte sammen med formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, det omtalte brev som indledning på det nye skoleår.

Også pædagoger, skoleledere og bestyrelser fik lignende breve, og det vakte ikke begejstring alle steder.

De kommunale chefer i Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) reagerede efterfølgende på brevene og skrev ifølge JydskeVestkysten i et brev til sine medlemmer, at når:

”(…) brevene er politiserende, så forstærker henvendelsen i sig selv den stigende uklarhed om, hvem der ejer folkeskolen.”

BKF-formand Jan Henriksen tilføjede til samme medie:

”I princippet opfordrer hun (ministeren, red.) lærerne til at udfordre et eventuelt kommunalt ønske om at drive folkeskolerne i en bestemt retning.”

Jan Henriksen rettede derfor henvendelse til KL, som ifølge Kristeligt Dagblad har taget emnet op med ministeren.

KL-formand Martin Damm (V) og KL-direktør Kristian Wendelboe har ifølge Kristeligt Dagblad kritiseret ministerens breve, som efter deres opfattelse "sender et signal om, at en af kommunernes kerneopgaver skal løses uafhængigt af den kommunale ledelse”.

Dokumentation

I midten af august 2017 skrev undervisningsminister Merete Riisager og formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen dette fælles brev til ”alle lærere i folkeskolen”:

Kære lærere

Velkommen tilbage til et nyt skoleår!

Eleverne fylder igen skolens gange, klasselokaler og udearealer med energi, nysgerrighed og virketrang.

For de fleste elever udgør skolen en vigtig ramme for deres hverdagsliv. Det er her, de tilbringer en stor del af deres vågne tid, det er her, de indgår i fællesskaber og skaber venskaber, og det er her, de dannes og uddannes til at blive aktive borgere.

Skoletiden skal bruges til at lære færdigheder og opbygge et solidt fundament af viden og kundskaber. Og samtidig give plads til det liv, børnene lever uden for skolen med familie, venner og fritidsaktiviteter.

Det er det fundament, børnene skal stå på, når de i fremtiden skal forme den livsbane, de drømmer om.

I er som dygtige lærere afgørende for at skabe rammerne for, at eleverne kan udvikle sig til myndige borgere. Opgaven med dagligt at sikre vores børn en stærk faglig undervisning, hvor de trives og vokser som mennesker, er en af samfundets vigtigste. I løfter hver dag en stor opgave ved engageret og kompetent at tage dette ansvar på jer. Det vil vi gerne sige jer stor tak for.

Vi har et fælles ansvar for at sikre betingelserne for, at I kan løse jeres opgaver. Kerneelementer heri er frihed, respekt og faglighed.

Det er afgørende, at I har det nødvendige professionelle råderum og autonomi til at omsætte folkeskolens mål og formål til konkret pædagogisk praksis.

Det forgangne skoleår har budt på flere tiltag, som netop har til hensigt at øge dette råderum. Der er bl.a. indgået en bred politisk aftale om at løsne på bindingerne i Fælles Mål, så færdigheds- og vidensmålene fremover bliver vejledende. Det skal give jer et større professionelt råderum til at tilrettelægge undervisningen.

Lovforslaget fremsættes i oktober 2017 med henblik på ikrafttrædelse fra den første hele måned efter vedtagelsen.

I juni godkendte Undervisningsministeriet et forsøg, hvor 50 af landets skoler over en 3-årig periode får mulighed for at fravige folkeskoleloven for at skabe en mere fleksibel skoledag. Vi ser frem til at følge resultaterne, så vi kan blive klogere på, hvordan skoledagen kan indrettes for at give mest kvalitet i elevernes undervisning.

Fra 1. marts i år trådte en lovændring i kraft om, at skoleledere skal forelægge skemaer for undervisningen og principper for skiftende skemaer for skolebestyrelsen. Formålet er at øge forældrenes, elevernes og medarbejdernes lokale medindflydelse på skoledagen og sikre, at skoledagen i videst muligt omfang tilrettelægges efter de lokale ønsker og behov.

Hensigten med disse centrale initiativer er at sikre, at et større professionelt råderum kan være med til at udbygge respekten for og tilliden til folkeskolen og til jer medarbejdere. Så I får bedre muligheder for at give god undervisning og bedre rammer for et godt arbejdsliv.

Det gode skoleliv for eleverne skabes først og fremmest af dygtige fagprofessionelle på den enkelte skole i hverdagen. Der findes ikke en facitliste på den gode undervisning. Hverken i lovgivningen eller i forskningen, selv om det nogle gange kan opleves sådan.

Det er jer, der har fagligheden og personlig indsigt, engagement og handlekraft til at sikre, at jeres elever bliver fagligt dygtige og trives. Så eleverne ikke oplever undervisningen og skoledagen som meningsløs spildtid.

Herfra skal der derfor lyde en fælles opfordring til at anvende det professionelle råderum, som folkeskolelovgivningen og de nye frihedsinitiativer giver jer, til at indholdsudfylde rammerne og forme og udvikle den gode undervisning og det gode skoleliv på jeres skole.

Så skoletiden – både tiden afsat til undervisning i fagene, bevægelse og den tid, der er afsat til at understøtte undervisningen i fagene – bruges meningsfuldt og fagligt velbegrundet på at dygtiggøre jeres elever.

Vi ønsker jer alle et godt skoleår.

Med venlig hilsen

Anders Bondo Christensen og Merete Riisager


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Bondo Christensen

Fhv. formand, Danmarks Lærerforening
lærer (Skårup Seminarium 1982), journalist (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 2023)

Annette Lind

Generalkonsul, Flensborg, fhv. MF (S)
lærer (Nørre Nissum Seminarium 1994)

Merete Riisager

Forfatter, foredragsholder, fhv. undervisningsminister (LA), fhv. direktør, Dansk Svømmeunion
cand.mag.pæd. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00