S holder fast i de sociale klausuler

PRAKTIK: Sociale klausuler er med til at styrke produktiviteten, og derfor skal der fortsat stilles krav om praktikpladser, når offentlige arbejdsopgaver sendes i udbud. Det mener Socialdemokraterne, selvom Produktivitetskommissionen nu advarer imod at bruge klausulerne.
I modsætning til Produktivitetskommissionen mener Socialdemokraterne, at sociale klausuler er med til at styrke produktiviteten i Danmark.
I modsætning til Produktivitetskommissionen mener Socialdemokraterne, at sociale klausuler er med til at styrke produktiviteten i Danmark.Foto: Colourbox.com
Per Bang Thomsen

Sociale klausuler er et godt redskab, som er med til at skabe de praktikpladser, der er brug for. Produktivitet er jo ikke kun et spørgsmål om kroner og ører her og nu. Det handler også om at sikre, at den næste generation er godt nok uddannet, så vi også fremadrettet har den arbejdskraft, der er brug for.

Ane Halsboe-Jørgensen
Erhvervsuddannelsesordfører
Fakta

Det skriver Produktivitetskommissionen om sociale klausuler:

For at øge Danmarks produktivitet gennem mere effektiv konkurrence anbefaler Produktivitetskommissionen, at offentlige ordregivere undgår at tage særlige hensyn til lokale leverandører og undgår at bruge sociale klausuler i offentlige kontrakter og indkøbsaftaler.

Brug af sociale klausuler og særlige hensyn til lokale leverandører inden for lovens rammer kan begrænse antallet af bud og gøre det uklart, om ordregiver opnår den laveste pris. 

Hvis man f.eks. ønsker at fremskaffe flere praktikpladser, kunne man øge Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der finansierer tilskud til uddannelsespladser. Eller man kunne lave et særskilt udbud, hvor man lader arbejdsgiverne konkurrere om, hvem der er villig til at oprette ekstra praktikpladser med det lavest mulige offentlige tilskud. 


Kilde: Produktivitetskommissionen
Hvis den danske produktivitet skal styrkes på længere sigt, er der brug for flere virksomhedspraktikpladser til eleverne på landets erhvervsuddannelser. Derfor er det nødvendigt, at staten, kommunerne og regionerne bliver ved med at stille krav om praktikpladser, når der eksempelvis skal bygges nye skoler, landeveje, og metrolinjer i den københavnske undergrund for danskenes skattekroner.

Det er meldingen fra Socialdemokraternes erhvervsuddannelsesordfører, Ane Halsboe-Jørgensen, efter regeringens egen Produktivitetskommission har advaret imod at bruge sociale klausuler i forbindelse med offentlige kontrakter og indkøbsaftaler.

Ifølge kommissionen er sociale klausuler direkte skadelige for produktiviteten, da de gør det langt dyrere at få løst en arbejdsopgave. Derfor bør man helt stryge dem, når offentlige opgaver sendes i udbud, lyder det fra kommissionen.

Men det afviser Ane Halsboe-Jørgensen.

Dokumentation

Hvad foreslår Produktivitetskommissionen ellers i forhold til skoleområdet?

For at øge Danmarks produktivitet gennem færre lovgivningsmæssige barrierer for offentlige udbud anbefaler Produktivitetskommissionen, at det undgås, at lovgivning begrænser de offentlige myndigheders muligheder for at udbyde opgaver på områder, hvor myndighederne vurderer, at udbud kunne give en billigere og/eller bedre opgaveløsning, herunder driften af folkeskoler, skolefritidsordninger, ungdomsskoler, musikskoler, gymnasier og erhvervsskoler.

Derfor anbefaler kommissionen, at lovgivningsmæssige barrierer for udlicitering af driften af skolefritidsordninger, ungdomsskoler og musikskoler fjernes, så de kommuner, der ønsker at skabe konkurrence om disse serviceydelser, får mulighed for det.

Derudover anbefaler kommissionen, at der igangsættes en undersøgelse af fordele og ulemper ved at fjerne lovgivningsmæssige barrierer for udlicitering af driften af folkeskoler, gymnasier og erhvervsuddannelser.

Læs mere her


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00