Sektoren skoser FGU's fysiske rammer

Råd, svamp, dårlig ventilation og utætte bygninger.

Det er noget af det, nogle lærere og elever møder i dagligdagen på den forberedende grunduddannelse (FGU).

I en ny undersøgelse blandt FGU-medarbejdernes tillidsrepræsentanter svarer hver femte således, at hovedparten af lokalerne ikke er i en ”acceptabel stand” her ét år efter uddannelsens start.

Undersøgelsen er lavet af Uddannelsesforbundets medlemsmedie Uddannelsesbladet, og forbundets formand Hanne Pontoppidan tvivler ikke på respondenternes svar.

Denne her skoleform har fået det argeste skidt

Hanne Pontoppidan
Formand, Uddannelsesforbundet

”Man har overført bygninger, som er så piv-utætte, at de er hundekolde at sidde i om vinteren. Der er bygninger med råd og svamp. Der er bygninger, som er fuldstændig uegnede til undervisningsbrug,” siger hun.

Rektor: Kan ikke sammenlignes med andre
Hanne Pontoppidans oplevelse deles af institutionernes rektorer og direktører.

”Jeg kan godt genkende billedet af, at vores lokaler ikke har den standard, de bør have. Særligt når man sammenligner med andre ungdomsuddannelser. Vi ligger klart i den dårlige ende,” siger Lone Hansen, rektor på FGU Hovedstaden og næstformand i FGU Danmarks direktør- og rektorkollegium.

I en fælles, skriftlig udtalelse til Altinget supplerer ungerådet i elevorganisationen Modstrøm:

"Vi har forskellige oplevelser med de fysiske rammer på FGU. På nogle punkter er der ikke helt styr på det. Vi har oplevet, at undervisningslokalerne har været meget små i forhold til antallet af elever. Udluftningen har flere steder ikke været tilstrækkelig, og der ikke været plads til alle elever i kantinen. Dog har vi også gode faciliteter og rammer på nogle skoler."    

Svar fra Uddannelsesbladets undersøgelse:

Finanslovsudspil uden FGU
Debatten om FGU's økonomi kører aktuelt i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Regeringen har med sit finanslovsforslag nemlig ikke sat penge af til uddannelsen, og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har forklaret, at det er for tidligt at vurdere, om FGU har behov for flere midler.

Det har ikke vakt begejstring i sektoren, som tidligere har talt om behov for investeringer på helt op til en milliard kroner.

Heller ikke hos regeringens støttepartier eller Dansk Folkeparti mener man, at FGU bør fortsætte uden et økonomisk løft.

Ifølge Hanne Pontoppidan og Lone Hansen er problemet særligt, at FGU overtog aktivitet fra produktionsskolerne og VUC – men primært fik lokaler med fra produktionsskoler.

”Det er gennemgående et problem med lyd, fordi mange af lokalerne slet ikke er bygget til undervisning. Det største problem her er ikke værkstederne, men lokalerne til den almene undervisning eller undervisning, der kræver mere ro, koncentration og fordybelse. Der har vi ofte små og gamle lokaler, som har udfordringer med ventilation, udsugning osv.,” siger Lone Hansen.

Hanne Pontoppidan tilføjer:

”Denne her skoleform har fået det argeste skidt. Hvis man kigger på bygningsmassen, så må vi konstatere, at man ikke mener, der kræves så meget på uddannelsen. Det er ellers i diametral modsætning til de politiske ambitioner. De politiske ambitioner er jo, at vi skylder de her unge et løft.”

Send flere penge
Hvad gør man så ved det?

Der skal penge til, lyder det fra aktørerne.

”Der har været lidt småpenge, men det er slet, slet, slet ikke nok til at bringe bygningsmassen op på et niveau, hvor vi kan være bekendt at lave undervisning i dem. Der skal kolde kontanter til – eller også må man finde undervisningslokaler andre steder, som ikke bruges i øjeblikket,” siger Hanne Pontoppidan.

Hun er også formand for undervisere på sprogcentre, erhvervsskoler og VUC, og mener klart at kunne konkludere, at FGU er underprioriteret.

”VUC, erhvervsskoler og sprogcentre ligger i helt, helt andre bygninger. Der udstråler man respekt for den gode undervisning. På FGU har man lokaler ’at være i’. Men man kunne lære i dem.”

Lone Hansen fortsætter:

”Vi går sådan set og venter på, at man forholder sig seriøst til vores bygningsudfodringer. De skal afdækkes. Så forsøger vi efter bedste evne at løse de mest akutte udfordringer rundt omkring. Men vi har ikke en standard, som er sammenlignelig med andre uddannelsesinstitutioner.”

Tilbage i juni forklarede to af de politikere, som var med til at støbe fundamentet for FGU, Jacob Mark (SF) og Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), at det i sin tid havde været umuligt for dem at forudse institutionernes økonomiske behov.

”Det var – havde jeg nær sagt – et skud i tågen, da vi sad med det. Vi havde jo ikke prøvet det før,” sagde Jens Henrik Thulesen Dahl, mens Jacob Mark forklarede:

"På bygningsområdet kiggede vi ind i en sort boks. Vi anede simpelthen ikke, hvad det ville koste, når produktionsskoler og VUC skulle lægges sammen – eller hvilket behov der ville være.”

Dårlig it
Uddannelsesbladets undersøgelse viser endvidere, at tillidsrepræsentanterne i august 2019 mødte en uddannelse, hvor stort set intet it virkede ordentligt.

I dag svarer 17 procent fortsat, at de ikke mener, det fungerer acceptabelt.

Også denne oplevelse genkender Lone Hansen.

”Vi blev pålagt at bruge Statens It, og hele etableringen af netværkene skulle ske samtidig på alle 27 institutioner. I øvrigt med en leverandør, som ikke var vant til at arbejde med uddannelsesinstitutioner. Det er ikke alle steder, det fungerede fra start. Og nogle steder er der stadig problemer,” siger hun.

Se tillidsrepræsentanternes oplevelse af it på FGU: