Skolelederne: Vi har brug for arbejdsro

INTERVIEW: Om et halvt år træder folkeskolereformen i kraft, og der er lagt op til en kulturforandring, som kommer til at tage flere år at implementere. Det mener Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, som her giver en status på, hvor langt lederne er nået med reformen.
Skoleledernes formand, Anders Balle, mener, det vil tage flere år, før folkeskolereformen er fuldt implementeret.
Skoleledernes formand, Anders Balle, mener, det vil tage flere år, før folkeskolereformen er fuldt implementeret. Foto: Pressefoto
Per Bang Thomsen

Hvis man begynder at måle efter et år, forventer jeg rent faktisk, at man vil se et resultatmæssigt dyk på skolerne, fordi al energien er blevet brugt på at planlægge den nye skoledag. Derudover er det heller ikke alle skolelederne, der er godt nok rustede til den her opgave, og derfor skal vi have mindst tre-fire års arbejdsro, før man fra politisk side begynder at måle på resultaterne.

Anders Balle
Formand for Skolelederforeningen
Fakta

Tema om folkeskolereformen

Om et halvt år træder den nye reform af folkeskolen i kraft, og i den forbindelse sætter Altinget | Uddannelse og Altinget | Kommunal i den næste tid fokus på implementeringen af reformen i landets kommuner.


Kilde: Altinget.dk
Der er ikke mere end godt seks måneder til, at en af de største reformer af folkeskolen nogensinde skal træde i kraft.

Når klokken ringer ind efter sommerferien, kan lærerne, eleverne, forældrene og ikke mindst skolelederne se frem til en skoledag, som er radikalt anderledes end den, de kender i dag.

Elevernes skoleuge bliver længere, lærerne skal undervise mere og tilbringe flere timer på skolerne, og pædagoger skal i højere grad deltage i undervisningen. Derudover skal skolerne nu styres ud fra nogle fastlagte læringsmål, og det bliver i høj grad skoleledernes opgave at få de mange reformelementer til at spille sammen.

Selvom man er begyndt at implementere reformen ude på landets folkeskoler, skal man ifølge Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, ikke forvente, at hele reformmaskineriet kører som smurt efter sommerferien. Det kommer til at tage flere år, fastslår han.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00