Skoleelever: Her er vores ønskeliste til en bedre folkeskole

DEBAT: Implementeringen af den nye skoledag er af meget svingende karakter, og det er simpelthen ikke godt nok. Hvis vi skal vende strømningen til privatskolerne, er undervisningen i folkeskolen nødt til at være varieret og motiverende, skriver Jakob Bonde Nielsen, formand for Danske Skoleelever.

Af Jakob Bonde Nielsen
Formand for Danske Skoleelever

Vi har en stærk og god folkeskole i Danmark. Det tror jeg, de fleste er enige i. Eleverne trives, de lærer meget, og langt størstedelen bliver godt rustet til uddannelses-, arbejds- og voksenlivet. 

Når det er sagt, har vi også en folkeskole, som skal vænne sig til en anderledes skoledag. En anderledes og ny skoledag, som byder på mange forskellige, innovative og spændende tiltag. Desværre er implementeringen af den nye skoledag af meget svingende karakter. Derfor mangler de tiltag, der skal gøre skoledagen mere varieret og motiverende stadig mange steder, og det er simpelthen ikke godt nok. 

Samtidig ser vi, at flere og flere vælger folkeskolen fra til fordel for privatskolerne. Det er problematisk, da folkeskolen altid bør og skal være det naturlige førstevalg.

Der er mange grunde til, at den nye skoledag halter, og flere fravælger folkeskolen til fordel for privatskolen. I Danske Skoleelever tror vi på, at en række konkrete indsatser på folkeskoleområdet kan forbedre den nuværende situation. Jeg vil komme ind på nogle af vores forslag i dette indlæg:

1. Bedre klasselokaler
Vi skal være længere tid i skole, og skoledagen har ændret sig, men vores klasselokaler er gamle og indelukkede. Regeringen bør derfor sætte penge af til at forbedre indeklimaet i klasserne – særligt med fokus på bedre ventilation. Vi ved nemlig, at det er én af de enkelte faktorer, der har den største betydning for undervisningsmiljøet.

Derudover bør man forbedre de generelle faciliteter på skolen, så de i højere grad understøtter kravet om mere bevægelse i skoledagen. 

2. Lektiecafeer 
Desværre har det mest diskuteret emne i den nye skoledag været længden af den. Én af grundene til, at en skoledag kan føles lang, er, hvis man tager skolen med hjem og skal sidde og lave lektier til klokken 21. Derfor skal vi sørge for, at ingen elever tager lektierne med hjem, men derimod laver dem i lektiecaféer, hvor de kan få hjælp af professionelle. På den måde griber vi også de elever, der ikke kan få hjælp til lektierne derhjemme. 

3. Varieret undervisning
Hvis vi skal vende strømningen til privatskolerne, er undervisningen i folkeskolen nødt til at være varieret og motiverende. Vi er derfor nødt til at tænke ud af boksen i forhold til undervisningsformer.

Det skal vi blandt andet gøre ved i højere grad at inddrage eleverne i planlægningen, men også i selve undervisningen, hvor de for eksempel kan undervise hinanden. Derudover skal vi sikre, at bevægelse bliver en integreret del af undervisningen i folkeskolen. 

4. Øget elevinddragelse
Når man ser på nyligt udgivet undersøgelser, som vi i Danske Skoleelever har lavet i samarbejde med Aarhus Universitet, kan man se en meget tydelig sammenhæng mellem niveauet af elevinddragelse og elevernes trivsel.

Eleverne bliver langt mere aktive i undervisningen, gladere for at gå i skole og mere motiverede, når de inddrages i undervisningen. Jeg foreslår derfor, at der afsættes penge til efteruddannelse af lærere i elevinddragelse.

5. Samarbejde med lokalsamfund
Et af tiltagene ved den nuværende skoledag er, at folkeskolen i langt højere grad skal samarbejde med lokalsamfundet. Desværre er det svært og tidskrævende.

Jeg foreslår derfor, at man i alle kommuner opretter databaser, hvor skoler og virksomheder med videre let kan finde hinanden og skabe kontakt. Derudover skal der i alle kommuner være ansatte, der arbejder med at facilitere samarbejdet og kontakten mellem skoler og lokalsamfund. 

Jeg tror på, at disse forslag vil gøre en forskel. Det handler bare om at gå i gang!

Forrige artikel S-kandidat: Udflytningslobbyismen er gået over gevind S-kandidat: Udflytningslobbyismen er gået over gevind Næste artikel Regionsrådsmedlem: De unge har brug for lokale løsninger Regionsrådsmedlem: De unge har brug for lokale løsninger
Kritik af regeringen: Sylter 10. klasse

Kritik af regeringen: Sylter 10. klasse

KRITIK: Dansk Erhverv, DA, Venstre, DF og Radikale efterlyser svar fra regeringen om 10. klasses fremtid. I 2018 besluttede et bredt flertal at se på en erhvervsretning af 10. klasse, men regeringen sidder på hænderne, lyder kritikken.