Samfundsfagslærerne: Truslen fra fake news bekæmpes med samfundsfag

Af Linda Petersen
Formand for Foreningen af Lærere i Samfundsfag (FALS)

På et symposium om fake news og misinformation arrangeret af Ugebrevet Mandag Morgen i samarbejde med Den amerikanske Ambassade og Udenrigsministeriet var udenrigsminister Anders Samuelsens indgangsreplik, at en uddannet befolkning er det bedste værn mod fake news.

Evnen til at gennemskue fake news og misinformation hænger uløseligt sammen med at have en kritisk sans og et demokratisk sindelag.

Her er samfundsfag i gymnasiet et af de fag, som løfter en central opgave.

Unge er politisk interesserede
Nutidens unge er gode til at begå sig digitalt og har en god portion kritisk sans i forhold til de områder, som algoritmerne tillader dem adgang til. Det er min erfaring som samfundsfagslærer i gymnasiet.

Algoritmerne gør, at de unge præsenteres for mere af det, som de allerede søger på. Der er ikke mange unge, som af sig selv giver sig til at søge på politiske nyheder.

Min løsning på truslen fra misinformation er altså via ungdomsuddannelserne at støtte op om en bred og dybdegående faglighed samt en opbakning til alment dannende fag.

Linda Petersen
Formand for Foreningen af Lærere i Samfundsfag (FALS)

Tidligere generationer blev udsat for forskellige politiske nyheder gennem vores forældres brug af tv-avisen og papiraviser, som vi så i vores dagligdag og ikke mindst igennem undervisningen i skolen.

Dagens unge kan gå igennem ungdommen uden at se en nyhedsudsendelse eller læse en avis, fordi de i høj grad får deres nyheder gennem BuzzFeed, youtubere eller via de sociale medier.

At så mange unge gymnasieelever vælger samfundsfag på A-niveau tyder imidlertid på, at de unge er politisk bevidste og gerne vil have kendskab til politik.

En del har det i forvejen, men deres viden om, hvor de skal søge viden fra, og hvordan medierne fungerer, er baseret på et fragmenteret og til tider overfladisk medieforbrug styret af tidligere nævnte algoritmer.

Samfundsfag giver kritisk sans
Elevernes kritiske sans bør derfor styrkes gennem den gode, brede faglighed, som blandt andet samfundsfag i gymnasiet bibringer dem.

I faget introduceres de til en dyb faglighed baseret på forskning i demokrati, politik og medier, som giver dem en viden, der kan sætte dem i stand til først og fremmest at se om en nyhed virker troværdig.

De opnår også en viden om, hvor de kan finde god, gennemarbejdet journalistisk eller faglig viden, som kan vise om det, de læser er sandt eller falsk.

Altså den politiske dannelse, som er nødvendig for at kunne forholde sig kritisk til falske historier som for eksempel at paven støttede Donald Trump under den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016.

Falske historier eller misinformation kan meget vel blive en del af dækningen af det kommende danske folketingsvalg på de sociale medier.

Unge skal lære om fakta og fiktion
Det danske demokrati er baseret på, at vi vælger nogle politikere, som vi mener, varetager vores interesser bedst muligt. Pointen med politisk misinformation er imidlertid at miskreditere politiske modstandere ved at få befolkningen til at tro på fabrikerede udsagn om disse.

Det demokratiske problem i dette er, at hvis missionen lykkes, vil vælgerne træffe politiske valg, som er truffet på et forkert grundlag.

Endnu værre, så er disse historier med til at skabe politikerlede, fordi de er med til at miskreditere politikere og sætte dem i et lys, som ikke er korrekt, og dermed i sidste instans resultere i en mistillid til demokratiet.

Derfor er det uendeligt vigtigt, at vi fastholder vores unges interesse for at blive demokratiske medborgere og støtter op om at supplere deres virkelighed med en god solid viden om, hvad der er fakta eller fiktion, hvad der er undersøgt efter de relevante principper, og hvad der er baseret på løse rygter eller det pure opspind.

Herunder viser undersøgelser allerede, at tilslutningen til demokratiet ikke er noget, som vi kan tage for givet hos de unge, hvilket også er en udfordring som misinformation og fake news bidrager til at øge.

Min løsning på truslen fra misinformation er altså via ungdomsuddannelserne at støtte op om en bred og dybdegående faglighed samt en opbakning til alment dannende fag, herunder anerkende, at samfundsfag A giver et stort bidrag i det arbejde, og ikke mindst tage udgangspunkt i de unges erfaringer, så vi kan støtte op om den demokratiske vilje, som de allerede udviser.

Altså er det godt for samfundet, at de cirka 44 procent af eleverne har samfundsfag på et højt niveau.