Skoleelev: Koncentrationen ryger på grund af de lange skoledage

DEBAT: Selma Nørgaard Skovbølling går i 9. klasse på en københavnsk folkeskole, men startede sin skolegang på en friskole. Her kommer hun med sit input i debatten om forskellen mellem private og offentlige skoler.

Af Selma Nørgaard Skovbølling
Folkeskoleelev og erhvervspraktikant på Altinget

Jeg har gået på både en fri- og en folkeskole. For mig var det rigtige valg at skifte til den lokale folkeskole.

Fordelen ved friskolen bliver ulempen, når man bliver teenager. Når man er lille, har man brug for trygge rammer, men når man udvikler sig og bliver teenager, har man brug for bredere socialisering og udfordringer. Det kan være svært at få på en friskole, fordi de fleste friskoler er mindre end folkeskolerne og for eksempel kun har ét spor.  

Præstationsevne og -angst
På friskolen er der - i hvert fald i mit tilfælde - fokus på fællesskab, tillid og læring. Min friskole har et elevtal på omkring 120 elever, så der er plads til alle elever. Det gør, at eleverne opnår en højere selvtillid og tryghed.

Niveauet og forventningerne er høje, hvilket betyder, at elever næsten aldrig har ulovligt fravær fra skolen.

Eksperter mener, at der ikke er forskel på elevers præstationer på henholdsvis fri- og folkeskoler. Det er jeg ikke enig i, da klassens niveau var højere på min friskole, end det er på min folkeskole.

Da jeg startede i folkeskole, kom det som et chok for mig, at mange elever var skræmte for at præsentere foran klassen. Nu har jeg gået i folkeskolen i et år, og jeg vil mene, at jeg er blevet påvirket til at være mere nervøs for at fremlægge, end jeg var, da jeg gik i friskole.

Tillid er en central del af børns skolegang. Man skal ikke føle sig udstillet og gjort til grin, når man fremlægger. Det ville man ændre, hvis man gjorde eleverne vant til at fremlægge helt fra deres første år i grundskolen.  

I folkeskolen er det éns eget ansvar at være engageret. Hvis man ikke er engageret, er det nemt at pjække, hvilket har indflydelse på éns læring. Da jeg selv er en engageret elev, har det ikke effekt på min personlige læring.

Lektiecafe fungerer ikke
På folkeskolen har vi både længere dage og obligatorisk lektiecafe, hvilket jeg mener fungerer dårligt. Koncentrationen ryger, da eleverne er udmattede efter lange skoledage. Det betyder, at man har en tendens til at misbruge den time, der er sat af til lektiecafé. Når eleverne spilder timerne på denne måde, får de et indtryk af, at skolen er spild af tid og en ligegyldig del af deres liv.

Man skulle droppe lektiecafeen og give eleverne ansvar for at disponere deres egen tid. Her ville elevernes fritidsinteresser også få bedre mulighed for at folde sig ud.

Forrige artikel Anders Bondo: Folkeskolen skal være det naturlige førstevalg Anders Bondo: Folkeskolen skal være det naturlige førstevalg Næste artikel Lars Krarup: Stoltheden skal tilbage på erhvervsuddannelserne Lars Krarup: Stoltheden skal tilbage på erhvervsuddannelserne