Skoleklasserne har haft vokseværk siden seneste kommunalvalg

På landsplan er der nemlig i gennemsnit blevet puttet en ekstra elev ind i hvert klasselokale. Det viser beregninger, som Altinget | Uddannelse har lavet på baggrund af tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Hvor der i gennemsnit var 20,4 elever i klasserne i 2009, hvor det seneste kommunalvalg fandt sted, er klassekvotienten steget til 21,4 elever i år. Der er tale om en stigning på fem procent.

Udviklingen i den gennemsnitlige klassekvotient siden 2009:
<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdGhmM3BxeGlLN2Y5VDdUWkVlbXg4S0E&transpose=0&headers=1&range=A1%3AF13&gid=0&pub=1","options":{"titleTextStyle":{"fontSize":16},"vAxes":[{"useFormatFromData":true,"title":"Titel p\u00e5 venstre lodret akse","minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"booleanRole":"certainty","title":"Diagramtitel","height":176,"animation":{"duration":500},"width":450,"focusTarget":"series","annotations":{"domain":{"style":"line"}},"hAxis":{"useFormatFromData":true,"title":"Titel p\u00e5 vandret akse","minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},"tooltip":{"trigger":"none"}},"state":{},"view":{"columns":[0,{"label":"2009","properties":{"role":"annotation"},"sourceColumn":1},{"label":"2010","properties":{"role":"annotationText"},"sourceColumn":2},{"label":"2011","properties":{"role":"annotationText"},"sourceColumn":3},{"label":"2012","properties":{"role":"annotationText"},"sourceColumn":4},{"label":"2013","properties":{"role":"annotationText"},"sourceColumn":5}]},"isDefaultVisualization":true,"chartType":"Table","chartName":"Diagram1"} </script>
Kilde: De Kommunale Nøgletal (Økonomi- og Indenrigsministeriet)

Højste kvotient nord for København
Det er især i Region Nordjylland og Syddanmark, at udvikingen har været mest markant.

Her er klassekvotienten i gennemsnit steget med henholdsvis 1,2 og 1,4 elev siden seneste kommunalvalg. Den største stigning finder man i Haderslev Kommune i Sønderjylland, hvor klassekvotienten er steget fra 19,0 i 2009 til 23,2 i år.

Region Hovedstaden er dog fortsat det område i landet, hvor klassekvotienten samlet set er højest. Her går der i gennemsnit 22,3 elever i de enkelte folkeskoleklasser.

Årets højeste klassekvotient finder man nord for København, i Gentofte Kommune. Her går der i gennemsnit 23,5 elever i hver folkeskoleklasse.

Den laveste klassekvotient skal man derimod tage til Fanø Kommune for at finde. Her ligger den på 16,9 elever. 

Skolelukninger og strukturændringer
Ifølge Kurt Houlberg, kommunalforsker ved analyseinstiuttet KORA, hænger udviklingen i høj grad sammen med de mange skolelukninger, der har været i de seneste år.

Siden 2009 er der ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet blevet lukket 290 folkeskoler, hvilket har ført til vokseværk på de resterende skoler. Hvor der i gennemsnit gik 370 elever på hver folkeskole i 2009, er det tal steget til 444 elever i 2013.

"Kommunerne har i de seneste år lukket mange mindre skoler, som statistisk set har lavere klassekvotienter. Ved at samle eleverne på færre, men større skoler har de kunnet opnå nogle stordriftsfordele. Men det har så også ført til højere klassekvotienter," siger Kurt Houlberg.

Derudover har elevtallet i de enkelte kommuner også en betydning for den lokale skoleudvikling. Derfor vil udviklingen også fortsætte, forudser Kurt Houlberg.

På landsplan bliver der i disse år født færre børn end tidligere, og det vil helt naturligt føre til færre elever i folkeskolen. Derudover vil vi fortsat se, at flere og flere danskere bosætter sig tæt på de store byer, hvilket vil føre til flere skolelukninger i yderkommunerne, siger han.

"Så selvom vi nok vil se færre skolelukninger i de næste par år, er det ikke slut, for de demografiske ændringer vil fortsætte," siger Kurt Houlberg. 

DLF: Bekymrende udvikling
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jane Findahl (SF), formand for KL's Børne- og Kulturudvalg.

Men hos Danmarks Lærerforening mener næstformand Dorte Lange, at udviklingen er "bekymrende".

"Umiddelbart ser et elevgennemsnit på 21,4 meget overkommeligt ud. Men det dækker over, at der er nogle skoler, som har meget høje klassekvotienter. Jo flere elever der er i klassen, des sværere er det for lærerne at nå den enkelte elev, og det er afgørende for, hvordan vi kan løfte dem rent læringsmæssigt," siger hun.

Dorte Lange er ikke i tvivl om, at udviklingen skyldes strukturændringer i de enkelte kommuner.

"Vi har ikke noget imod, at man skal have mere for pengene. Men vi kan bare se, at klasserne bliver større og større, og der er intet i den pædagogiske forskning, som peger på, at det er godt at have store hold. Derfor bliver vi nødt til at sikre elevernes ret til at blive set af en lærer i løbet af en skoledag. I Danmarks Lærerforening har vi derfor også foreslået, at der maksimalt må gå 24 elever i hver folkeskoleklasse," siger hun.

Hos Danske Skoleelever mener man derimod, at kvotienten skal ned på 22 elever. Her finder formand Agnete Vienberg Hansen også udviklingen for problematisk.

"Det er vildt svært at sidde i samme klasse og modtage undervisning, når der er så mange elever. Lærerne har ikke tid til den enkelte elev, og det går også ud over det sociale liv. Derudover må man ikke glemme, at der mange steder i landet slet ikke er fysisk plads til så mange elever i klasselokalerne," siger hun.