Debat

Skoleelever og TDC: Tilpas skoleskemaet til en digital fremtid

DEBAT: Hvis vi vil følge med den teknologiske udvikling, er det afgørende, at vi hurtigst muligt får integreret teknologiforståelse i folkeskolen, skriver Jakob Bonde Nielsen fra Danske Skoleelever og Jens Aaløse fra TDC.

Foto: /ritzau/Jacob Ehrbahn
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jakob Bonde Nielsen og Jens Aaløse
Formand for Danske Skoleelever og koncerndirektør i TDC Group

Vi lever i en tid, hvor digitaliseringen stormer frem, og robotterne nærmest banker på døren. Alligevel følger skoleskemaerne ikke med. For skolefag, der understøtter elevernes digitale dannelse og tekniske forståelse, skal man lede længe efter.

Det er problematisk, for udviklingen stiller store krav til nuværende og kommende skoleelever. De bliver nødt til at tilegne sig nye kompetencer og teknologiske forståelser for at følge med i et samfund, der er under konstant forandring.

Teknologiforståelse på skoleskemaet
Derfor er det afgørende, at vi hurtigst muligt får integreret teknologiforståelse i folkeskolen og gør det til en fast del af skoleskemaet. I hvert fald hvis vi har ambitioner om at følge med den teknologiske udvikling.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Det kræver dog, at vi råber vores politikere op og får sat fokus på det stigende behov, der er for at tilpasse undervisningen til en digital fremtid.

I visse kommuner er det allerede på dagsorden, og senest har Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fremsat en ambition om, at it-kundskaber skal på skoleskemaet i kommunens skoler. Men vi skal have alle kommuner med – og det kræver handling.

Faktisk håber vi, at man fra politisk side hæver ambitionerne og sætter teknologiforståelse direkte på skoleskemaet, fra yngste til ældste klassetrin. For det er en investering i elevernes fremtid.

Jakob Bonde Nielsen og Jens Aaløse
Formand for Danske Skoleelever og koncerndirektør i TDC Group

Hæv ambitionerne fra politisk side
Det skal dog ikke kun handle om at kræve af vores politikere. Derfor tager vi også selv et ansvar med projektet WiFive, hvor vi går sammen om at udvikle læringsmateriale og et digitalt kørekort, der skal styrke den digitale dannelse blandt skoleelever.

Vores bidrag kan naturligvis ikke stå alene, men forhåbentlig kan det fungere som inspiration til at arbejde videre med emnet.

Faktisk håber vi, at man fra politisk side hæver ambitionerne og sætter teknologiforståelse direkte på skoleskemaet, fra yngste til ældste klassetrin. For det er en investering i elevernes fremtid. En investering, der skal sikre, at børn og unge dannes til at blive kompetente borgere, der kan navigere selvsikkert og udfolde deres fulde potentiale i et samfund, hvor dagligdagen er digital.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00