Så meget skal institutioner spare
SPAREKRAV: Omprioriteringsbidraget vil i 2021 have hentet mere end otte milliarder kroner på gymnasier, erhvervsskoler og VUC. Se her, hvordan sparekravene fordeler sig på de enkelte institutioner.
Tyson W. Lyall
Redaktør270 millioner kroner på Next i København. 49 millioner på Silkeborg Gymnasium. 87 millioner på VUC Syd.
Undervisningsministeren har i et nyt udvalgssvar opgjort, hvad landets uddannelsesinstitutioner skal spare fra 2016 til 2021 som konsekvens af omprioriteringsbidraget.
Opgørelsen viser blandt andet, at alle landets gymnasier til sammen – akkumuleret – vil have sparet lige over tre milliarder kroner i 2021.
Fakta om tallene
Undervisningsministeren skriver som forbehold til beregningerne blandt andet:
Det bemærkes, at det generelt ikke er muligt at opgøre de præcise konsekvenser af omprioriteringsbidraget fordelt på institutionsniveau.
Det skyldes, at den enkelte institutions tilskud som følge af taxameterprincippet afhænger af sammensætningen af uddannelsesaktiviteten på den enkelte institution og tilhørende takster på de enkelte uddannelser i de enkelte finansår.
Ministeriets budgettering af finanslovene foregår således på uddannelsesniveau og ikke på institutionsniveau.
Det betyder, at beregningerne alene giver en indikation af konsekvenserne af omprioriteringsbidraget på institutionsniveau.
De faktiske konsekvenser af omprioriteringsbidraget vil, hvis eksempelvis aktiviteten eller uddannelsessammensætningen på den enkelte institution ændrer sig, komme til at se anderledes ud.
Hver enkelt institution vil derfor ikke nødvendigvis kunne genkende tallene for konsekvenserne fremadrettet.
Der er ikke taget hensyn til ændringer i uddannelsesmix, udbud, aktivitetsforudsætninger eller øvrige effektiviseringer og ressourcetilførelser m.v. I beregningerne indgår således kun effektiviseringer som følge af omprioriteringsbidraget.
I beregningerne indgår ikke aktivitetsændringer, takstjusteringer og ressourcetilførelser som følge af politiske aftaler.
Herunder bl.a. ’Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser’, pulje til særligt løft af erhvervsuddannelserne på 150 mio. kr. i 2016, ’Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser’, pulje til efteruddannelse af lærere og ledere på i alt 400 mio. kroner i perioden 2017-2024 m.m.
I beregningerne indgår heller ikke aktivitetsændringer og takstjusteringer som følge af initiativer, der er indarbejdet på finanslovforslaget for 2019.
Ressourcetilførelser til erhvervsuddannelserne i forbindelse med regeringens erhvervsuddannelsesudspil indgår heller ikke i beregningerne.
Beregningerne tager ikke hensyn til aktivitetsfremskrivninger, diverse effektiviseringskrav (statens indkøbsprogram m.v.) samt evt. øvrige initiativer.
Det bemærkes endvidere, at institutionerne i 2017 havde et samlet ordinært regnskabsmæssigt overskud på ca. 283 mio. kroner.
Uddannelse
