Skolecheferne vil revolutionere Undervisningsministeriet

EFTERSYN: Nedlæg Undervisningsministeriet og lav i stedet et Børne- og unge-ministerium, siger landets skolechefer, der savner en rød tråd i uddannelsessystemet. S er positiv, K er imod, mens Haarder er tavs.
Tag børnehaver og vuggestuer med i et nyt ministerium og få en mere råd trød gennem uddannelsessystemet, mener skolecheferne.
Tag børnehaver og vuggestuer med i et nyt ministerium og få en mere råd trød gennem uddannelsessystemet, mener skolecheferne.Foto: colourbox.com
Anders Heissel

Hvad med de urolige børn, der i dag vælter folkeskolen? Hvor er det, vi arbejder med børnenes sociale evner? Det er i dagtilbuddene, hvor langt de fleste børn går, og derfor kan vi lave et stykke grundlæggende arbejde meget tidligt og dermed undgå de problemer, der findes i dagens folkeskole.

Klaus Majgaard
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Fakta

Det foreslår skolecheferne til Lars Løkke:

1. Fasthold fokus på målet om, at 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdoms-uddannelse. Vi skal måle skolens resultat på, om eleverne er uddannelsesparate, når de forlader skolen.

2. Skab en rød tråd i reguleringen af dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser. Vi skal sikre en sammenhæng i børnenes læringsforløb, og vi må ikke lade sektorskel og forskellige traditioner for regulering stå i vejen for dette.

3. Skab et nyt partnerskab mellem stat og kommuner. Vi skal skabe en ny generation af kvalitetsfællesskaber, hvor vi udvikler rammebetingelserne for fremtidens læringsmiljøer, inklusionsstrategier, lærerkompetencer, nærdemokrati, overgang og ledelsespraksis.

4. Opbyg viden-trekanter. Ny forskning skal gøres målrettet og anvendelig gennem partnerskaber mellem forskningsinstitutioner, professionshøjskoler og kommuner.


Kilde: Børne- og Kulturchefforeningen

Der mangler en rød tråd i uddannelsessystemet. Og den røde tråd skal findes ved at lægge vuggestuer, børnehaver og andre dagtilbud sammen med Undervisningsministeriet. Kun på den måde vil der være en sammenhæng i systemet, der blandt andet gør det muligt at forebygge problemer med de vanskelige børn, der i dag vælter folkeskolen.

Det mener Klaus Majgaard, formand for Børne- og Kulturchefforeningen, der repræsenterer landets skolechefer.

I forbindelse med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) eftersyn af folkeskolen er skolecheferne blandt de indbudte til Marienborg-møderne i næste uge. Her vil Klaus Majgaard over for statsministeren lægge vægt på, at en radikal ændring af ministeriet er nødvendig.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00