Socialdemokratiet om frie skoler: Udviklingen er "ekstremt bekymrende"

SKOLE: En ny AE-analyse af de frie grundskoler bekræfter ifølge Socialdemokratiet, at også skolesystemet er blevet for polariseret. Skoler skal i højere grad "spejle det samfund, de er en del af,” siger Jens Joel (S).

"Der er en meget uheldig tendens til, at polarisering accelererer. Der kommer en større og større opsplitning, når først opsplitningen er i gang," siger Jens Joel (S).
"Der er en meget uheldig tendens til, at polarisering accelererer. Der kommer en større og større opsplitning, når først opsplitningen er i gang," siger Jens Joel (S).Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

”Det er ekstremt bekymrende. Vi oplever bredt i uddannelsessystemet en stigende polarisering, og det er denne analyse endnu et eksempel på.”

Socialdemokratiets undervisningsordfører Jens Joel har læst den nye analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og er ikke begejstret.

I analysen beskrives det, hvordan en såkaldt elite i stigende grad vælger de frie skoler til, og at udviklingen særligt sker udenfor de større byer.

Dokumentation

Metode:

AE har undersøgt andelen af grundskoleelever i 1. og 8. klasse, der går i folkeskole og frie grundskoler i 2009 og i 2019.

Antallet af elever er opgjort ud fra elevregistret (KOTRE) den 1. oktober i året.

Analysen fokuserer på børn fra familier, der er i fem overordnede socialklasser:

overklasse, højere middelklasse, middelklasse, arbejderklasse og klassen uden for arbejdsmarkedet.

AE ser således helt bort fra familier, hvor begge forældre fx er studerende. Familiens klasse opgøres som den højeste klasse hos de(n) forældre en elev bor med.

AE’s definition af de sociale klasser udfoldes i en tidligere udgivelse ’Din klasse følger dig gennem livet’.

I udgivelsen defineres overklassen blandt andet som ”virksomhedsejere, topledere og andre, der har mere end tre gange så høj løn som den typiske indkomst i Danmark”.

Gruppen udgør blot 1,6 procent af befolkningen.

Den højere middelklasse består blandt andet af akademikere, ingeniører, gymnasielærere, embedsmænd og selvstændige med høj indkomst. Gruppen udgør 12 procent af befolkningen.


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00